Så kan det ellers være vi blev ramt af sygdom og uheldigheder herhjemme! Der har været stille her på min blog ganske enkelt af to grunde. Jeg har haft travlt med at pleje Bertrams og min egen omgang roskildesyge samt Rasmus' mellemørebetændelse. Vi er heldigvis friske og ovenpå igen nu.
Derudover brændte alle tre(!!!) af vores pc'ere sammen indenfor 1 måned. Vores gamle stationære samt Bo's bærbare før jul, og her i sidste uge røg min bærbare så! Føj, det er ækelt at være uden net, så vi tog en hurtig beslutning og konverterede promte til Mac. Vi er nu de glade ejere af en MacBook og en iMac - weeeee, hvor er det altså bare top lækkert design! Det har lige krævet lidt tilvænning, men jeg har nu knækket koden til at overføre, arkivere og redigere billeder, så nu kan jeg blogge igen.
Ovenpå sådan en sygdom bliver jeg helt hyperaktiv, så jeg er gået totalt i oprydnings-slash-julemandens-værksteds-mode!
Jeg har ryddet op i hele hytten. I ved sådan helt i bund! Alle skabe, skuffer, kasser og æsker er blevet tømt og indholdet gennemsorteret og organiseret på ny. Der er blevet ryddet op i alle hjørner og kroge og alle stakke med papir, tøj, legetøj og diverse vi normalt har liggende rundt omkring er blevet fjernet.
Her er så fint, og denne gang har jeg lovet mig selv at holde det pænt og nydeligt (rømme rømme :-)).
Jeg har fået syet lidt flere hagesmække og alle de nye designs er nu at finde inde på shoppen. Resten af ugen skal gå med at få lagt stof og tapetpakker på shoppen, så hvis I vil underettes, når det går løs, så skriv jeres mailadresser til mig - så tilmelder jeg jer nyhedsbrevet, så I får en mail, så snart de nye sager er lagt ind.
Jeg følger ivrigt med i sne eskapaderne hjemme i Danmark, så jeg er godt klar over, at vi hernede ikke helt kan måle os med det, men en del sne er det dog blevet til den sidste måned. Dette smukke billede af solnedgang over vores "hood" tog jeg forleden, da vi sidst på eftermiddagen gik hjem fra vores nærliggende dyrepark, hvor vi havde fodret geder og rådyr. Selvom jeg er et udpræget sommer- menneske, kan jeg skam også godt se skønheden i en lavthængende sol på en frostkold vinterdag :-)