tirsdag den 5. april 2011

Frustrationens grimme ansigt

I fredags havde jeg bare én af de der dage... I ved hvor man bare er træt og intet kan magte. Hvor alle overskudsdepoterne er opbrugte og man bare er opgivende og flad.

Fra naturens side er jeg hverken specielt tålmodig eller rolig, men når der kommer børn til én, så lærer man med tiden at tøjle sine grimme sider.
Sådan har det i hvert fald været for mig. At blive mor har uden tvivl gjort mig til et bedre menneske. Mere tolerant, overbærende og uselvisk.

Ind imellem bliver jeg dog bare sådan lidt..AAARRHG! Kender I det?
Der er nogle ting jeg simpelthen bare ikke har rummelighed til. Én af dem er babyer der sover i korte intervaller!
Da Rasmus var lille og dag efter dag efter dag kun sov en halv time ad gangen udviklede jeg en stærk aversion imod power napping hos børn. Jeg får ganske enkelt ultra flossede nerver af at høre en babyalarm sige noget mindre end 45 minutter efter jeg har puttet ønskebarnet.

Bedst som man har fået ryddet op efter morgenens leg, skovlet lidt morgenmad ind, taget et lynbad (uden hårvask!) og netop har fået startet på sin mig-tid så lyder klikket i babyalarmen efterfulgt af irritabel baby.


Når jeg tænker tilbage, så gik halvdelen af min barselstid med Rasmus med at få ungen til at sove. Den anden halvdel gik med at obsesse over, at han ikke sov.
Timelange guture med barnevognen (fordi kun hvis vi var i bevægelse sov han længe), vugge/svinge halløj med babylift, ae ae ae på helt bestemt måde ned over næsen, liste over knirkende gulvbrædder ud af børneværelset, stille stille stille, hviske hviske hviske.....arhmen, for fanden hvor et cirkus!

Da vi så fik Bertram og han bare fra dag ét sov og sov og sov - og i øvrigt stadig bare sover, så tænkte jeg: Ahaaaa (stor lysende pære!) - det var fordi Rasmus var første barn, at han havde de der underlige power nap tendenser! Vi var usikre og famlende og det kunne han mærke. Derfor var han på stilke og vågnede ved den mindste lyd. Vi ville please ham og dansede efter hans dirigentstok og gav ham underlige vaner og underlige forældre.

Med Bertram fik piben en anden lyd. Der var intet trilleri med barnevognen, intet vuggehalløj med lift, ingen underlige taktfaste aemønstre og selvsagt ingen lammende stilhed hver gang han skulle sove.
Vi ville ikke give ham samme dårlige vaner som Rasmus og det vigtigste var bare at han sov. Og det gjorde han så! Lange dejlige lure uden at vågne hver halve time og kræve tril, vug eller andet.

Hold kæft hvor var vi stolte og tilfredse med os selv. For selvfølgelig var det jo fordi vi nu var erfarne forældre der ikke tog noget pis fra sådan en lille smølf! Det var os der svingede dirigentstokken. Det var da derfor vi havde et barn som bare altid sov. Både nat og dag uden problemer af nogen art. Vi havde præsteret det ypperste indenfor forældrekundskaber. At få baby til at sove!! Tadaaa!

Jamen, helt ærligt - sådan havde jeg det indtil for ganske kort tid siden! Og da vi fik Alfred var jeg ikke et øjeblik i tvivl om at han også ville blive et sovebarn. Vi var jo stadig de der superforældre, ikk?!
Han sov dog også upåklageligt de første 5 en halv måned, men så i sidste uge skete der noget underligt.
I torsdags skiftede han til powernap mode. Bare sådan lige pludseligt. Jamen, det kan man da ikke!
Jeg tænkte faktisk ikke nærmere over de tre gange en halv times lur han tog torsdag. Tænkte bare at drengen nok ikke havde brug for så meget søvn den dag. Da det så skete igen til hans første lur i fredags begyndte jeg at blive lidt surmulende, og da det skete igen ved lur nr. to kom hele det der sovehelvede skrigende tilbage til mig!....og der knækkede filmen for mig!
Jeg var nok heller ikke lige mit overskuds jeg efter 10 dage som alenemor, blot to dage som fælles forældre og så igen to dage alene i udsigt.
Bo var henne for at hente de store drenge i børnehave, og kunne lige nøjagtigt nå at droppe dem af derhjemme før han skulle afsted til weekendens kamp.

