søndag den 24. januar 2010

Vintagestof og hagesmække.

Siden jeg for 2 uger siden kom hjem fra juleferie i Danmark, har jeg brugt tiden på  at færdiggøre og afstedsende de ordrer, jeg havde fået imens jeg var væk. Derudover har jeg fået lavet en stak hagesmække til en af mine forhandlere.

Jeg har længe været lidt irriteret på mine egne hagesmække. Ja, vi bruger dem jo selvfølgelig selv herhjemme til vores lille Bertram, og jeg syntes egentlig de var lige det korteste til at ligge under tallerknen, og så slog det mig !! Jeg har jo selv lavet dem, så jeg kan jo bare lave dem længere. Dåååååå !
Som sagt så gjort, og nu har smækkene fået en 5-6 cm. mere længde på sig, hvilket jeg synes er helt perfekt.

Her er lige lidt af mit senest erhvervede vintage stof i lilla og lyserøde nuancer. Jeg glæder mig til at skulle igang med at kreere sommertøj lige om snart!

Der er mange flere spændende Lullaby nyheder at fortælle, men det gemmer jeg til et andet indlæg.....uh, hemmelig hemmelig ;o)

Rigtig god søndag til jer alle!

fredag den 22. januar 2010

Danmark vs Tyskland

Når man som jeg har boet i udlandet i snart 5 år, så har man efterhånden fundet ud af hvilke ting man savner og ikke savner ved sit hjemland. Her er Danmark vs Tyskland ifølge mig - på godt og ondt.

torsdag den 21. januar 2010

Broderkærlighed

Jeg vil gerne sige tak til.....

Nøøøj, hvor føler jeg mig beæret over at 6 af jer skønne kreabloggere har sendt en "Kreativ Blogger Award" i min retning. Tusind tak til Pi Andrea, Birthe, Maria, Helle, Mette og Mette
I fortjener alle at få én sendt retur!



Med awarden følger en opgave:

1. Link til den/de som har givet dig awarden.
2. Skriv 7 ting om dig selv.
3. Send awarden videre til 7 andre bloggere.

Her får I lidt sandheder om mig:

1. Som mor til to drenge drømmer jeg meget om en lille pige!

2. Jeg er et modstridende væsen, når det kommer til orden. Jeg er det vildeste rodehoved, men har en nærmest autistisk trang til at kategorisere, organisere, sortere og have styr på alt. Min bedre halvdel samt bedste veninder kalder mig af samme grund Monica (måske også fordi jeg er stædig, altid vil have ret og helst vil være den bedste til alt - så er det sagt :-)).

3. Jeg har nok lidt for meget testoteron i mig, og er egentlig ikke særlig feminin. Jeg har i hvert fald aldrig været kendt for at holde en ordentlig bøvs tilbage - tværtimod ;o)

4. På den anden side er jeg kvinde med stort K, når det kommer til følsomhed. Jeg tuder mindst 3 gange om ugen af et eller andet jeg læser, ser i fjernsynet, tænker på, får fortalt eller oplever. Jeg bliver meget nemt rørt til tårer og har stor sympati og hjælpetrang overfor de svage i vores verden.

5. Jeg er vokset op med en autistisk storebror, hvilket på godt og ondt har haft enorm betydning for den person, jeg er idag.

6. Før jeg fik børn var jeg en inkarneret backpacker og jeg drømmer om i fremtiden at rejse verden rundt med mand og børn.

7. Jeg elsker mad og er nok en smule snobbet med, hvad jeg putter i min mund. Jeg trives med mennesker, der sætter ligeså meget pris på god mad som jeg selv, og jeg har en stor aversion imod kræsenhed.

Disse 7 bloggere skal have en award med på vejen:

1. Rakel fordi du laver de mest inspirerende og kreative indlæg.

2: Lis fordi du altid lægger en humoristiske vinkel for dagen krydret med en god portion selvironi.

3. Kirsten fordi du har en skøn blog og et gennemsødt væsen.

4. Lisbeth fordi du laver de lækreste krearier og fordi din oprigtighed skinner ud af din blog.

5. Christina fordi du er modig og hudløs ærlig, og fordi du tit rører noget i mig.

6. Trine fordi du ligesom jeg er vild med 70'erne og fordi du er pisse dygtig på en symaskine.

7. Maria fordi du skriver så jeg nogen gange er ved at tisse i bukserne af grin. Du er humoristisk, ærlig, fandenivoldsk og lægger aldrig fingre imellem.

mandag den 18. januar 2010

Min søn - popstjernen

Forestil jer Nik & Jay for fuld udblæsning......
Det er hvad en søndagsfrokost kan udvikle sig til. Popstjerne med agurkemikrofon og udiskuterbar starquality!
Så slutter man da af med at stagedive - aber natürlich :-)

søndag den 17. januar 2010

Opskrift på Parathas med ærtefyld

Et par stykker af jer har spurgt efter opskriften på Paratha'erne med ærtefyld fra mit forrige indlæg, så nu får I den lige her:

