lørdag den 18. december 2010

December udfordring: Dag 18

Den sidste film du så.


Den sidste film jeg så ryger direkte ind på min top 5 over bedste film nogensinde! Alene det at den kunne holde mig vågen i den søvnunderskudstilstand jeg som ammende moder pt. befinder mig i, burde sende den direkte ind på førstepladsen! 
Inception er intet mindre end et mesterværk. En yderst intelligent og velskrevet film, der kræver en snurrende hjerne hele vejen igennem. Det er bestemt ikke en film man kan se med et halvt øje imens man sidder med det andet øje på et lille sofa-kreaprojekt. End ikke hvis det kreaprojekt kun tager 5% af din koncentration. Glem det - filmen kræver dig 100%. Den kræver indlevelse, åbenhed, tanke og fantasi.

Filmen er helt sin egen med et tema (eller temaer rettere sagt - for der er mange) der får dig til at grave dybere i din egen eksistens. Den stiller store spørgsmål til hvad der er virkeligt og hvordan dette egentlig defineres. Den er fantastisk komponeret og er billedligt helt uovertruffen! Hvis du ikke har set den så gør det!! Jeg skal i hvert fald se den igen...og igen....og igen. Jeg kan kun forestille mig at man vil få mere og mere af den kryptiske handling afdækket jo flere gange man ser filmen.
Jeg elsker når en film ikke bare er færdig når rulleteksterne løber over skærmen. Jeg elsker når en film bliver! Det sker med meget få film for mit vedkommende, og det sker kun når filmen har rørt mig på et dybere niveau end blot underholdningslaget i min hjerne. Den skal ned og have fat dybt i alle mine sanser. Hjerne som hjerte. 
Ingen tvivl - Christopher Nolan har her slået en genistreg!

Ja, og så gør det jo ikke filmen dårligere at det er min yndlingsskuespiller der har hovedrollen!
Til jer der har set filmen er her lige en genial Inception grafik, der danner et overblik over filmens mange drømmelag. Til jer der ikke har set den, vil denne grafik være det rene volapyk. Så se den!


10 kommentarer:

  1. Og det gør den ikke dårligere at den er fyldt med dejlige mænd :-)

    SvarSlet
  2. det er en super god film den må ses igen snart :)

    SvarSlet
  3. Er helt enig, den film bliver bare siddende lang tid efter man har forladt biografen. Glæder mig til at skulle gense den igen, når vi kan se den hjemme i stuen.

    Forresten en super ide med perleplade-gavekort, sådan nogle tror jeg jeg skal have lavet i dag.

    SvarSlet
  4. Åh, ham kan vi jo så godt li´! :)

    SvarSlet
  5. Hello !
    What a coincidence ! We just watched this film last night, my husband and me. And we both agreed that this film is one of those you still keep in mind many days later. I visited the Gul Hverdag - Blog and saw your link with the pic of the actor and I got the urge for reading. You are so right. Have a nice day and GOD JUL :-) Elke

    SvarSlet
  6. Og hvor pudsigt, nu kom manden lige og sagde han havde skaffet den til os, så vi kan se den i aften. Jeahh. Mon ikke det også kalder på lidt lørdagsguf?

    Go' weekend.

    SvarSlet
  7. Uh ja, formidabel film....og ja, med en af verdens bedste (og skønneste) skuespillere...'Trine og Leo er forlovet, kysser hinanden i toget....'

    SvarSlet
  8. Vi så filmen for første gang i går - kunne da ikke forstå den opstandelse, der kunne være over en film...tsk tsk. .. - mine veninder mente jo ligefrem, at jeg var handicappet....men NU forstår jeg - feeeed film :) den får 5 af mig...

    Julehilsner fra Dorte

    SvarSlet
  9. Miri, nej BESTEMT ikke! :-)

    Belladotte, ja jeg skal afgjort også snart se den igen!

    Mie, håber I havde en dejlig dag med perlepladekrea og en god aften med sublim film og lørdagsguf - mums!

    Gowry, ja han er jo bare så pæææææn :-)

    Elke - couldn't agree more :-) GOD JUL back at you!

    Trine, jamen han er for cool ham Leo!

    Dorte, hihi - jeg var lige præcis også sådan lidt Rasmus modsat "ja ja, så lad mig da se den", da Bo kom hjem med den fra videomanden, men wauw, hvor måtte jeg også overgive mig!

    Kh Ulla.

    SvarSlet
  10. utrolig bra film! satt som på pinne og fulgte med, utrolig spennende!
    må nok se den igjen fo r å få med oss enda flere detaljer!

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.