onsdag den 27. april 2011

Børn og institutioner

Affødt af Lisbeths indlæg om Nintendo i dagsinstitutionerne kommer her lidt tanker og meninger fra mig.
Ikke så meget om Nintendobrug (hvilket jeg har skrevet om inde på Lisbeth's indlæg), men mere om et andet enme der også ligger mig meget på sinde.

Når jeg i nintendodebatten hører argumenter som at børn bliver helt rundtossede i hovederne af at være i institution dagen lang fyldt med larm og aktiviteter, og de derfor har brug for en pause med et computerspil, så bliver jeg helt ked af det. Ked af at det er der vores samfund er kommet hen. At vi putter vores børn i institution i så tidligt en alder og i så mange timer, at de bliver stressede, og at denne stress så skal afhjælpes med noget, der efter min mening, giver endnu mere stress til de små hjerner, fordi vi som forældre ikke har tiden til at stresse dem af på andre måder.

Tænk hvis man trak lidt i en anden retning og først og fremmest kiggede på hvad børnenes behov er. Så er det efter min overbevisning bestemt ikke at være så meget i institution som de er i dagens Danmark, men det er jo desværre blevet resultatet af den retning vores samfund har udviklet sig i de sidste 40 års tid, hvor kvinder også skal være arbejdende og karrieremindede.
Hvis flere forældre kunne vente med at sende deres babyer i institution til de var lidt ældre og hvis man igennem hele deres institutionstid kunne hente dem før alle aktiviteterne og lydenede blev for meget for dem, så de kunne komme hjem i deres egne trygge omgivelser og koble fra med rolig leg eller nærværende forældre, så ville de slet ikke have behovet for at sidde med den maskine i hånden.

Mine børn går i Steiner institution, hvor det slet ikke er et tema med Nintendo'er.
Tilmed ser samfundet på børnepasningsområdet stadig komplet anderledes ud her i Vesttyskland end det gør i Danmark.
Her er det stadig forventet (og respekteret!) at kvinder går hjemme med deres børn til de når børnehavealderen. Der er ganske simpelt af samme grund ikke i nærheden af at være vuggestuepladser til alle børn.
Først her i 2011 er det her i Rheinland-Pfalz blevet vedtaget ved lov, at alle institutioner skal kunne tilbyde pasning til børn fra 2 år. Før har dette heddet 3 år.
Dertil kommer at langt de fleste både vuggestuer og børnehaver kun tilbyder halvdagespladser, hvilket også er det mine egne børn har.
De bliver afleveret kl. 8.30 og hentet kl. 13.30 (hvor børnehaven lukker).
Dagene er stille og rolige og afstemte efter børnenes alder med mange gentagelser, sange, historiefortællinger og fri leg. Jeg oplever aldrig at mine børn er udbrændte når vi henter dem.
Man kan også vælge at hente kl. 12.15 inden der bliver serveret varm middagsmad, hvilket vi har gjort med begge de store drenge frem til de var 4 år., da vi mente at de som 3-årige var "mættet" med børnehaveindtrykkene på det tidspunkt og derfor havde bedst af at komme hjem.

Nu er det slet ikke sådan at alle kvinder går hjemme indtil deres børn starter i skole, så de har mulighed for at hente dem så tidligt, men her træder bedsteforældrene så til og tager over.
Hernede er bedsteforældrene derfor en stor del af deres børnebørns hverdag, hvilket jeg synes er skønt på alle måder.

Bravo til Tyskland siger jeg bare!
Jeg kom hertil for 5 år siden og undrede mig over at vi ikke engang kunne få en vuggestueplads til Rasmus, der dengang var 20 måneder gammel. Jeg var meget utilfreds med det dengang, men det endte med at starte en helt ny tankegang for mig. En tankegang der gik på at børn måske slet ikke har brug for al den institutionstid, og at de måske har bedre af at være sammen med deres forældre, der jo naturligvis alle dage vil være de bedste til at drage omsorg for og give kærlighed til dem.
Tankegangen gik hen og blev til en idealisme for mig, og den dag idag er jeg ufatteligt glad og taknemmelig for at have muligheden for at have så meget tid sammen med mine børn - som i øvrigt hverken er blevet asociale eller underlige af ikke at have været så mange timer i institution ;o)

26 kommentarer:

  1. Dertil kan jeg kun sige Amen.
    Alle børn burde have de muligheder, men ikke alle har dem desværre.
    Ville ønske at der var Steiner i vores nærhed, men i vestjylland er der ingen muligheder i den retning.
    Go onsdag til dig :O)