Babyalarm lyder efter 25 minutter. Grædende uudhvilet baby i den anden ende. Mig ud på terrassen. Hånd ned i barnevognen. Leder febrilsk efter sutten. Hvor fanden er den sut? Baby trækker vejret hurtigt og basker med den ene arm imens den anden gnider i de uudhvilede øjne. Hvordan kan en sut blive væk på så lille et område? Der var den. Han lå på den. Sut i munden. Trille trille. Ind igen. 1 minut senere er babyalarmslyden der igen. Ud igen. Sut i mund. Trille trille trille trille trille trille trille trille. Ro. Tør ikke kigge ned i barnevognen. Tænk hvis der er øjenkontakt. Ind igen med krydsede fingre.........
Fuck! Han sover ikke!!!!?!! Hvad er nu det? TRILLETRILLETRILLETRILLETRILLE! Gråd.

Nå, op i slyngen med ham. Det plejer at skabe ro. Baby er helt tydeligt træt. Stadig ikke helt tilfreds. Tror han kan mærke min indre kerne sitre. Han kræver bevægelse. Jeg begynder at vandre. Frem og tilbage fra rum til rum i præcis samme bane hele tiden. Som en løve i bur. Baby er lysvågen. Nu presser tårerne sig på. Mine tårer. Om lidt har jeg tre børn. Det er et kapløb om tid. Vil gerne have sovende baby når de to store kommer hjem. Baby kigger op på mig med kæmpe store vågne øjne. Døren går op.

Børn i entreen. Bo ved jeg er presset. Han kender min 30-minutters-lur-fobi. Finder mig i min vandrebane. Han kigger på mig. Nu begynder jeg at grine. Jeg griner samtidigt med at jeg er ved at tude. Det er crazy laugh!
Jeg siger at jeg ikke synes det er sjovt, men griner fordi jeg ikke har andre følelser tilbage. Han siger at han forstår. Han siger også at han er nødt til at tage afsted til træning. Jeg kan se han har dårlig samvittighed over at forlade mig. Jeg siger at jeg forstår. Jeg har ondt af både ham og mig selv. Jeg hører ham sige til de store drenge at de skal være søde ved mor, for lillebror vil ikke rigtig sove. De er søde. De er så søde. Mine store drenge.

Jeg slapper af. Baby slapper af. Største dreng spiller fodbold i haven. Mellemste dreng laver perleplade imens han fortæller hvad der er sket henne i børnehaven. Baby sover. Baby sover!!! (men kun en halv time).

Fuck, hvor en røv dag!

Jeg ved at mine børn er forskellige. Rasmus og Bertram er som nat og dag, og allerede da Alfred var en uge gammel, vidste jeg at han havde samme personlighed som Rasmus.
Rasmus er en betragter. En svamp der suger alt til sig. En lille (stor) dreng med åbne øjne og ører der hører alt. En følsom og sensitiv gut med boostede sanser. Da han blev født gloede han lige direkte på os  i en time før han lukkede øjnene og sov.
Bertrams øjne var stort set lukkede hele den første uge. Han har altid kunnet lukke af og lave sin egen lille boble af ro. Det kan han stadig, hvilket er en kæmpe fordel på mange områder, men som også kan være lidt af en udfordring, når man gerne vil have en besked igennem :-)

Alfred er som Rasmus. Han betragter og sanser. Han lukker alle lyde, dufte og lysglimt ind. Også selvom han er barn nummer tre med forældre der svinger dirigentstokken :-)
Indtil nu har han kunnet lukke af når han sov, men verden bliver jo større.

Nu har frustrationen i mig fundet et leje. Alfred leger stadig mærkelige sovelege nu på 6. dagen. Han er et andet barn, når han ikke får sovet de lange lure. Mindre tilfreds. Jeg forsøger at hjælpe ham til bedre søvn. Hjælpe ham med at lukke af. Måske er det en fase? Et tigerspring?
Han har taget pletvise lange lure. Som f.eks. i lørdags, hvor han valgte at sove knap tre timer - dog hjulpet videre efter en halv time, hvor øjnene skulle se og ørerne høre.
Rasmus var på stadion og se far spille kamp, og til Bertram rullede jeg den helt store og upædagogiske babysitter ud - han fik nemlig lov til at sidde og spille Oline i 2 timer.