Fyld:
300 g. kogte ærter
1 løg
1 fed hvidløg
Knap 3/4 tsk. stødt kardemomme
Knap 1 tsk. stødt ingefær

Dej:
300 g hvedemel
3/4 tsk. salt
4 spsk. vindruekerneolie
ca. 1½ dl varmt vand

Fyld: Blend alle ingredienserne til fyldet godt sammen.
Varm lidt olie op på en slipletpande og sautér fyldet godt ved middel varme indtil det virker "tørt". Stil fyldet til side.

Dej: Bland mel og salt sammen og arbejd olien ind i massen. Tilsæt så meget vand at der kan æltes en fast dej. Ælt dejen til den er fast og smidig.
Del dejen i 20-22 boller og rul 2 boller tyndt ud (ca. 2 mm). Smør en god spsk. fyld på det ene brød men lad ½ cm. kant være tilbage. Læg det andet brød ovenpå og pres kanterne godt sammen. Tryk forsigtigt brødet helt fladt med hænderne. Lav resten af brødene på samme måde.

Varm en slipletpande op uden fedtstof til middelvarme. Steg så mange brød der kan være på panden ad gangen, til de får lysebrune pletter på begge sider (ca. 1 min på hver side).
Varm lidt olie på panden og steg nu brødene 2-3 minutter på hver side eller til de er gennemstegte.

Brødene smager himmelsk og mine børn er vilde med dem.
God fornøjelse og god søndag :-)

fredag den 15. januar 2010

Appelsingrise og dagens ret

Hver fredag er jeg alene med drengene. Bo's kampe ligger altid om lørdagen og hernede i Tyskland er det sådan, at alle fodboldhold overnatter på hotel dagen før kampdagen. De skal jo fokusere 100% på kampen, og må endelig ikke blive forstyrret af kone, børn og huslige gøremål - uhada ;o)
Idag har ungerne og jeg været krea og lavet appelsingrise ud af...ja appelsiner, mandler, pistacieskaller og nelliker. Fin lille øf-familie blev det til.
Aftensmaden bestod af lækre frikadeller, indiske Paratha'er (pandebagte brød) med ærte/ingefær fyld, sambal oelek creme, chili oliven og salat med avocado, tomat og feta. Nam nam!

                            
Nu er ungerne puttet og jeg vil med spænding vente på at aftenens X-factor afsnit lige om lidt bliver lagt ud på DR-online, så en lille udlandsdansker også kan nyde alle tosserne fra fædrelandet.

torsdag den 14. januar 2010

Et syrum uden filter

Jeg kom lige idag til at tænke på, at jeg jo for længe siden, da jeg indrettede mit nye syrum, havde lovet at vise det frem herinde på bloggen.
Selvfølgelig skal jeg nok rydde det pænt op, og give jer nogle Bo Bedre billeder af rummet, men nu havde jeg lige modet til at vise jer hvordan her ,hånden på hjertet, oftest ser ud :-)
Hver gang jeg har ryddet op, siger jeg til mig selv, at NU skal jeg altså holde orden!
Hvordan f..... kan det være så svært bare at lægge det stof sammen og tilbage i reolen, når jeg har brugt det ?!?
Kreative mennesker roder - det plejer at være min undskyldning :-)

onsdag den 13. januar 2010

Go' tur hjeeeeem !

Jeg er bange for at flyve, så jeg undgår det helst.
Derfor tager jeg altid nattoget, når jeg skal til og fra Danmark uden min kære mand, som er ham i familien med kørekortet.
Jeg har mange gange taget toget - også med drengene, som elsker det. De glæder sig i flere dage og synes simpelthen bare det er så hyggeligt og spændende med vores lille sovekupé med håndvask og det hele. Ok, nu siger jeg "og det hele"..... faktisk er det ikke andet end to smalle senge (en over og en under), et lillebitte skab samt en håndvask, med en lille skydelåge over, så det også kan fungere som bord - smart, hva! Når først alle taskerne er kommet ind i kupéen er der ca. ½ kvadratmeter gulvplads tilbage, men når man kun skal sove der, betyder det jo heller ikke noget.