    SvarSlet
  2. jeg ville så aldrig sende mine børn i en steiner ins... men det er jo klart et holdnings sp. jeg har det rigtig svært med deres læringssyn.

    men ja det er irriterende og fustrende at det og passe egne børn er lidt fyfy her i DK. og at man bliver betraktet som doven og kvindesags fjensk når man ikke sender sine børn ins og selv bliver til noget ved at arbejde.

    jeg er priviligeret. min mand kan forsøge mig. så jeg hjemmepasser min yngste. og den ælste er i BH fra 9-15 det passer til os.
    men det koster både på den ene og anden led. og er navepirende og tage hele ansvaret for ens eget afkom. når man får tudet ørende fulde af hvor asosiale og dårligt det er for en over 9mdr at blive passet af mor. de har jo brug for at se andre voksende for ikke og blive morsyge... suk. og det sosiale aspekt puha.. sikke mange skader de kan få.. suk igen.

    jeg holder virkeligt af tiden og roen jeg kan give mine børn.. og altså udd. og arbejde kan nok godt vente de par år man har små børn :)

    SvarSlet
  3. Jeg er enig i rigtig meget af det du skriver, Ulla. Men vil også sige, at selvom mange af os måske har ønske om at det skulle være sådan, så har alle desværre ikke mulighederne. Samfundet i DK er ikke indrettet med fokus på børnene, desværre. -Børn, syge og ældre er en stor udgift for samfundet, og er i mange år blevet nedprioriteret.. Man kan i familien indrette sig og gøre meget, men helt som du beskriver det i Tyskland, tror jeg ikke vi kan få det, med mindre der sker ændringer i samfundet.
    Jeg synes også det handler om, at få det bedste ud af de muligheder man har som familie. -Og også, at vi alle accepterer de valg andre tager. Der er jo ikke én rigtig måde at leve sit liv på. At lige som 'hjemmegående mødre' gerne vil accepteres, så kan man godt ind i mellem få fornemmelsen af, at man kun kan være 'den bedste mor', hvis man går hjemme. Og det er jeg ikke enig i. Vi er alle forskellige, og gør alle det bedste vi kan, for vores børn, ud fra de muligheder vi har.

    Ja, det blev lige lidt rodet.. :-)
    Lige nu nyder jeg at være sygemeldt - ikke på den måde, forståes, men fordi Alma kan holde fridage, have korte dage i børnehaven osv. Og jeg har ikke haft 8 timer med stress på arbejdet inden jeg henter hende. Det er skønt!

    Kh Stine.

    SvarSlet
  4. Jeg kan slet ikke beskrive hvor enig jeg er !
    Men det er et rigtig svært system at få børn i...

    Det kan gøre helt ondt på en hverdag hvor man kan være nødsaget til at køre med på DK´s "opbevarings-plan" af vores små poder...det hele skal gå så stærkt, og børnene får slet ikke lov at være børn. - og forældrene får ikke lov at nyde dem...

    - tænk sig, en tidligere arbejdsplads sagde engang til mig, da jeg ville gå hjem til tiden.." jamen dagplejen lukker da først om et par timer...!" så det forventedes bare at jeg slet ikke havde noget problem med at få poden opbevaret der... :(

    -Men jeg er jo af den holdning at man som kvinde bliver straffet for at få børn, og som barn allerede er i modvind bare... ja bare for at være sat i verden...

    SvarSlet
  5. Hey U,

    på mange måder er jeg da enig med dig ... det er da hjemme vores børn har det bedst - det er da os forældre der bedst kan give tryghed og varme og det er da os der har det endelige ansvar for vores egne unger (og deres opdragelse) !

    MEN jeg tror bestemt ikke børn tager skade af at komme i vugger/børnehave/sfo! Jeg har 3 børn der ELSKER at komme af sted - f.eks. nu her efter en lang påske ferie ... fløj de ud af døren, og havde knap tid til at vinke til deres mor (som godt kunne have brugt et par familie dage mere) - de savnede jo både venner, legegrupper, legeplads, vanlige aktiviteter osv.

    En helt anden vinkel på det er at det jo heller ikke er alle der har en mand der trods alt er så meget hjemme som din er i hverdagene ... f.eks. er min mand væk 4-5 hele dage hver uge (inkl overnatninger) og jeg er selvstændig på 25 timer - og var mine børn ikke af sted fra 08-30-15 hver dag, aner jeg ikke hvornår jeg skulle få luft - eller få overskud til at passe dem og være overskuds mor!
    Så alt i alt her hjemme er det en RIGTIG positiv ting at komme i inst. - også selv om der er nintendo / legetøjs dag den sidste fredag i hver mdr.