Mor skulle slappe af! Jeg slappede af i solstolen lige ved siden af barnevognen, så jeg kunne springe til ved mindste lille pip og trille og vugge babyøjnene tilbage i drømmeland.


Nøj, hvor sådan et par timers varme solstråler kan give mig overskuddet tilbage. Der er bare noget magisk over lys og varme og lyserøde blomster.
Og ja - så havde jeg jo tilmed en søndag hvor farmand var på legeplads med de store drenge og jeg hyggede i solen på overdådigt stort loppemarked. Overskuddet er tilbage!...omend mine nerver stadig flosser lidt når Alfreds første 30 minutter af hans lur nærmer sig og lydende fra babyalarmen truer i stilheden.

Schyyy, lige nu ligger han her og sover på anden time.....


28 kommentarer:

  1. Ha ha ha, hvor jeg grinede da jeg læste dit indlæg! Jeg er ejer af præcis samme grimme ansigt og har også en 5½ måneds baby, der de sidste 4 dage ikke har ville sove lange lure. Skønt at læse om andre i samme båd, som bliver ligeså frustreret som mig!
    Mvh Camilla

    PS. Havde oveni hatten en punkteret barnevogn her til morgen, men takket være en beroligende telefonsamtale med kæresten fik jeg det fikset, så jeg er klar til at fræse rundt om blokken, hvis guldklumpen vågner:-)

    SvarSlet
  2. Åh, hvor er det godt Ulla. Jag kan tydeligt sætte mig ind i nærmest hvert et ord. Otto var også sådan en lyn-sover, hvilket var mægtigt frustrerende til tider...Tak fordi du delte ;)

    SvarSlet
  3. ihh altså Ulla, hvad gør du ved mig. sidder og fælder en tåre, selvom jeg burde tage det med et smil. har godt nok ikke nr tre i barnevognen, men åbenbart ramte du med dine ord og billeder et lille ømt punkt i hjertet. For hvor er kærligheden til sine børn og ens egen overskud og rummelighed bare noget der til tider ikke altid harmonerer. og det gør så ondt, når klappen falder ned!!!
    synes dog du klarer det utrolig flot som alenemor i al for lang tid...jeg var nok hoppet i havnen!!
    dejligt du er vendt tilbage med overskud og solen har varmet dit hjerte igen.
    sender dig et knus, hvor jeg tager hatten af for dig- du er sku sej Ulla

    SvarSlet
  4. Jeg smiler, når jeg læser dit indlæg - og mærker fornemmelsen indeni.. Min Alma er også, som du beskriver, én der betragter verden, lytter, fornemmer. En sensitiv én, der ikke kan lide larmende maskiner og høje lyde, der skal vide hvad der skal ske, og varsles inden omskift.Og så sov hun, som du også skriver, ca 45 min af gangen fra hun var 5 mdr til knap et år. Jeg kan stadig mærke følelsen du beskriver - den er der endnu derinde. Man vil så gerne, men magter det ikke.. Tak fordi du deler og får os andre til at mærke og huske. -Til gengæld må jeg sige, at du klarer det noget bedre end mig - og jeg havde kun 1 barn! :-)
    Kh Stine

    SvarSlet
  5. Åhh hvor jeg kender det Ulla.. det er så pisse hårdt.. Vi har stadig Ida inde om natten - hun sover bare ikke godt og tungt.. I nat ville hun op og tisse - vel og mærket med ble.. pludselig springer hun ud af sengen - nu skal hun hente en kop med vand.. hele familien bliver vækket af det roderi.. tænker på hvordan det bliver med Alred! Ufff.
    Jeg forstår dig.. og er træt med dig :-)