En anden smart ting ved at tage toget frem for flyveren er, at man kan have (næsten) uendeligt meget bagage med, og der er ikke noget der hedder overvægt, hvilket jo er meget praktisk når man har en hulans masse julegaver samt januarudsalgs-godter der skal med hjem ;o)
Det skal dog lige nævnes, at det med den megen bagage virker bedst, hvis man har nogen til at hente og bringe én helt ude på perronen!! 12 tasker bærer jo ikke sig selv, vel.
.
Til trods for nemheden med tog, så kan det godt være besværligt alligevel, hvis alt ikke går op i en højere enhed. Det blev min netop overståede hjemrejse et bevis på.
.
Fredag tæt på kl. 21 befinder jeg mig således med begge drenge og mine forældre på Kolding Station. Drengene fryser lidt i venterummet, men er ellers spændte. Både på togturen og på farmand som venter i den anden ende (efter en 10 dage lang træningslejr i Spanien).
.
Vi kommer med mine forældres hjælp godt afsted. De 12 tasker bliver bugseret ind og bliver placeret dels i et opbevaringsrum på gangen og dels inde i vores kupé. Drengene falder hurtigt i søvn nede i underkøjen med hovedet i hver sin ende, og jeg hygger mig med et par sladder- og boligblade inden jeg falder i søvn i overkøjen.
Kl. 6.15 (40 minutter før toget planmæssigt skal være i Frankfurt) har jeg bestilt vækning af togpersonalet, og ganske som forventet bliver der banket på døren.
1½ times forsinkelse er beskeden. Nå, vi har ikke travlt eller har nogen som helst planer den lørdag, så pyt med det. Jeg får ringet til Bo lige i tide. Han sad allerede ude i bilen og havde netop tændt motoren for at køre mod Frankfurt Süd Bahnhof. Ind i sengen med ham igen :-)
Drengene er nu vågne, og efter lidt putten under de varme dyner er de klar til lidt morgenmad (som i situationens anleding består af æbler og pitabrød).

Kl. 7.35 kommer personalet ind igen med beskeden om at vi er inde om 30-40 minutter. Ok, lidt er der hentet tænker jeg, så jeg skynder mig at ringe til Bo for at bede ham køre afsted med det samme, da der præcis er 40 minutter fra vores hoveddør til Frankfurt sydbanegård, og jeg helst ikke vil stå med 2xbørn og 12xtasker alene. Intet svar får jeg men ingen grund til panik. Han er vel på vej, tænker jeg, så børnene og jeg hygger videre.
Et par minutter senere kan jeg mærke at vi sætter farten ned, som når man er ved at være ved en station. Jeg ruller mørklægningsgardinet op, og skuler ud i morgenmørket.

Hmmm, dette er da en stor by tænker jeg......ok, den er ret stor.....og farten sagtnes stadig....VOLKSWAGEN FRANKFURT står der så pludselig med store bogstaver på en bygning!!!!!
Shit !! Drengene sidder stadig oppe i min overkøje i strømpebukser og spiser morgenmad og vores ting ligger rundt omkring i det lille rum. Jeg skal her lige nævne at dette nattog aldrig har afsat mere end maks 2 minutter på hver station - det er ud/ind og afsted med det samme.