    Tingene bliver noget anderledes når vi rykker til Zurich - og dog. Oliver og Zofia skal afsted fra 09-15 i skole - og caya skal af sted 3 dage om ugen ... så jeg bliver klart mere hjemmegående der og det både glæder jeg mig til - og frygter! (mangler et lidt mildere ord end FRYGT!)

    Mine unger er alle startet da de var 10 mdr. og det har været en god ting for både mor og barn alle 3 gange ... men igen, det er jo et spørgsmål om personlige behov ( for både mor og baby)!

    Lige et indspark her fra....

    klem
    mette

    SvarSlet
  6. Tak for jeres kommentarer!

    Uglemor, nej desværre er det ikke bare så nemt altid at komme til de muligheder som man ellerhelst ville have. Jeg ville ønske at Steiner ins. og skoler var en mulighed alle steder i Danmark :-)
    Også god dag til dig!

    Camilla, ja det er virkelig ærgerligt at det ikke er hverken mere velset eller mere muligt at kunne være hjemmegående i Danmark.
    Desværre vil det altid være sådan at man møder fordomme og hævede øjenbryn, når man har valgt noget, der ligger udenfor normerne.
    F.eks. at være hjemmegående eller at have valgt Steiner pædagogikken til sine børn ;o)
    Jeg har det som dig - jeg skal nok nå både det ene og det andet rent karrieremæssigt, men jeg har jo kun en ganske kort periode af mit liv til at opleve mine børns tidlige barndom.

    Stine, det var lige netop også ment som en kritik af det danske samfund og på ingen måder af de mødre der er nødsaget til at indordne sig under det.
    Jeg er fuldstændig klar over at det selvfølgelig er de færreste i DK der har mulighederne/økonomien til at træffe andre valg, og derfor er det jo endnu mere sørgeligt.
    Jeg har mange veninder der ville ønske de havde råd til at gå hjemme, og som hader at skulle aflevere deres børn i institution, når deres barsel er forbi, men det er de vilkår man lever under som mor i Danmark.
    Hernede har man som kvinde masser af muligheder for at gå på deltid, forskudt tid eller at have hjemmearbejde. Sådan bliver mange stillinger skræddersyet til mødre.
    Det har taget år om at komme hertil hvor DK er idag, og det vil tage år at ændre.
    Det har dog set værre ud. Da jeg var barn blev jeg afleveret i vuggestue da jeg var 3 mdr. gammel. Da havde min mor som sygeplejerske ganske enkelt ikke mere barsel!! Det var frygteligt for hende, og hun var rigtig ked af det.
    Så jeg er i den grad selv et institutionsbarn, og jeg har da ikke taget særlig meget skade ;o)
    Dejligt at du nyder at du kan have mere tid med Alma - det er hun sikkert også rigtig glad for :-)

    My Box.... Ja, der bliver simpelthen ikke tænkt nok på børnenes behov i det danske samfund. Det er blevet en norm at børn skal være i institutionerne rigtig mange timer hver dag.
    Hold da op, en vild kommentar at komme med fra din gamle arbejdsplads. Det siger jo virkelig noget om at det da slet ikke forventes at børn og forældre skal tilbringe tid sammen mere end højst nødvendigt og da slet ikke så meget at det går ud over arbejdspladserne og nationaløkonomien! Ærgeligt er det sgu!

    SvarSlet
  7. Mette, ja vi to har jo været omkring emnet før :-)
    ...og blev dengang også enige om hver familie, hver sit behov. Og hver person, hver sine holdninger ;o)

    Tro mig - jeg ved godt at jeg er priviligeret med en mand der er meget hjemme i hverdagene. Dog ligger hans træninger tit om eftermiddagen, så når ungerne er hentet er han væk til aftensmaden står på bordet. Ja, han smutter sgu lige i ulvetimen, den bandit!

    Men hvor om alting er så er jeg stadig af den overbevisning at børn i førskolealderen har bedst af at være mere hjemme hos deres forældre end de generelt set er det i dagens Danmark.

    Det bliver da skønt med lille Caya mere hjemme hos mor i Zürich. Så må I jo komme forbi Mainz til en lille playdate ;o)

    Kram U.