    SvarSlet
  6. Kære Ulla
    Jeg kan genkende alt hvad du beskriver! Åhh..
    Min store pige var også en power-napper, og jeg var ofte på grådens rand - det var så pokkers hårdt aldrig at kunne nå andet end at rydde af bordet og akkurat lige nå at ramme sofaen før alarmen igen skramlede. Alligevel var jeg hurtigt klar til en 2'er (man glemmer åbenbart hurtigt?), og lillebror her (som jo er ligeså gammel som Alfred) er helt helt anderledes! Han er så nem - nem at putte, ikke over lyd-følsom som søster og generelt god til at sove. Vi snakker ofte om, at det også må være os som forældre der gør en forskel. Nøjagtig som du også beskriver.
    Der er dog også perioder hvor bettemanden sover dårligt og kort, men jeg trøster mig altid med at det bare er for en periode, et tigerspring. Det MÅ det bare være - det er væk lige om lidt igen! Det gentager jeg igen og igen. Det er den måde jeg kommer igennem det på, hehe - ved at insistere på at det kun er en kort periode! :-)

    SvarSlet
  7. I øvrigt kunne jeg også virkelig godt bruge sådan en lækker time i eftermiddagssolen til at lade energidepoterne op! Her bare regner og regner det.. Suk...

    SvarSlet
  8. Hej Ulla,

    mange tak fordi du deler noget af det som rigtig mange mødrer slås med, men som så få snakker om.
    Jeg vil bruge dette indlæg til at fejre mig selv, som single mor til 2 drenge (2 og 7 år), som trods høje bølger og stiv modvind står men en handelsstudenterhue på hovedet om et par måneder og er på vej til en videregående uddannelse og brud på den negative sociale arv! :-)
    Jeg er glad for at følge din blog både mht. det kreative som var årsagen til at jeg valgte at følge den, men så sandelig også dine tanker omkring moderskabet og familielivet som giver både mig og andre en følelse af ikke at være alene.

    SvarSlet
  9. Ja det kender jeg rigtig godt! Min datter (nu 3 år) var så nem og sov godt og fik hurtigt en fast regelmæssig rytme. Min søn sov meget i starten, men har virkelig også de perioder du beskriver!!! For tiden er vi inde i en god rytme med lure på 2-2,5 time. Det betyder ALT!! Både for mit og min søns humør! Nogle gange forbander jeg den sut, for den kan netop som du siger forsvinde på meget lidt plads, eller flyve meget langt væk. Min datter brugte ikke sut, og derfor sov hun nok også bedre, for hun blev ikke afbrudt af suttens forsvinden. Men ak, tiden kommer heldigvis igen, hvor der er voksen tid....

    SvarSlet
  10. Tak for dit ærlige indlæg. Kan supergodt lide måden du beskriver det hele på. Det gør at jeg lige tænker endnu mere end ellers at nu skal tiden indtil baby nr. 2's ankomst nydes. For jeg ved jo ikke, hvad hun er for én. Børn er så forskellige. Med hensyn til søvn var Thore vist relativt nem og alligevel var det hårdt arbejde og alle ens forestillinger om hvad man kan nå på barsel blev grundigt gjort til skamme. Samtidig er det jo selvfølgelig en dejlig tid på mange måder, men tror også at jeg ville møde de mindst overskudsagtige sider af min personlighed med en baby, der kun tager en halv times søvn ad gangen...

    Håber at det er et "tigerspring" eller noget, der snart går over igen, så du kan få lidt længere pauser og nå at samle overskud :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  11. Åh ja... har faktisk aldrig tænkt over det... Men det er nøjagtigt det samme her. Min store pige sov ikke meget - lige præcis én som lytter og observerer... Midter barnet sover når hun vil - HØRER HVAD HUN VIL... og nu mindste barnet, skønt han kun er 7 uger mener han at han kan nøjes med ½ time af gangen, og det aller helst på mors arm, og skulle det lykkes at få ham til at sove inden spisetid for os andre, er det sten sikkert at han vågner så snart mor får mad på tallerkenen... Det kan tælles på én hånd de gange jeg har spist mad uden baby på armen de sidste 7 uger...

    Men hvor er de alligevel skønne de unger ;-)

    SvarSlet
  12. Åååååårh fåååårk hvor jeg genkender din frustration og føler med dig!! Min Lucca var på præcis samme måde og når jeg læser dit indlæg kan jeg lige præcis huske hvordan jeg havde det når den sk... babyalarm begyndte at give lyd fra sig bedst som jeg netop efter topstressende brusebad med ørerne på stilke og hurtigt omsatte havregryn netop havde sat mig ned med kaffen, tændt for computeren og tænkt aaaahh endelig lidt MIG tid /:

