lørdag den 24. juli 2010

Sengetøj til lillebror Svensson

Jeg er så småt begyndt at gøre lidt klar til lillebrors ankomst. Igår fik jeg syet tre sæt babysengetøj som han skal ligge og være retrolækker i.

Det første betræk er syet i mit absolut yndlings stof fund nogensinde. Det er købt for over et år siden, og jeg har hele tiden vidst at det skulle gemmes og bruges til at sy noget til mig selv, mit hjem eller mine børn. De skønneste grønne træer med orange æbler - det bliver ikke smukkere for mig! Bagsiden består af Graziela's brune hjerter.
Jeg har et mindre stykke af træstoffet tilbage, som skal pryde midterstykket på en ny Lullaby hue-kreation, som kommer på shoppen, når efterårskulden begynder at nærme sig. 
        
Det andet sæt er syet af det skønneste 70'er stof jeg har erhvervet mig i en byttehandel med Mirjam. Jeg faldt pladask for stoffet, da jeg så det. Det er nemlig næsten magen til noget sengetøj jeg selv sov i som barn, så selvfølgelig skulle lillebror da have et sæt sengetøj af det stof.
Det tredje sæt blev til patchwork a'la 70'er børnestof, som jeg har en stor forkærlighed for! Ja, blandet med lidt blomster - bl.a nogle knaldgule af slagsen på bagsiden. 
Jeg synes det blev så fint, så jeg har klippet til et mere, som jeg lægger ind på Lullaby.dk, så en anden lille baby kan smyge sig i skønne retrolækre børnemotiver.
Jeg indrømmer at jeg er gået lidt overboard i babysengetøj, for jeg har allerede tre mere klar, som skal under nålen idag - hvoraf to af dem også er til lillebror Svensson og det tredje til min veninde, som skal føde i august.
Så rækker det vist også med babysengetøj til eget forbrug. Jeg har jo trods alt også en 3-4 sæt fra Rasmus og Bertram, som også skal i brug igen. Men altså - bare fordi man igen skal have en af samme køn, så betyder det jo ikke at man ikke må forny lidt på tekstil fronten :-)

Nu vil jeg slukke for computeren, tage ungerne med på lørdagstorvet og købe kirsebær og ærter, nå et smut til øko købmanden efter gedeost og mælk, på posthuset med ugens ordrer, til kioskmanden og købe fodboldkort til Rasmus (som jeg har lovet) og til sidst slutte af på den italienske isbar vi har lige rundt om hjørnet - puha, det er farligt at have ham så tæt på, for hold nu op, hvor smager hans iskaffe med vanilleis og flødeskum godt!
Jeg er alene med drengene i 10 dage, da Bo er på træningslejr i de østrigske alper, så det kræver lige lidt mere planlægning at få alt klaret, når man hverken har mand hjemme, bedsteforældre tæt på eller er ejer af et kørekort.

Dejlig lørdag til jer alle derude i blogland!


10 kommentarer:

  1. Lyder som en rigtig dejlig Lørdagstur :-)
    Uhmm , den kaffe med is !
    Synes bestem den lille ny også skal ha noget nyt. Jeg går ind for at arve fra sine søskende, men lidt helt specielt til den ny, skal der bestemt også være :-)

    SvarSlet
  2. Uf det er skønt alt det stof Ulla... Selvfølgeligt skal den lilel ny da også have nyt.. Det er jo også en del af forberedelserne... Jeg var helt vild med at sy og ordne ting til Carl Emil inden han blev født.. Nu står det så godt nok lidt stille med produktionen, men det kommer sikkert igen..
    Lyder som om i skal have jer en dejlig dag... :)

    SvarSlet
  3. Tyget med äpplen är verkligen helt fantastiskt! Min stora tjej har en klänning i den "nya" varianten (Småfolks).

    SvarSlet
  4. Hvor er det bare smukke smukke stoffer, har selv lige købt lidt Graziela men det med træerne wauw altså...

    Vi ved også det bliver en pige, så selvom jeg har masser og masser af pigetøj skal den lille ny bestemt også have sit helt eget. Især sengetøj og det allerførste sæt tøj - det er da bare verdens hyggeligste projekter :-)

    Fortsat rigtig god lørdag (lyder kanon hyggelig) og de næste dage som "alenemor".

    Kh. Mette

    SvarSlet
  5. They are absolutely beautiful sheets. What a lucky baby!!

    Thank goodness you have Google translate ... I was almost crying when I saw that fabric and couldn't understand what you were saying!

    Again, beautiful taste and I love the quilt!

    SvarSlet
  6. Hej Ulla,
    hvor er jeg glad for at stoffet bringer lykke og vækker minder hos dig :) Hvor er det sødt som babysengetøj. Og jeg forstår godt at du er helt vild med det med træerne. Skønt! Er også vild med patchworksengesættet.

    Glæder mig til at se dem i brug med en skøn lille baby under dynen :)

    God dag og fornøjelse med isen!

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  7. Uh hvor er de stoffer lækre..de må have mange lækre stoffer i Tyskland?? Vidste ikke at Graziela stoffet fandtes med brune hjerter, nu hvor jeg ved det, må jeg på jagt..og træ-stoffet er virkelig et hjertebanker-stof..mums.
    KH Mia

    SvarSlet
  8. Kære Ulla
    Tak for det tilsendte tøj - jeg fik det for længe siden, men jeg har været på ferie laaangt væk fra en computer :-) Tøjet er i fantastisk flot stand, jeg er meget glad for det, og jeg er sikker på, at det vil klæde min smukke datter!
    Kh. Johanne

    SvarSlet
  9. Wauw!!
    Det er bare for lækkert.. Er helt tosset med træerne - men de andre betræk er også (som altid;) super fede..
    Heldig lille gut, der skal putte sig dér;)
    Nyd aftenen - er imponeret over dine dage alene med drengene!
    KH Anne

    SvarSlet
  10. Nydelige retro sengesett du har laget til minstemann.

    Det er klart man må ha noe nytt selv om man har noe fra før.

    Med ønsker om gode dager alene med guttene, og fortsatt god sommer!

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.