    SvarSlet
  8. hov. min kommentar til steiner valget var ikke negativ.. bare at steiner ikke nødvendivis er en forlængelse af hjemmepasning :) jeg har skam stor respekt for folk der tør gå mod strømmen og vælge det de mener bedst for deres børn.

    det der med at havde manden hjemme også.. jeg syntes ski han er i vejen. jeg og børne er vendet til en hverdag hvor han køre kl ca 6 og er hjemme mellem 1530-1730.. flest dage 17. min daglige rytme bliver helt forstyret når han er der og jeg nyder roen de 3 timer dattren sover til middag.
    men ok. min primære arbejdsbeskivelse er vist aflevere børn. lege med barn. lave mad putte barn. sy. også hente børn og lave mad. :)

    SvarSlet
  9. Gøyalt med en liten debatt :-)

    Her i Norge er vi veldig heldige når vi får barn. Vi kan velge å gå hjemme med full lønn (den lønnnen vi hadde da vi fikk barn) i 44 uker eller 80 % lønn i 54 uker. Tre uker før og seks uker etter fødselen er forbeholdt mor. Ti uker er forbeholdt far. Resten kan deles mellom foreldrene slik de ønsker. (Som regel ender det med at mor får mest tid hjemme....) Når barnet så er ca 8 mnd eller ett år kommer jo det store spørsmålet: Hva skal vi gjøre når vi begynner å jobbe...

    Jeg har lenge vært glad at jeg kommer fra et nordisk land der det har blitt sett på som naturlig at mor også skal få jobbe, "utvikle seg", tjene penger på lik linje med mannen. Vi er alle forskjellige. Jeg tror ikke at kvinner er bedre egnet til å ta seg av en ettåring nødvendigvis enn menn. Dersom barn må være hjemme blir det som oftest moren som må "ofre" seg... Det synes jeg ikke noe om. Hvorfor ikke far?

    Verden og Norge har dessverre fjernet oss mye fra likestillingsideene fra 70-tallet...Nå er det blitt mer slik at det er fin "status" å være hjemmehusfru... ja, for det er i hovedsak de som har menn som tjener godt nok til at de kan være hjemme som kan det..det blir litt alla de amerikanske "The real housewifes of ..." -not good.

    Når kvinnene går hjemme, så har de det jo fint der og da, men ofte får de svi dersom det blir en skilsmisse og de må leve alene som gamle. De får da mye mindre pensjon enn mennene siden pensjonen bestemmes av hvor mye du har tjent gjennom hele livet...

    Så til barna: Mine barn er så heldige at de storkoser seg i barnehaven. De får selvsagt ikke lov til å spille dataspill eller se TV, men er mye ute og leker. Er barnehagen god, så har de aller fleste barn det godt der. Det er min tro. Jeg stemmer for å lage best mulig barnehager, god lønn til de som jobber der slik at vi får flinke ansatte og sunne aktiviteter.

    Selvsagt skal så barna være mye sammen med mor og far også...
    :-)

    SvarSlet
  10. hey igen ..

    Oh my ... ham Bo har da fattet det - jeg kunne tage 10 børn alene, morgen middag og aften ... hvis jeg kunne slippe for ulvetimen!!!!

    JEP vi kommer da HELT sikkert til Maintz MEGET oftere ... eller vi kan mødes på midtvejen eller noget ... det blir PISSE hyggeligt!

    Kleeeeeem
    Mette - aka alene mor for en gangs skyld!

    SvarSlet
  11. Jeg synes dit indlæg er rigtig godt og spændende at tage op!
    Dernæst vil jeg sige, at jeg misunder at det er muligt for dig at gå hjemme, hente dine børn tidligt og være så meget en del af deres liv som overhovedet muligt. Min mand og jeg venter vores første barn, en lille dreng til august, og stod det til mig skulle han heller ikke afsted før han skulle i børnehave. Men det er ikke muligt for os at få det til at hænge sammen hvis vi skulle leve af min mands løn. Har før diskuteret emnet med en kollega som gik hjemme de første mange år, som mener det er en prioteringssag, hvilket hun på sin vis har ret i. Men vi bor i det mest fantastiske hus, og ville ikke bo i centrum i lejlighed for at kunne gå hjemme. Dog er vi enige om, at jeg kun skal arbejde 25, max 30 timer når jeg bliver færdig med barsel!