    Nå den dårlige nyhed her fra min side er at størstebarnet sgi aldrig lærte at sove de der lange lure hjemme hos os. Det gode er tilgengæld at jeg skam som tiden er gået og jeg næsten havde glemt sove showet, at der nu også er fordele ved at have et af den slags børn som ikke har så stort søvnbehov, men dem kender du helt sikkert (;

    Håber på masser af solskin og søvn til dig og dine unger og sender mine største sympati tanker herfra Århus (:

    Kh Iben

    SvarSlet
  13. Uf, det var lige en tur ned af Memory Lane på godt og ondt....jeg er igang med nr 3 af den slags power nap babyer du beskriver der....Ida er heldigvis 3 år nu...men sover stadig meget afbrudt om natten.....mine store unger sov først hele nætter i 4-5 års alderen...så Ida nærmer sig ;O)

    Træt mor og trætte børn er en sprængfarlig combi...du beskriver det så godt :O)

    Alene tid og en god nattesøvn hjælper så meget på humøret ;O)

    SvarSlet
  14. Det passer også fuldstændigt med mønstret på først Frederikke og så Carl Emil.. men kan huske at min første yndlings sundhedsplejerske fortlate at det var meget alm at børnene på et tidspunkt ville begynde at vågne fra luren uden de var udhvilede, fordi de efterhånden blev mere reflekterende, havde flere ting der skulle bearbejdes, og så var det vigtigt at man holdt fast i at de skulel sove videre, og så ville det som regel gå over efter en periode og de ville igen finde tilbage til deres søvnmønster..
    Hurra for sammenhængenede søvn, og absolut forfærdeligt til det sidste..!
    Håber på sanrlig fin søvn til jer.. :)

    SvarSlet
  15. Åh, det må du bare ikke sige!
    Vi venter nr 3 med snarlig ankomst. Nr 1 sov fuldstændigt intervalagtigt ligesom din Rasmus, hvorimod nr 2 boblede og boblede og boblede - ligesom din Bertram.
    Herhjemme soler vi os stadig i selvfedme over hvor meget styr vi bare havde på det sove-shit anden gang i forhold til første gang. Og så siger du at nr 3 sagtens kan være en nr 1??? Argh!
    Jeg føler SÅ meget med dig, Ulla. Jeg er også komplet allergisk overfor powernappende børn efter min første barsel.
    Håber at lille Alfred bare er i et af de famøde tigerspring, som slutter idag eller senest i morgen :)
    Kh Nana

    SvarSlet
  16. Wauw, det er længe siden jeg har læst noget der rørte mig så meget! Min lille Sylvester på knap 7 måneder er præcis ligesådan...og har været det siden 4 måneders alderen. Shit hvor kan man bare blive topfrustreret til tider.. men det værste synes jeg er, når folk siger til en, at nu skal man huske at sove når baby sover!!! Øhhh og hvornår er det så lige??? Ej, hvor er det rart at høre om en anden der kæmper med de samme frustrationer!

    Jeg håber lille Alfred snart vil tage sig nogle lange lure, og at solskinnet bliver ved:-)

    Kh Ninna

    SvarSlet
  17. Nu er det ikke fordi at jeg sådan vil lyde af noget super-mors-agtigt, men har du overvejet om der evt. er noget med hans ører??
    Det er ofte at tryk i mellemøret viser sig efter at de små kære bebser har lagt vandret (passivt) i 20-30 min at trykket bliver for uudholdeligt.
    Når der sker sådanne nogle pludselige søvnrytme skift, der strækker sig over mere end et par dage, kan det godt betale sig lige at få kigget på ørerne.

    Det var sådan, jeg opdagede at min, nu store, dreng havde væske i mellemøret.

    Bare et stille råd herfra...

    SvarSlet
  18. 1000 tak for jeres søde kommentarer!
    De gør mig bare glad helt ind i den kerne der for et par dage siden sitrede af frustration.

    Jeg kan se at jeg rammer noget velkendt hos mange af jer.

    Camilla, årh det er ikke fedt med punkterede hjul og ikke-sovende baby, men det er sgu fedt med beroligende fædre, der lige ved hvad de skal og IKKE skal sige. Sådan én har jeg også ;o)

    Julia, ja nogen gange må man bare have luft, og her er det jo at blogland nærmest viser sig fra sin bedste side, så det er skam mig der takker fordi I tager imod og lægger "øre" til.

