mandag den 29. november 2010

Kalendergaver til drengene

Jeg begyndte allerede for at par måneder siden, at forberede drengenes kalendergaver.
Jeg synes det kræver lidt opfindsomhed at finde små pakker til drenge. Jeg er ikke stor fan af det jeg kalder skrammel-legetøj, så jeg prøver at finde ting jeg ved de kan få glæde af på længere sigt. Hellere betale lidt mere for noget kvalitet end af betale mindre for noget, der alligevel bliver smit ud eller er gået i stykker en måned efter.


Den første pakkekalender i år bliver en fællesgave, og noget vi alle får glæde og hygge ud af i hele december måned. Det er nemlig Ole Lund Kirkegaards "Mig og Bedstefar - og så Nissepok". En sød bog i 24 kapitler, som selvfølgelig handler om.... jul :-)

De andre ting vist i collagen er:
  • Farveblyanter i fin æske - perfekte til de to lange bilture vi har i vente til og fra Dannark.
  • Økologiske frugtstænger - ja, og de får også en rosinpakke en af dagene :-)
  • Spaceboy plaster.
  • Mini Mandala malebøger - også perfekt til ferie i Danmark.
  • Perleplader.
  • Sjove dyre lommelygter.
  • Indianer Smølfer
  • Håndlavede fingerdukker.
  • Klistermærker med piratmotiver.
  • Spillekort.
  • 4 Hjemmesyede gaver - WIP (vises færdige en af dagene på bloggen).

Herhjemme er det Nissen der kommer med gaverne. Nissen bor oppe på loftet og vi laver grød til ham, og sætter det op i det lille gæsteværelse på vores 2. sal. Når drengene kommer hjem fra børnehave er skålen tom og der ligger en lille gave i hver af deres julestrømper - meget spændende :-)
Grunden til at Nissen først titter frem imens de er i børnehave og ikke om natten, er at så er det stensikkert at vi har to morgenfriske og spændte små drengene inde i dobbeltsengen kl. før hanegal hver morgen i december.

20 kommentarer:

  1. Hvor er det bare nogle fine gaver du har fundet på og godt tænkt nissen sover længe, så han først kommer om eftermiddagen :-)

    Jeg har valgt adventsgaver i år, og så har vi købt Shanes kreative julekalender, som vi glæder os MEGET til at gå ombord i på onsdag :-)

    Knus

    SvarSlet
  2. Jeg synes godt nok også det er svært.
    Men Champions league kort til den store er et sikkert hit, blyanter,små brætspil ala kinaskak,rosinpakker,lidt chokolade julemænd,små foldeud bøger
    ja det er ikke let.
    Men jeg synes nu du er sluppet meget godt fra det.

    SvarSlet
  3. Åh, Shanes julekalender faldt jeg også over her for nyligt. Den ser super skøn ud!!
    Rasmus elsker Shanes Verden og ønsker sig hans kreative bog i julegave.

    SvarSlet
  4. Ja, Jeannet, jeg synes også jeg er sluppet udenom diverse små ubrugelige dibbedutter :-)
    Jeg tror hemmeligheden er at starte med at finde dem tidligt, så man ikke ender med sådan nogle panikgaver.

    SvarSlet
  5. God idé med at lade nissen komme mens familien er ude af huset, den vil jeg lige huske!

    Gode sager du har fundet, håber de alle vil vække lykke hos drengene :)

    SvarSlet
  6. Sikke nogle gode og brugbare gaver du har fundet.
    Kendte ikke Ole Lund Kirkegaards kalenderbog, men vil da lige huske den til næste år. Har tidligere givet gemalen Jostein Gaarders Julemysteriet i pakkekalender, men den kunne jeg da godt fristes til at genbruge om nogle år...

    SvarSlet
  7. Så utrolig mye fint. For en nydelig og fargerik blogg du har. Vil gjærne følge deg videre. Furua.

    SvarSlet
  8. Nøøøøj nogle fine gaver du har fundet! Her skal knægten have kalendergaver for første gang ( han er 3 år) og jeg glæder mig helt vildt! Han får bla. nissebanden på grønland.

    God ide at nissen kommer mens ungerne er i pasning, jeg er en smuule spændt på om vi ender med at have en meget morgenfrisk knægt ligepludselig :)

    Jeg glæder mig til at se de hjemmesyede pakker, jeg havde planer om at skulle have syet nogle ærteposer, og et forklæde til knægten, meeeen det når jeg vidst ikke :)

    SvarSlet
  9. Hej Ulla. Sikke nogle fine sager du har fundet. Jeg synes også det har været sværest at finde på til Isak i år, det er lidt nemmere til Isabel (2 år). Heldigvis køber både min mor og min svigermor lidt pakker til begge julekalendre, i år er det blevet til 11 pakker, så skulle jeg kun sørge for resten selv. Jeg har bl.a. købt sådan nogle vinduesklistermærker, som jeg også selv havde som barn (med nisser), sorteper-spil, vaskeklud med Rasmus Klump, sådan en lille firkant, der folder sig ud første gang den bliver våd, V6 junior tyggegummi (som han er helt vild med, får han også lov at få en af dagene), julesmåkage-krydderier, der skal gives en weekend, hvor vi så skal bage)..og mangler at sy et batman-slag, som han har ønsket sig siden jeg lavede et for en kollega til hendes søn.
    Glæder mig til at se hvilke hjemmesyede gaver du har lavet..måske man selv kan nå en enkelt gave eller to ud fra din DIY.
    Jeg ledte også efter mini Mandalas, men synes kun jeg kunne finde de store.
    KH Mia

    SvarSlet
  10. Fine gaver! I år bliver Thores pakkekalendergaver nemme, for han får nemlig et dukkehus i morgen - ligesom du så vidt jeg husker gav sidste år og så fyldes det med møbler og dukker i december - derudover er der lidt ny hæklemad til legekøkkenet og et par andre småting - det meste købt på loppemarked for ganske beskedne beløb. Det er det med at være i god tid, der er tricket ;)

    Og rigtigt fin idé at nissen er forbi om eftermiddagen for at undgå for morgenfriske børn :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  11. Sikke nogle fine sager du har fundet! Det skal de nok blive glade for:)

    Jeg er så heldig at jeg har en mor der alltid kommer med gaverne, til os 5 søsken og til mine to piger!