Jeg nærmest flår drengene ned fra køjen. På med støvler, jakker og huer og afsted med dem ud af rummet, så jeg kan få plads til at samle vores ting sammen og komme ud med mine 12 (!!!) tasker.
Ude på gangen møder jeg en ligeså panikken togdame, der siger at vi nu er i Frankfurt (toget holder nu helt stille) og at vi skal af! Siger du det?! Jeg får lige flået hovedet verbalt af hende og siger, at de bare har at vente på at vi kan få samlet ting sammen og komme af! Hun nikker bare undskyldende og panikken, og drøner videre ned ad gangen for at vække (!!!!) et ungt engelsk par som også skal af i Frankfurt. 1 sekund senere på næsten olympisk længdespringsmanér flyver den kvindelige brite henover hovedet på min lille Bertram ude på gangen og videre ud på toilettet.
.
Behøver jeg at sige, at de er pænt meget mere oppe at køre end mig, da vi alle sammen 5 minutter senere står på perronen, og de kun er iført nattøj, backpack og morgenhår!?
Minus 8 grader, 12 tasker (er I snart med på at jeg havde 12 tasker? :-)) og 2 børn, der stadig kun har strømpebukser på benene og ingen vanter.
Jeg ringer og ringer og ringer til Bo men får bare den skide telefonsvarer. Jeg får sendt en kællingesur sms afsted med hvorfor f.... han har sin telefon på lydløs, og at jeg står her med to forfrosne børn og ikke aner om han overhovedet er på vej. Den besked efterfølger jeg så med endnu en besked blot med teksten "FUUUUUUUUCK!" Den er jo egentlig ikke mindet på ham - det er bare lige noget jeg skal af med, og som jeg jo ikke kan sige foran børnene (det hjælper i øvrigt ikke så meget at taste det på en mobil som det gør at brøle det ud). Stakkels (ægte)mand - det er jo ikke hans skyld at togpersonalet er helt væk.
.
Jamen, undskyld mig, men hvad er der lige foregået i det tog? Vi var ca. en halv time forinden kørt fra en Station der hed Fulda da jeg får beskeden om de 30-40 minutter. Jeg aner ikke hvor Fulda ligger, så det er ikke noget der giver mig en indikation på hvor vi befinder os, men det må man da gå ud fra at togpersonalet gør. Det svarer til at en togdame umiddelbart efter Høje Tåstrup giver passagererne en meddelelese om, at nu er der 30-40 minutter til København! Magen til sovende personale skal man da lede længe efter.
.
Nå, jeg får med hjælp fra en venlig mand (som jeg dog bagefter finder ud af er en taxa chauffør, der håber på en tur) bugseret tasker og børn ned at de mange trapper og ned på den underjordiske banegård. Jeg skal da lige for helhedsindtrykkets skyld nævne, at Frankfurt Syd er en pænt skummel banegård. Den er ubemandet (udover manden i bladkiosken), kold og et tilflugtssted for misbrugere, tiggere og andre triste skæbner. Måske lige stadiet over undergrunden i New York. Ikke et sted man har lyst til at opholde sig mere end højst nødvendigt, og da slet ikke med to små børn. Heldigvis er der i morgenmyldretidens travlhed mere liv end der har været de sene aftentimer, hvor jeg har taget nattoget derfra, så det tager da lige toppen af min aversion mod stedet.
.
.Jeg er nu oppe på en 20-30 ubesvarede opkald til Bo, 45 minutter er gået, drengene fryser (selvom jeg har fundet bukser og vanter frem til dem) og jeg har netop fundet mig et tilforladeligt kinesisk ægtepar, som er så søde at passe på mine ting imens jeg går udenfor og finder mig en taxa med chauffør, der kan få mig, børnene og alt mit habengut ind i en vogn og hjeeeeeem.
Halvvejs ude af banegården ringer min telefon. Det er Bo - han er 10 minutter fra at være fremme. Hans telefon har været på lydløs siden han forlod vores hjem for en time siden. Der er faldet en del sne om natten (hvilket jeg jo ikke har bemærket, da jeg har befundet mig på skinnerne og under jorden) og trafikken er helt lammet. 
.
Jeg er bare lykkelig for endelig at blive REDDET! Ja ja, lidt melodramatisk har man vel lov at være :-) 
Igennem den ilende menneskemængde kan jeg 15 minutter senere skimte min knight in shining armor. Hans timing er perfekt - jeg bliver nemlig i netop samme øjeblik antastet af ét stk. tarvelig mand med tivoli åben, fedtet hår og Fernet Branca ånde, der vil høre hvad schådan en yndig dame og to børn laver alene her. Ja, det må du sgu nok have lov at spørge om, og jeg kan med det samme pegende sige at "der kommer min mand, så vi klarer os, ellers tak for din omsorg".
.
Drengene er ellevilde da de ser deres far og vice versa. Turen hjem er, trods den megen sne og en fart på kun 60 km. i timen på motorvejen, dejlig.

(Frankfurt i snehvid stilhed)

Varmen er skruet helt op, børnene snakker i munden på hinanden i deres iver efter at fortælle deres far om alt det, de har oplevet på ferien hos mormor og bedstefar, hvorefter de falder i søvn og Bo og jeg sludrer og griner af hele situationen...og snakker VOKSENsnak. Skønt!

(Et uvant snekaos)
(Sneklædt motorvej)
ENDELIG HJEMME!

Det gode ved sådanne oplevelser er, at de er ret så sjove i retrospekt ;o)

tirsdag den 12. januar 2010

Endnu et juleferie møbelkøb

Nu flasher jeg igen! Altså endnu et møbelkøb....
Jeg fandt denne fine lille kommode i en butik i Århus, og den var bare lige helt perfekt til vores plads under trappen op til 2. salen.
Jeg er dog lidt i tvivl om hvorvidt jeg kan forene mig med farven. Hmmm - en lilla med lidt for meget pink i efter min smag. Nu får den chancen, og så må vi jo se hvor længe jeg kan holde den ud, inden jeg maler den i den lyse pastel lilla farve jeg netop har købt en bøtte af.
Lige nu står kommoden i Århus og flytter først ind under trappen, når mine forældre engang pakker Volvoen og drøner på visit hernede sydpå.

Nyt designerkøb til boligen

Nu hvor jeg atter er hjemme i Tyskland, har fået dannet mig det kronede overblik over Lullaby.dk og har fået svaret på samtlige mails og ordrer jeg havde fået, imens jeg var på juleferie, har jeg da lige tid (og en ubændig trang) til at flashe mit nyeste køb til hjemmet - nærmere bestemt spisepladsen i køkkenet.
.
2 stk. Eames DSW skalstole - de originale lavet i glasfiber i den fineste støvede grønne farve med sort stel og træben. Jeg har ledt efter stolene i præcis denne farve længe, så jeg er såååå glad!
.