    SvarSlet
  12. Hej Ulla
    Meget interessant debat.
    Jeg er helt enig i meget af det du skriver. Men som vores samfund i Danmark er skruet sammen er det desværre de færreste der har de muligheder.
    Som selvstændig kan jeg langt hen ad vejen selv tilrettelægge min tid og har dage hvor jeg henter den store tidligt.
    Min mindste dreng går i skovbørnehave og er væk hver dag fra 8 - 16.15
    Han nyder hvert sekundt og er virkelig et udebarn.Hver dag glæder han sig til at være sammen med sine venner.
    Men som Fru Thornholm skriver må man se på hver familie, hvert individ og finde frem til den bedste løsning for hver enkelt.
    Jeg synes det må være dejligt for jer at I har de muligheder og bare nyd dem. Det er jer velundt.

    SvarSlet
  13. Ja, det er en spændende debat:-)

    Jeg kan dog ikke undgå at blive lidt irriteret, når jeg læser indlægget samt kommentarene. For hvor er kvindens (eller mere specifikt: mine) behov henne i diskussionen?

    Jeg kan godt blive lidt (meget) træt af den selvofrende moderrolle anno 2011, hvor det hele handler om, hvad barnet har behov for. Jo, det er da slevfølgelig vigtigt, og nedskæringer i pasnings-budgetterne og for lidt voksenkontakt bekymrer mig da også. Men for mig er en god mor er en, som er i balance med sig selv og sine omgivelser. Harmoniske mødre giver forhåbentligt også harmoniske børn, der kan overleve at blive passet af stressede pædagoger uden at få ar på sjælen.

    For at jeg kan være i balance, er det nødvendigt også at have mulighed for at dyrke min karriere og det, som jeg holder så meget af: At undervise. Det er det, som er med til at gøre mig harmonisk og en god mor. Jeg ville blive sindssyg, hvis jeg skulle gå hjemme 2 år pr. barn.

    Jeg tror da helt klart, at min datter mange dage ville foretrække at være hjemme hos sin mor og far i stedet for at skulle i vuggestue. Men jeg ved også, at så snart hun er der, trives og udfordres hun. Og så må det være sådan, at hun en gang imellem savner sin mor.

    For hulen da, kvinder! Hvorfor forlanger I ikke samme muligheder som jeres mænd??? Hvor er de henne i denne diskussion? Kunne det fx ikke være dem, som tager de to år hjemme - eller er det pålagt rollen som den perfekte mor?

    Ja, helt enkelt er det vel ikke?

    KH
    Anna

    SvarSlet
  14. Hei Ulla!

    Du skriver virkelig godt uten hverken å være moraliserende eller støtende. Vi arbeider jo begge som steinerskolelærere og har også valgt steinerbarnehagen for våre barn. Et slikt valg er det mange meninger om nasjonalt, lokalt og familiært i mange kretser og det er da så godt å lese noe som er nøkternt og ikke romantiserende av steinerpedagogikken.

    Tusen takk.

    De beste hilsener fra Silje og Vibecke

    SvarSlet
  15. Hei Ulla.

    Bare man da var tysker..Jeg har skrevet en ret lang kommentar til dit indlæg på min blog, jeg håber du har tid til at kigge forbi, den er ikke skrevet med en mors, men med en pædagogs hånd...

    SvarSlet
  16. Fantastisk indlæg Ulla....måske en ny karriere som politiker når I vender næsen hjemad?......for ja du har hel ret det er i den grad sørgeligt at vores samfund er indrettet således.

    Jeg føler mig virkelig også priviligeret over at gå hjemme mens ungerne er små. Vi bor i et "håndværker tilbud" af et hus har billige biler, rejser ikke på store ferier, køber brugt osv. så selvfølgelig har den beslutning en pris men for os er det nu det hele værd :-)

    Knus herfra

    SvarSlet
  17. Jeg er enig. Min lille bitte mikkel skal starte i dagpleje i næste uge og synes bare slet ikke jeg er klar til at give slip på ham. I hver fald ikke i for mange timer af gangen. Min mand er pt arbejdsløs så der er vi heldige at han kan hente ungerne tidligt. Lea er i børnehave max til kl 14.00. Men hun går så også i en super fantastisk børnehave, der bruger så meget tid som muligt udenfor ogdet noget der passer vores pige. Der er aldrig "larm" i børnehaven, man kan virkelig mærke at børnene trives dernede og alle pædagogerne er bare så skønne. Her er der heller ikke noget der hedder nintendo eller tv. Nej de er kreative med en masse hygge ting, hvis de mener ungerne har brug for at koble af.