    SvarSlet
  12. Årh hvor skønt. Bliver helt blød om hjertet når du nævner "Mig og bedstefar... også NissePok" Som børn læste min mor den for min søster og jeg. Sidste år kom min store dreng så hjem med den. Han havde lånt den på biblioteket, og han læste den så for os alle hver dag som frilæsning. Det var bare så hyggeligt. Fine gaver.
    Venligst Tina (ny i blogland)

    SvarSlet
  13. Hvor har du mon fundet bogen "Mig og bedstefar - og Nissepok" henne??
    Jeg ville købe den hos saxo.com, men der var mellem 2 til 6 ugers levering og den går ligesom ikke når det er 1. dec. i morgen...

    Lækre lækre gaver du ellers har fundet :)

    Kh. Maria

    SvarSlet
  14. He he, lommelygter og plaster, det har jeg også fundet til mine unger :)
    Det er længe siden jeg har skrevet til dig og jeg har ikke fået ønsket dig tillykke med jeres lille Alfred, så mange tillykke nu og glædelig december i morgen :)
    Kh fra Rikke

    SvarSlet
  15. Sikke fine sager du har købt til drengene, Ulla. Jeg har også været tidligt i gang med Liljes kalender, da jeg har lavet det meste selv - legemad til køkkenet osv. Det er første gang hun skal have kalender, så jeg er meget spændt :-)
    Herhjemme har jeg også besluttet at det ryger i sokken i løbet af dagen, men det er nu mest fordi jeg ønsker at vi har god tid til at kigge og lege med gaverne - og det passer bare bedst om eftermiddagen. Morgenfrisk kl før hanegal er hun i forvejen hver eneste morgen ;-)

    Læste forresten lige, helt tilfældigt, om din mand på tekst tv i går. Øv. Så var det alligevel lidt værre end først antaget? Betyder det tilgengæld så, at han skal julehygge hjemme med Jer hele december? ;-)

    SvarSlet
  16. Sikke lækre gaver Ulla!
    Jeg er også i fuld gang til Karoline - mest hjemmelavet til legekøkkenet, Haba legemad, oplvelser (bagedag, svømmehal, "skovtur" m.m.), julemusik og hendes første juledvd..
    Men den julebog ville nok også være et hit! Måske hun er lidt for lille - så den skal klart huskes til næste år;) Tak for gode idéer her på falderebet (jeg er nemlig ikke heeeeelt færdig;)
    Kh Anne

    SvarSlet
  17. Julia, ja det er af bitter erfaring at vi først lader Nissen komme om eftermiddagen :-)

    Julie, åh Jostein Gaarder han er også god og Julemysteriet er også at finde i vores bogreol, og den skal da helt klar hives frem når drengene bliver lidt større.

    Furua, tak for de søde ord og velkommen til :-)

    Nette, hihi - ærteposer er netop én af mine hjemmesyede gaver ;o)
    Åh, Nissebanden er og bliver bare verdens bedste julekalender!

    Mia, super gaver du også har fundet på. Er vild med idéen om at give julekage krydderier, som man så i fællesskab skal trylle om til julekager.
    Søde mor og svigermor du har, der sådan spæder til :-)
    Mini Mandalas har jeg købt i vores lille lokale børneboghandel her i Tyskland, men jeg mener du kan finde dem hos www.lirumlarumleg.dk.

    Mirjam, åh, det er så hyggeligt med dukkehus julekalender. Det lavede jeg ganske rigtigt sidte år, og det er super hyggeligt at dukkehuset blive fyldt op i løbet af december.

    Siri, hold dog op en gavmild mor du har :-)

    Tina, ja jeg glæder mig også til Nissepok godnatlæsning hele december :-)

    Maria, bogen er købt på Arnold Busck's hjemmeside, men jeg kan se den også der er udsolgt nu. Det er ved at være to måneder siden jeg købte den.

    Rikke, mange tak skal du ha' :-)

    Louise, ja tid til at fordybe sig i gaven er nemlig også én af grundene til at vi lader Nissen komme om eftermiddagen :-)
    Ja, Bo's knæskade var lidt værre end først antaget, så han får en stille og rolig december.

    Anne, dejligt med hjemmelavede gaver. De er nu de bedste :-)

    SvarSlet
  18. Great things you put in the calendar. Normaly in Holland we use the chocolate calender. This year I made one from paper bags for my little daughter Pleun of 3 years old. Maybe a idea for you for next year.
    I made small paperbags on the sewingmachine.
    See my blog of bybjor.
    Greetings and have a nice christmas time!
    Bjør

    SvarSlet
  19. Hej Ulla,

    Kan du huske hvor du har købt de fine små farveblyanter?

    Kh Stine.

    SvarSlet
  20. Hej Stine.

    Åh, det kan jeg ikke huske. Det var på en eller anden webshop. Tror vist det var en Karen Klarbæk engang har anbefalet i et indlæg med noget plaster hun havde købt der.

    Kh Ulla.

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.