tirsdag den 8. februar 2011

Dukketeater for lillebror

Idag sad Alfred i sin skråstol ude i køkkenet imens der blev lavet aftensmad. 
Det indbød åbenbart til en lille forestilling, syntes Bertram, for straks slæbte han dukketeater og fingerdukker ud foran den lille tilskuer og så gik han ellers igang med forestillingen alt imens han levende forklarede Alfred hvad dagens stykke handlede om. Det var da lige til at smelte over.

14 kommentarer:

  1. I love the pictures of the little story teller
    and his brother!

    SvarSlet
  2. It also got me to melt completely :-)

    SvarSlet
  3. Er der noget som søskendekærlighed? :-)

    SvarSlet
  4. Det er da bare søskende kærlighed, fantastisk:-)

    SvarSlet
  5. Ej hvor er det nogen skønne billeder, som de andre siger, det er da kærlighed så det vil noget :)

    SvarSlet
  6. Skønt - det er da både kærlighed og underholdning så det batter!

    SvarSlet
  7. Nuuuhr hvor er det bare SÅ kært ♥ Det er bare så rørende - går jo lige ind i ens hjerte(:

    SvarSlet
  8. Ej men altså hvor er det da bare enormt sødt Ü Top nuttede drenge!

    SvarSlet
  9. Fantastisk! Hvor er det bare de allersødeste billeder :)

    Jeg er så spændt på at opleve den slags situationer, når Thore bliver storebror og i det hele taget på, hvordan han reagerer. Det kan så vidt jeg har læst og hørt mig til, være ret forskelligt. Men forventer nok en blandet landhandel af jalousi og kærlighed...

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  10. Tak for jeres søde beskeder - ja, det er nemlig så dejligt med de der små øjeblikke, hvor man virkelig fornemmer hvad søskende kan give hinanden :-)

    Mirjam, ja det er nemlig lige præcis en blandet landhandel. Bertram elsker sin lillebror og kan slet ikke holde fingrene fra ham. Han skal nusses og kysses i ét væk, men der er også jalousi og forvirring hos ham i øjeblikket. Heldigvis er det ikke noget der går ud over Alfred. Det er os forældre der får den.

    Det er helt tydeligt at mærke at han stadig her efter 4 måneder forsøger at finde sin nye plads som mellembarn - eller som ikke længere lillebror. Det er helt tydeligt svært for ham og han prøver rigtig mange grænser af overfor os - som om han lige skal se hvor langt vores kærlighed til ham rækker. Heldigvis rækker den jo uendeligt og vi gør hvad vi kan for at han skal føle at han selvfølgelig er noget helt specielt, selvom han ikke er fornuftige storebror der kan alt bedst eller nuttede lillebror, som alle er interesserede i.
    Det går heldigvis bedre og dag for dag kan vi mærke at han finder mere og mere tilbage til sit rolige, glade og tillidsfulde jeg.


    Kh Ulla.

    SvarSlet
  11. Hvor sødt - det må da være søskendekærlighed :)

    SvarSlet
  12. Hvor betænktsomt af brormand ;o)

    Hilsen Camilla (som er ny i blogland:o)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.