fredag den 10. december 2010

December udfordring: Dag 08

Dine mål/gøremål for denne måned og hvorfor.


Det faktum at jeg er to dage bagud med dette indlæg understreger vist at jeg har mange gøremål i denne måned. Jeg tror december for de flestes vedkommende, udover hygge og spas, også er forbundet med en lille portion stress. Det kan jeg i hvert fald ikke helt sige mig fri for (selvom jeg prøver at ændre på det hvert år).

 Julegaverne er 50% i hus, så skal de pakkes ind, jeg har en masse jeg skal have syet (gaver, lidt bestillinger, lidt velgørenhed, lidt til egne unger) og sidst men ikke mindst så skal der forberedes og planlægges vores juleferie i Danmark. 
Vi har 10 dage i Danmark, hvor turen først går til Århus og siden hen København. Vi har 2-3 aftaler om dagen + det løse, for der er jo et hav af mennesker vi gerne vil se, og som gerne vil se os. Derudover skal vi helt sikkert ind og se KLOVN filmen en aften (hvor Alfred for første gang skal passes af mine forældre). Lidt shopping i favorit Frederiksberg butikkerne skal der også være tid til, og så skal der også lige slappes af - det er jo ferie, ikk? Nå, ok så springer vi bare over det med at slappe af :-)
Det kræver en god portion organisation at få puslespillet til at gå op så englene synger.
I år har vi så tilmed en barnedåb der skal holdes, hvilket også kræver lidt forberedelse, så jo jo - der er skam nok at se til her i december.
Men vi glemmer ikke at hygge os og idag kommer min skønne veninde på besøg med mand og lille baby (som jeg skal se for første gang - yay!), så nu vi jeg putte Alfred i barnevognen og tage på marked inde i byen, for at købe ind til lækker gæstemad i aften :-)

4 kommentarer:

  1. Ja der er nok der skal planlægges.. men er sikker på I nok skal enderne til at mødes.. Så i må have en rigtig god tur til DK. Rigtig god barnedåb til den lille skønne Alfred :)

    SvarSlet
  2. Jeg ønsker jeg en dejlig tur og en lettere hjemrejse denne gang :)

    SvarSlet
  3. Tak, Heidi!
    Ja, den kan vist næsten kun blive lettere ;o)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.