torsdag den 25. november 2010

Fodboldlyst-Generthed: 1-0

Ja, så er jeg blevet vaskeægte soccermom. 
Igår stod jeg nemlig på sidelinien til Rasmus' første fodboldtræning. 
Han har spillet fodbold med sin egen personlige træner siden han kunne gå, men igår havde han for første gang skiftet baghaven ud med grønsværen.

Lysten til fodbolden og til at afspejle sin far vandt endeligt over genertheden ved at stå ansigt til ansigt med en hel gruppe nye drenge og en fremmed voksen - en træner som i øvrigt var helt fantastisk! 
Det hjalp selvfølgelig også gevaldigt på det, at han er startet med sin bedste ven fra børnehaven, som er et år ældre end ham og derfor nu går i skole. Rasmus savner ham i børnehaven, så det er så dejligt at de nu kan være sammen om fodbolden hver onsdag.
Vennen er i øvrigt ligeså (omend ikke mere) genert end Rasmus, så det var virkelig helt fantastisk at se de to skønne knægte folde sig ud på banen og helt tydeligt have det sjovt.
De var begge stolte som bare pokker, da de efter en times træning med røde kinder havde klaret deres første træning. På spørgsmålet om hvorvidt de gerne ville til træning igen næste onsdag, var svaret et rungende JA fra begge drenge.


Fodboldklubben er fantastisk! Det de vægter højst er at børnene skal have det sjovt og kan li' at komme der. De har helt tydeligt den pædagogiske vinkel for øje, hvilket jeg synes er så fint.
F.eks. gav de lov til at Rasmus kunne starte på et hold, som han faktisk er et år for ung til, således at ham og hans ven kunne starte sammen og have hinanden. Den træner som havde fået det fikset således (som ikke er Rasmus' træner men en træner for nogle ældre drenge), kom endda ud på anlægget igår udelukkende for at se hvordan det gik med de to drenges første træning. Det er da engagement. 

En dejlig eftermiddag og en klar sejr for min lille generte dreng. 
Godt nok en lidt kold fornøjelse, så jeg tror Bo kommer til at tage sidelinie-tjansen alene fra nu af og frem til...skal vi sige april :-)

9 kommentarer:

  1. Ja, både moderen og faderen var også stolte :-)

    SvarSlet
  2. Hvor dejligt at det var en succes :) Og skønt at de to venner igen kan mødes og være fælles om fodbolden.

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  3. Ja, det var så dejligt at se dem sammen og hvor stolte de var.

    SvarSlet
  4. Det varmer helt ind i hjertet at opleve børnenes første venskaber. Sikken sejr for den lille Rasmus! Mon han skal være fodboldspiller som farmand?
    God dag til jer.
    Kh Berit

    SvarSlet
  5. Sejt at Rasmus nu går til fodbold og så endda med sin bedste ven. Kan rigtig godt lide din sidste kommentar - for puha at stå stille i bidende kulde onsdag efter onsdag det må klart være farmands tjans :-)

    Knus

    SvarSlet
  6. Berit, jeg håber han bliver glad for fodbold som sin far, men jeg håber ikke min lille dreng skal flytte til et andet land og bo der, så for min skyld må han gerne holde det på hobbyplan :-)
    Men ja, hvis du spørger ham, så skal han selvfølgelig være fodboldspiller når han bliver stor ;o)

    Mette, ja jeg kan love dig for at det bliver farmands tjans her i vinter halvåret.
    Første træning ville jeg gerne lige overvære, for at se hvordan han klarede det, men fra nu af bliver jeg hjemme med de to lillebrødre og hygger indendøre med dem ;o)

    SvarSlet
  7. Hærlig!
    Det er godt at de kommer seg ut og får utfolde seg sammen med andre:)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.