    SvarSlet
  18. Camilla, nej Steiner har slet ikke noget med hjemmepasning at gøre, og indlægget skulle bestemt ikke forståes på den måde :-)

    Elisabeth, ja vi er i de nordiske lande meget priviligerede mht. barsel i forhold til mange andre lande.
    Jeg synes det er fantastisk at kvinder også har mulighed for at arbejde og tjene penge, men jeg mener også der skulle være en mulighed for de kvinder, der har lyst til at nedprioritere deres egen karriere imens børnene er små, så der kan gå mere tid til dem. Som her i Tyskland hvor der er masser af stillinger med hjemmearbejde, nedsat tid (med fuld løn), flextid osv.

    Det må ikke bliver sådan at karrierekvinden er det eneste rigtige og den eneste rigtige vej at gå.

    Line, ja du kan tro jeg også er glad for at have mulighed for at prioritere som jeg gør, og som jeg før har skrevet så er problematikken jo netop at mulighederne for at prioritere med børn på øverste plads, er så indskrænkede i Danmark.
    Det kan kun lade sig gøre, hvis man har en mand der tjener nok til at forsørge hele familien.
    Hernede er det i øvrigt også sådan at en halvdages plads koster mindre end en heldagesplads, hvilket jo giver plads i økonomien til at kvinden måske ikke behøver at arbejde så meget.

    Jeannet, jamen det er jo nemlig lige præcis min pointe - at samfundet i Danmark desværre begrænser mulighederne for at prioritere anderledes.
    Det er givet at ALLE kvinder ønsker en karriere og derfor er det for egen regning hvis du ønsker at gå hjemme længere end til dit barn er 10-11 måneder, hvilket de færreste netop har råd til.
    Jeg oplever rigtig mange kvinder, der ville prioritere at have deres barn hjemme længere tid samt hente børnehavebarnet tidligere, hvis det kunne lade sig gøre rent økonomisk.
    Hvis der var flere børn der blev passet hjemme, ville det jo også lette trykket i de danske institutioner og skabe bedre rammer for børnene af de forældre/mødre der gerne vil skabe en karriere.

    SvarSlet
  19. Anna, nu provokerer du, men det er nok også intentionen, så jeg går udfra du kan tåle lidt tilbage af samme skuffe :-)

    Du er træt af den selvopofrende moderrolle anno 2011. Jeg er træt af den kvindelige offerrolle anno 2060 og frem til dag.

    Jeg går 100% ind for ligestilling. Både i hjemmet og i samfundet, hvilket vi også har i Danmark. Jeg har da helt samme muligheder som mænd har. Jeg kan tage mig en hvilket som helst uddannelse, og gå ud og indkassere samme løn som en mand ville kunne få for samme job, men SKAL jeg gøre det bare fordi vi har fået kæmpet os frem til at det er en mulighed? Er jeg som kvinde forpligtet til at nedprioritere mine børn og opprioritere mig selv og mine egne ambitioner, fordi min mor og hendes medsøstre startede den kamp for mange år siden?

    Burde det ikke stadig være muligt at have andre idealer og prioriteter uden at få skudt i skoene at man er uden ambitioner eller en skændsel for ligestillingskampen?

    Du antager at kvinder der vælger at være hjemmegående eller der, som mig, vælger at dysse ned for karrieren for en periode, har brug for et "Vågn op, kvinde", hvilket både er fordomsfuldt og faktisk også en kende nedladende.

    Fordommene myldrer frem, når man bringer dette emne op. Hvis en kvinde vælger at dysse ned for karriereambitionerne må det nødvendigvis være et offer....Det kan da umuligt være noget hun er tilfreds med eller noget hun kan blive en harmonisk mor af.

    For mit eget vedkommende bliver jeg en væsenlig mere harmonisk mor, hvis jeg ikke skal have dårlig samvittighed overfor mine børn, og hvis jeg udfra de muligheder jeg har til rådighed giver mine børn så meget tid og nærvær jeg kan imens de er små.
    Jeg forstår udemærket hvad du mener, når du siger at du ville blive sindssyg hvis du skulle gå hjemme 2 år pr. barn.
    Jeg har da også behov for at lave andet end at passe børn, hvilket jeg også gør. Bare ikke i samme målestok og med samme kraft som hvis jeg ikke havde små børn.
    Dette indlæg har jo aldrig været en salgstale for at blive hjemmegående husmoder.
    Det er der kvinder der har valgt at være, hvilket jeg respekterer fuldt ud. Ligesom jeg respekterer de kvinder der har behov for at være andet end "blot" mor for at være tilfredse og harmoniske.

    Jeg synes blot at alle muligheder burde være til stede, hvilket de ikke er i DK.