    Kirsten, ja det er hårdt indeni, når man ikke har overskudet og når man kan mærke at man bliver decideret sur på så lille et væsen. Så rammer den dårlige samvittighed som en hammer!
    Stakkels lille Alfred. Han kan jo ikke gøre for at han ikke kan finde ud at at lukke sine øjne selvom han er træt.
    Tak fordi du synes jeg er sej ;o)

    Stine, uha - så har jeg jo lange udsigter til at få min mig-tid tilbage. Jeg håber han kommer over denne fase inden han er et år.
    Udover de korte lure, så har jeg dog en helt ualmindelig kærlighed til de lidt sensitive og betragtende børn. Altså ikke bare mine egne men sådan generelt. Jeg var selv sådan som barn, så jeg forstår skrøbeligheden i at tage alt ind.
    Rasmus har også alle dage skulle forberedes på alt i god tid. Nu er det blevet en indgroet vane herhjemme, så vi kan nærmest ikke slå en prut uden lige at forberede resten af familien på det først ;o)

    Christina, jeg ved hvor hårdt I har haft det med Ida's natteroderi, og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må bliver når der også kommer en lille baby til. Jeg krydser fingre for at lille Alfred bliver en sover!

    Louise, åh hvor jeg også håber det er fase han er inde i - som stopper meget snart :-)
    Han er heldigvis nem at putte om aftenen og sover fint om natten uden alt for mange amme måltider.

    Jannie, jeg synes det er med rette at du fejrer dig selv! Flot gået - stor respekt til dig for at have klaret uddannelse og tjansen som alenemor samtidigt.
    Held og lykke med de sidste måneder på skolebænken :-)

    Mette Kathrine, ja de lange lure gør virkelig en kæmpe forskel. Jeg har overskud og Alfred er glad og tilfreds i stedet for pyldret og træt.
    Jeg håber meget på at vi kan komme tilbage til de lange lure igen!

    Mirjam, ja for pokker. Nyd alle de stille stunder du har ;o) Men ja - barsel er altså for det meste rigtig hyggeligt, men nej - for det meste når man slet ikke alt det man havde forestillet sig.

    SvarSlet
  19. Pia, nej hvor pudsigt at det er helt samme mønster med vores tre børn. Skal vi ikke håbe på lange lure og varm aftensmad uden baby på armen til hinanden :)

    Iben, jamen var det ikke rart med en lille reminder? ;o) Kan høre du heller ikke er fan af de korte lure.
    Rasmus kom med tiden op på halvanden time, men mere blev det heller aldrig til. Ikke sådan nogle tre-timers boblere som Bertram og Alfred (indtil for 6 dage siden) kunne tage.
    Jeg håber håber håber at han kommer tilbage til sit sovende jeg!

    Jane, puha det lyder som en hård omgang. Så kan jeg godt se at mit er vand i forhold til. Heldigvis har vi aldrig haft problemer om natten. Begge de store sov igennem om natten uden opvågninger, da de var 7 måneder gamle, så lige dér kan jeg bestemt ikke klage.

    Rakel, min gamle sundhedsplejerske som jeg havde da Rasmus var lille sagde præcis det samme. Jeg formåede ikke at føre det ud i livet dengang.
    Nu har jeg gjort et helhjertet forsøg her de sidste mange dage, og du kan tro at jeg har været der som en mis, så snart han begyndte at røre på sig efter en halv time. Der er nok blevet trillet i gennemsnit en time om dagen frem og tilbage med barnevognen til han er faldet i søvn igen. Nogle gange har det taget mere end 20 minutter, men det er da lykkedes og idag har han da sovet én lang lur på over to timer uden at skulle have hjælp undervejs, så jeg håber at kunne få ham godt igennem den reflekterende fase :-)

    Nana, ha ha - nå, der var andre end os der efter (snorksovende) barn nr. to var ovenud tilfredse med egne forældre evner!
    Jeg vågnede op fra selvfedmen i fredags og håber nu bare på at det blot er en tiger vi har besøg af, som forsvinder igen snarligt!
    Pøj pøj med den lille ny - det er nu hyggeligt med lille baby - også når de ikke liiige sover som man havde håbet på :-)
    Skønt profilbillede du har!

