Selvom jeg har været alenemor til de to lømler de sidste 9 dage, så har jeg alligevel formået at få lidt kreativt fra hånden. Jeg vil jo gerne kunne lægge nyt på Lullaby.dk helst et par gange om ugen. Også selvom det kun bliver til et par ting.
Efter mit horrible forår hvor jeg blev tvunget til at gå ned i gear (ok - slukke helt for kontakten!), besluttede jeg mig for generelt at geare lidt ned i forhold til webshoppen. Ikke forstået på den måde, at jeg ikke vil tage mig af den hver dag, for det gør jeg selvfølgelig, men med en lidt anden indgangsvinkel.
Før syede jeg ca. halvdelen af mine ting på bestilling imens den anden halvdel var unika kreationer. Jeg kan godt lide succes, og det er da en fantastisk følelse at folk tager godt imod de ting man laver og rent faktisk har lyst til at eje dem. Derfor er jeg også alt for dårlig til at sige nej til flere bestillinger, selvom jeg er ved at drukne i dem. Og selvom Lullaby er min eneste beskæftigelse, så lad os lige slå fast, at jeg altså også er hausfrau med to børn, der kun går i halvdags institution. Jeg har simpelthen alt for længe gabt over for meget. Det har kostet på overskudskontoen og har stresset så meget at jeg til tider har kunnet vågne midt om natten og tænke på ordrer jeg skulle have færdige.
Derfor var mit sygdomsforløb i foråret en kærkommen lejlighed til at sadle om.
Da jeg i maj måned så småt begyndte at starte op igen, havde jeg et helt blankt stykke papir helt uden ordrer, og jeg kunne starte Lullaby op igen præcis som det startede - drevet af LYST!
Nu skulle det være slut med at sy på bestilling og istedet skulle alt komme oppe fra mit hoved, inde fra mit hjerte og ud igennem mine hænder - simpelthen fordi jeg ikke kunne lade være. Som sagt så gjort, og det har jeg heldigvis formået at holde ved.
Det må siges at være det bedste (måske lige bortset fra lillebror selvfølgelig :-)) der skulle komme ud af den omgang elendighed. Nej, hvor er det skønt bare at kreere udfra lyst. At få en idé og så føre den ud i livet omgående.
Dertil kommer det ekstra mentale overskud det giver, når man ikke har opgaver hængende over hovedet hele tiden. Det var ligesom den fidus det skulle give at være selvstændig. At kunne bestemme over sin egen tid. Istedet blev jeg slave af mine egne ambitioner - eller i hvert fald de ambitioner jeg troede jeg havde (og måske mest af alt de ambitioner jeg ville bevise overfor omverdenen at jeg havde).
Succes for mig vil bare aldrig blive målt udfra nogle ydre omstændigheder. Hvor meget man sælger, hvor mange penge man tjener, hvor flot et hjem man har osv.
Nej, succes for mig er, at den sparsomme tid jeg har her på jorden bliver brugt med den allervigtigste omhu. Tid og ikke mindst mental tilstedeværelse hos de mennesker jeg elsker.
Hver aften når vi lægger vores hoveder på puden er der gået endnu en dag - en dag som ALDRIG kommer igen. En dag som vi nu har mindre i vores korte liv. Det skylder vi sgu os selv at tænke over og så undgå at spilde tiden på uvigtige ting eller bekymringer.
Åh, jeg lyder forfærdelig hellig lige nu - jeg kan godt høre det.
Jeg har også dage, som bare går. Hverdags-trummerum-dage som jeg ikke kan skelne fra hinanden, men nogengange - bare engang imellem - husker jeg at tænke på og mærke efter hvad der er vigtigt i mit liv, og om jeg er glad indvendigt. Bare så jeg ikke mister fornemmelsen for mig selv hen ad vejen.
Nå, tilbage til de kreating jeg har fået fra hånden den sidste uge - ting skabt udelukkende med hjerne og hjerte og ikke af tvang eller andres forventning.
En lille babyhjelm i rødt fløjl med lidt lir samt en nederdel i lækker lilla og sprøde æbler er begge at finde inde på shoppen. Derudover har jeg gang i en lille unika-buksedragt-kollektion, som finder vej til shoppen inden længe. Et lille sneakpeak billede kan det dog blive til :-)
Lidt nye tapeter har også fundet vej, så er man til den slags, så stik endelig hovedet indenfor.
Apropos hvad der er vigtigt - min elskede mand er kommet hjem idag efter 9 dage på træningslejr. Han har været savnet, kan jeg godt sige jer, så nu vil jeg forlade computeren (han er nemlig nu færdig med at læse historie og kysse sine drenge godnat), og så vil jeg hellige mig en aften i det bedste selskab jeg ved.













