    Jeg bliver træt af at at det ofte handler om at vi kvinder er ofre. At det for ofte skal handle om kvindens ret til at få udfyldt sine egne behov og om at vi endelig ikke må få have færre privilegier end mændene. Det er lidt som om det er kampen for kampens skyld, for helt ærligt - kan man ikke tage ligestillingskampen lidt for langt?

    Vi har jo fået den ligestilling. I hvert fald hvis jeg tager udgangspunkt i hvad jeg mener ligestilling betyder, hvilket er lige vilkår i samfundet og ligeløn.
    Jeg mener godt der stadig må være forskel på mænd og kvinder. Der SKAL da være forskel på mænd og kvinder. Vi lever i en tid hvor kvinder skal være selvstændige og seje og mænd skal være bløde og metrosexuelle.
    Det bliver altså lige en tand for meget for mig.
    Jeg kan godt lide romantikken i at mænd er stærke og kvinder er bløde, og de roller synes jeg godt der må holdes lidt fast i. Vi ender jo med at kastrere vores mænd, hvis vi fortsætter med at ville udviske alle forskellene kønnene imellem.

    Der er jo altså fysiologiske forskelle, som man ikke kan komme udenom. Kvinder er ganske enkelt bare mere empatiske og omsorgsfulde af natur og mænd er stærkere. Derfor er der flere kvindelige sygeplejersker og flere mandlige brolæggere.
    Hvis manden skal overtage vores barsel, skal vi så også nuppe deres værnepligt? Ej, vel?

    Jeg skyder med lidt skarpt nu - jeg ved det, men det er jo dejligt med lidt debat om nogle vigtige emner :-)

    SvarSlet
  20. Silje og Vibecke - tak for en super sød kommentar ;o)

    Janet, tak fordi du giver debatten en ny vinkel. Jeg læst din fine indlæg og svaret dig derinde.

    Mette, du er min store helt!! Synes du er fantastisk :-)

    Kristiane, ja heldigvis findes der jo super mange gode institutioner med dygtige engagerede pædagoger, og det er jo en fantastisk følelse at vide at ens små guldklumper er i gode hænder.
    Mine drenge er selv i sådan en institution, og det giver dem rigtig meget - ingen tvivl om det.

    SvarSlet
  21. Ja, der skulle selvfølgelig stå 1960 og ikke 2060 ;o)

    SvarSlet
  22. I hear you sister, loud and clear! Ulla, for faen - jeg stemmer på dig til næste folketingsvalg.

    I Danmark har vi (næsten) ligestilling. Vi kvinder er så priviligerede, at vi i dagens Danmark har retten til at uddanne os, som vi lyster, tjene (næsten) lige så meget som vores mænd, og ikke mindst retten til at fravælge det!!

    Jeg har ELSKET alle mine 4 barsler, og heldigvis har min mand ikke opponeret og krævet sin barselsret - puha, det ville jeg ha' været ked af. Jeg har været så heldig at få lov at fravælge arbejdsmarkedet i den periode.

    Efterfølgende har jeg også fravalgt at arbejde som socialrådgiver. Jeg har derimod valgt at blive dagplejer, selvfølgelig fordi jeg nyder samværet med de små, men også fordi det passer til vores familiekonstellation (læs: en far, der kommer sent hjem hver dag og rejser med jævne mellemrum). Jeg har haft de 2 yngste i dagpleje herhjemme - tænk sig at få lov at bruge hele dagen med sine små og så samtidig få løn for det! Fan-freakin'-tastic....og meget priviligeret. Jeg føler mig på ingen måde opofrende - tværtom - jeg føler mig heldig!

    Jeg er absolut ingen overskudsagtig supermor, hvis denne titel indebærer, at man er fantastisk til at bygge Lego og lege med Barbiedukker, men jeg kan hygge om mine børn og bare være.

    Mine unger får bestemt også lov at spille både Nintendo, computer og se fjernsyn....men, de gør det hjemme, hvor vi kan styre 'indtaget'. (Jeg ville da også nødigt undvære min computer- og fjernsynstid....og min sy-tid!!)

    Ingen tvivl om at ungerne har nogle gode børnehaver/skoler mv., som kan tilbyde dem noget, jeg hverken kan eller lyster - og så får de dækket de behov i det tidsrum, de er i deres respektive institutioner - men, når alt det er sagt, så er det hjemme hos mig, de hører til, det er jo derfor, jeg har fået dem og jeg ville med glæde blive fuldtidshjemmegående med halvdagsbørn ;-)

    SvarSlet
  23. Hej igen Ulla

    Tak for din kommentar, og det er helt ok, du skyder med skarpt - det kan jeg godt holde til;-)

    Og ja, mit indlæg var ment som en provokation, men det er samtidig også udtryk for min holdning. Og trods faren for at blive "dømt" som "bad mum" (og ikke "guy";-)) her i Blogland vil jeg knytte et par kommentarer til dit svar til mig.