    Ninna, ja det graver helt ned i centralnervesystemet, det med de korte lure. Jeg krydser fingre for bedre søvn til din lille Sylvester - skønt navn i øvrigt :-)

    Sara, tak for dit stille råd. Det kan da godt være vi skal få kigget på de ører. Om ikke andet er det jo rart at få udelukket at det kan være grunden.

    SvarSlet
  20. ååh hvor jeg kender det ALT for godt. Eliott er bare heller ikke en super sover. Eller jo det var han om natten de første par mnd men ikke om dagen.
    Jeg læste i en bog at børn har et søvnmønster der hedder 15min let søvn 5min overgang og 15 dybsøvn.
    Men havde da lidt håbet på at det ville blive lettere med 2.barn - hmm måske ikke;)

    SvarSlet
  21. Nå men altså... Kan jo se på kommentarerne hér at vi bestemt ikke er alene.. Og det er jo i sig selv rart at vide.. Nøøøøøj jeg ku nikke genkendende til helt vildt meget du skrev, og du fik smilet frem hos mig flere gange...

    Det værste er den dårlige samvittighed over at tænke "nej, nej, nej - nu vågner du ikke din lille bandit.. Mor sku liiiiige til at have mig-tid".. Det er jo dét der stresser; at man heeeeele tiden skal være standby og smide ALT hvad man nu havde gang i... Fuck jeg savner min tre timers formiddagslur, hvor jeg lige kunne lade op efter natteroderi og diverse... Men noooooo; nu render jeg i pendulfart frem og tilbage med Mejse - for hun blir jo lynhurtig træt igen..

    Og det værste; når alarmen lyder og man febrilsk leder efter sutten i barnevognen - for bare at konstatere at den sidder i purkens mund!! Aaaaarrrrghghh.. (Grinte så meget da du beskrev dette..)

    Har du iøvrigt prøvet med en stofble over hovedet? Det hjælper hér - for Mejse er også en indtryk-suger med øjnene.. Hun kan lissom ikke lukke ned af sig selv?

    Hep hep - du er en SKIDE god mor!!! ;0) Og er bestemt ikke alene med dine frustrationer.. KLEM

    SvarSlet
  22. Hei Ulla... det var fint å lese din (og flere av de andres) opplevelser av småbarnstiden). Min første dreng hadde kolikk og græd i timesvis hver dag. Han sov aldri mer enn 30 min sammenhengende de første 3 måneder. Å måtte bære rundt på et lite menneske som græder kjempehøyt i 5 minutter er vondt og når det var græd i flere timer i strekk, så blir man fysisk syg. Jeg var på randen til sammenbrudd og var til lege, kiropraktor og homopat for å få hjelp til ham, men ingen bedring før etter 3 mnd....
    Da jeg fikk dreng nr. 2 var jeg sikker på at det ville bli nok en kolikkdreng-var helt vettskremt, men han sov og sov, og var helt ulik sin storebror. Fantastisk! Nå har vi fått en pige som har vært veldig rolig etter at hun ble tre måneder, men av alle dager valgte hun i dag til å ha lange skrigeperioder...både jeg og mannen blir sure og sinte på hverandre for det er så slitsomt. Det var som et tegn da jeg leste ditt innlegg i dag.. Noen dager er målet bare å komme seg gjennom fra morgen til kveld, å overleve, med småbørn. Vi skal nok klare det, for vi er jo nødt.

    SvarSlet
  23. Har du nogensinde overvejet at få en Aupair eller Nanny?
    En som lige kan overtage på de hårde tidspunkter, så man lige kan få overskud og bedre være der for sine børn.
    Du bor jo langt væk fra familien og har ikke den mulighed at få hjælp, når det virkelig brænder på.
    Alle de følelser og situationer du beskiver, kender jeg alt til. Det har virkeligt hjulpet for os, at få en aupair.

    vh Anette

    SvarSlet
  24. Nej hvor jeg kender det. Luna har til tider de der dage hvor hun bare nægter at sover mere end ti minutter af gangen, hvilket kan være ret så frustrerende, for man når bare ingenting. Men vi elsker jo de små lømler, så selvfølgelig får man lidt dårlig samvittighed når man kan mærke at man bliver frustreret (:
    Men du klarer det flot med tre børn. Du virker som en rigtig supermor.
    Kram herfra.