    Jeg har aldrig ment (vist ej heller skrevet), at du/vi som kvinder er FORPLIGTET til at nedpriotere vores børn til fordel for en karriere, bare fordi vi nu kan få en. Jeg mener, det er en kvindes frie VALG at vælge til og fra, og jeg er ligesom dig glad for, at vi har disse muligheder.

    Min kommentar var derfor ikke ment som et udtryk for, at man som kvinde SKAL vælge karrierevejen. Men dit indlæg - og de andres kommentarer - lægger op til, at hvis man afleverer sit barn i en institution for så også at pleje sig selv og sine egne interesser, så er man en dårlig mor. Jeg ved godt, at det står der ikke direkte, men for mig står det indirekte.

    Dvs: jeg argumenterer mod den strømning, der hersker blandt mange mødre (og især blandt de mødre, som færdes i blogland), der hedder, at man er en dårlig mor, hvis ikke man har andre behov i livet end at være alt for sine børn. Stillet lidt på kanten, det ved jeg godt - men det er en strømning, som får mange kvinder, der både skal være mor, karrierekvinde og hustru ned med nakken.

    Mit modspørgsmål kunne være: Skal (eller bør) man absolut have dårlig samvittighed, når man sender sit barn i institution?
    Kan det ikke diskuteres, om instutioner også kan være en god ting for børn, eller er det en naturlov, at det er noget ondt og ødelæggende? Mit barns instutionen har været en gave for hende, og selvom der er trælse dage, er der også mange dage, der er meget mere spændende/gode end dem herhjemme. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis det bliver en enten-eller. Billedet må være mere nuanceret.

    Måske taler vi i bund og grund forbi hinanden, for det har aldrig været min hensigt at være efter de kvinder, som vælger at være hjemmegående. Alt respekt for dem. Ligesom du ikke vil ses ned på, fordi du har valgt at gøre, som du har, så vil jeg også nødigt ses ned på, fordi jeg har valgt som jeg har. Jeg vil ikke skulle føle, at jeg er en dårlig mor, fordi jeg vælger at have en karriere - ikke kun af nød (som mange af de andre kvinder i kommentarerne), men også af lyst - samtidig med, at jeg vælger at få et barn.

    Det er vigtigt for mig at understrege, at det aldrig har været min hensigt at være nedladende, hvilket jeg heller ikke tror dit indlæg var meningen skulle være - men sådan virkede det faktisk lidt på mig;-)

    Og så synes jeg da, at temaet "mændenes rolle" mangler i alt dette - for hvorfor kunne det ikke kunne være sådan, at vi er et team om denne opgave? Min datters far er en ligeså komtentent forælder (hvis ikke mere) end jeg er. Vi kan noget forskelligt, men han kunne lige så godt tage et år hjemme som mig.

    Ligeløn er vi desværre langt fra, hvis man ser på de faktiske tal. Og hvad angår værnepligten, så ser det ud til, at den bliver afskaffet inden længe - så hvorfor ikke bytte?;-)

    KH
    Anna

    SvarSlet
  24. Din kommentar rørte mig. Du er også en kæmpe inspiration på alle områder. 1000 tak Ulla.

    Knus

    SvarSlet
  25. Vil bare lige hurtigt sige tak for skøn kommentar til dig, Trine og tak for god respons til dig, Anna.

    Jeg vil rigtig gerne give jer de lange kommentarer tilbage som I fortjener, men har lige familie på besøg fra DK de næste dage, men vender tilbage så snart jeg har mere tid :-)

    Mette, tak altså! :-)

    Rigtig god weekend til jer alle tre ;o)

    Kh Ulla.

    SvarSlet
  26. Jeg vil bare komme med en meget kort kommentar. Anna Svenning! Jeg er rørende enig med dig, uden lige at komme ind på detaljer, men tænkte meget de samme tanker da jeg læste indlægget af Ulla!
    Ulla! Tak fordi du har mod på at skrive sådan et indlæg der lægger op til en skøn debat! Det er rart at se konstruktive debatter af folk med stærke meninger! Skønt skønt skønt, siger jeg!!

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.