    SvarSlet
  25. Kjenner meg så godt igjen i dette!
    Storebror var ikke lett å få til å sove, og det var mye hard jobbing før han kunne ta lurer som var lengre enn 30-40 minutter (som vistnok er den tiden første søvnsyklus tar, og i overgangen mellom lett og tung søvn våkner de lett... leste det meste om søvn da storebror var liten).
    Selv om jeg har en sovebaby nå som er 6 måneder, tar jeg meg i å frykte at hun skal begynne å våkne, og bare ville ta smålurer. Også tenker jeg hver dag på hvor heldig jeg er som har en baby som faktisk sover!

    SvarSlet
  26. Åh Ulla. Din stakkel. Jeg kender det alt for godt. Jeg tror min indgangsreplik første dag i mødregruppen var " Er der andre der har overvejet at bortadoptere" Jeg var så træt. Ester sov 1 1/2 time af gangen om natten. Derimellem var der amning. Om dagen ville hun ikke falde i søvn. Jeg kunne vade rundt med barnevognen i kvarteret i evigheder. Når hun så sov, vågnede hun så snart barnevognen stod stille. Når hun så ENDELIG sov, vågnede hun efter 20 minutter. Nogengange kunne jeg så få hende til at sove igen..i en halv time. Jeg endte med at se mig selv skælde ud på et 5 mdr gammelt barn. Min krop spændte helt op , tårene væltede ud af mig. Idag er Ester 2 år og hvis hun ikke vil sove kommer den der følelse med det samme... den sidder simpelthen så dybt i mig. Herhjemme kalder vi det " den der barselsfølelse" min søster kalder det " sorte mor" Hvilket jeg syntes er meget rammende :-) Det værste var jo den mega dårlige samvittighed over at jeg reagerede sådan. Men jeg syntes det hjalp lidt at finde ud af at andre også kunne have det sådan. Min erfaring er at mødre gør deres barselsperioder meget mere lyserøde end de egentligt er.
    Hvis du har været alene hjemme med to store børn og en lille baby i flere dage, er du verdens vildeste SUPER MOR i mine øjne. Det er sku sejt at du kan holde til det.

    En trøst: Jeg vil tro at hvis han ellers har sovet fint, så kommer det igen. At han ligenu bare har noget der giver uro i kroppen. Sådan fungerer det ihvertfald herhjemme. Ester har fundet en god soverytme, men engang imellem har hun en periode hvor det hele er vendt på hovedet. Held og lykke med det hele. Og så bed lige far om at tage alle ungerne en eftermiddag, så du kan have et par timer HELT alene... ik ?

    Kh Line.

    SvarSlet
  27. Puuhh... Ham lille Alfred er vist omkring et halvt år, ikke? Så er det ret sandsynligt at han er midt i et tigerspring - se mere her http://voresborn.dk/baby-psykologi-og-udvikling/1439-syv-fantastiske-tigerspring?page=5.
    Syntes klart at jeg kunne mærke en forandring under nogen af de perioder, og selvom det er enormt frustrerende at stå midt i, kan det være en trøst at alt vender tilbage til normalt igen.
    -Og så er det vist meget sundt at få frustrationerne ud samt vide at de fleste andre forældre kan have det på samme måde i perioder - uagtet om de vil indrømme det.
    Var bestemt ikke superforældre der fra start bare havde styr på soverutiner. Vi fandt dog ud af at når støvsugeren gik igang så faldt baby i søvn. Har efterfølgende læst et sted at støvsugerens lyd for babyer kan minde om moderens hjertelyd, da de lå i maven.

    SvarSlet
  28. Uh, kan lige huske, hvordan det var, da Magne havde den alder for et par måneder siden. Hos os var det bare om natten, det foregik, og dan den lille fyr ikke bruger sut, resulterede det i, at han hang i mit bryst hele natten, hvilket igen resulterede i, at jeg ikke fik lukket et øje.
    Vi besluttede os så for at tage kampen. Det var hans far, der skulle tage det største læs. Han skulle stå op, tage Magne op, tilbyde ham lidt vand, trøste ham og lægge ham igen. Vi havde virkeligt sat os op til den helt store tur, men det tog ikke meget mere end fem minutter, så lå han og pludrede i sengen, uden at have fået mælk, og efter fem minutter mere sov han trygt resten af natten.
    Så der er håb forude - selvom det kan være svært at se, når man står midt i det :-)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.