torsdag den 29. juli 2010

Nye kreationer og lidt pladderfilosofi fra en kvinde i Tyskland

Selvom jeg har været alenemor til de to lømler de sidste 9 dage, så har jeg alligevel formået at få lidt kreativt fra hånden. Jeg vil jo gerne kunne lægge nyt på Lullaby.dk helst et par gange om ugen. Også selvom det kun bliver til et par ting. 
Efter mit horrible forår hvor jeg blev tvunget til at gå ned i gear (ok - slukke helt for kontakten!), besluttede jeg mig for generelt at geare lidt ned i forhold til webshoppen. Ikke forstået på den måde, at jeg ikke vil tage mig af den hver dag, for det gør jeg selvfølgelig, men med en lidt anden indgangsvinkel.

Før syede jeg ca. halvdelen af mine ting på bestilling imens den anden halvdel var unika kreationer. Jeg kan godt lide succes, og det er da en fantastisk følelse at folk tager godt imod de ting man laver og rent faktisk har lyst til at eje dem. Derfor er jeg også alt for dårlig til at sige nej til flere bestillinger, selvom jeg er ved at drukne i dem. Og selvom Lullaby er min eneste beskæftigelse, så lad os lige slå fast, at jeg altså også er hausfrau med to børn, der kun går i halvdags institution. Jeg har simpelthen alt for længe gabt over for meget. Det har kostet på overskudskontoen og har stresset så meget at jeg til tider har kunnet vågne midt om natten og tænke på ordrer jeg skulle have færdige.

Derfor var mit sygdomsforløb i foråret en kærkommen lejlighed til at sadle om. 
Da jeg i maj måned så småt begyndte at starte op igen, havde jeg et helt blankt stykke papir helt uden ordrer, og jeg kunne starte Lullaby op igen præcis som det startede - drevet af LYST!

Nu skulle det være slut med at sy på bestilling og istedet skulle alt komme oppe fra mit hoved, inde fra mit hjerte og ud igennem mine hænder - simpelthen fordi jeg ikke kunne lade være. Som sagt så gjort, og det har jeg heldigvis formået at holde ved. 
Det må siges at være det bedste (måske lige bortset fra lillebror selvfølgelig :-)) der skulle komme ud af den omgang elendighed. Nej, hvor er det skønt bare at kreere udfra lyst. At få en idé og så føre den ud i livet omgående.
Dertil kommer det ekstra mentale overskud det giver, når man ikke har opgaver hængende over hovedet hele tiden. Det var ligesom den fidus det skulle give at være selvstændig. At kunne bestemme over sin egen tid. Istedet blev jeg slave af mine egne ambitioner - eller i hvert fald de ambitioner jeg troede jeg havde (og måske mest af alt de ambitioner jeg ville bevise overfor omverdenen at jeg havde). 
Succes for mig vil bare aldrig blive målt udfra nogle ydre omstændigheder. Hvor meget man sælger, hvor mange penge man tjener, hvor flot et hjem man har osv. 

Nej, succes for mig er, at den sparsomme tid jeg har her på jorden bliver brugt med den allervigtigste omhu. Tid og ikke mindst mental tilstedeværelse hos de mennesker jeg elsker. 

Hver aften når vi lægger vores hoveder på puden er der gået endnu en dag - en dag som ALDRIG kommer igen. En dag som vi nu har mindre i vores korte liv. Det skylder vi sgu os selv at tænke over og så undgå at spilde tiden på uvigtige ting eller bekymringer.

Åh, jeg lyder forfærdelig hellig lige nu - jeg kan godt høre det. 
Jeg har også dage, som bare går. Hverdags-trummerum-dage som jeg ikke kan skelne fra hinanden, men nogengange - bare engang imellem - husker jeg at tænke på og mærke efter hvad der er vigtigt i mit liv, og om jeg er glad indvendigt. Bare så jeg ikke mister fornemmelsen for mig selv hen ad vejen.

Nå, tilbage til de kreating jeg har fået fra hånden den sidste uge - ting skabt udelukkende med hjerne og hjerte og ikke af tvang eller andres forventning.
En lille babyhjelm i rødt fløjl med lidt lir samt en nederdel i lækker lilla og sprøde æbler er begge at finde inde på shoppen. Derudover har jeg gang i en lille unika-buksedragt-kollektion, som finder vej til shoppen inden længe. Et lille sneakpeak billede kan det dog blive til :-)
Lidt nye tapeter har også fundet vej, så er man til den slags, så stik endelig hovedet indenfor.

Apropos hvad der er vigtigt - min elskede mand er kommet hjem idag efter 9 dage på træningslejr. Han har været savnet, kan jeg godt sige jer, så nu vil jeg forlade computeren (han er nemlig nu færdig med at læse historie og kysse sine drenge godnat), og så vil jeg hellige mig en aften i det bedste selskab jeg ved.

20 kommentarer:

  1. "(og måske mest af alt de ambitioner jeg ville bevise overfor omverdenen at jeg havde)"
    For pokker da også. Den ramte mig lige dér, hvor det gnaver. Den vinkel har jeg ALDRIG tænkt. Den tager jeg lige med mig på en tanke-rundtur.
    PLETSKUD!
    Frk. Hverdag

    SvarSlet
  2. "Nej, succes for mig er, at den sparsomme tid jeg har her på jorden bliver brugt med den allervigtigste omhu. Tid og ikke mindst mental tilstedeværelse hos de mennesker jeg elsker. " Hvor har du bare ret!
    Kan man mon håbe der kommer vintagestof til salg igen?

    SvarSlet
  3. En ganske fornuftig pladderfilosofi :-)
    Jeg lever selv efter den, for jeg ved bare hvor meget bestillinger kommer til at hænge mig ud af halsen. Det betyder dog ikke at jeg aldrig laver bestillingsarbejde, jeg reklamere bare ikke med det. Jeg har haft butik på etsy (satser nu på amio) og er da et par gange blevet spurgt om jeg vil lave noget i en anden størrelse eller i en anden farve. Og jeg har sagt ja når jeg havde tid og lyst.

    SvarSlet
  4. Din Hausfrau-filosofi ramte plet - Pyha!

    Go' aften med gemalen og go' gul :-D

    SvarSlet
  5. Ej hvor vildt! Det kunne jeg selv have skrevet det der.. Jeg stresser helt vildt over ordrer jeg skal have lavet faerdige, eller startet paa.. Jeg gaar ogsaa hjemme med 2 boern, Emil paa 10 maaneder og Noah paa 3 som ogsaa gaar i halvdags pre school 3 dage om ugen!
    Jeg savner SAA meget at sy det JEG vil - man bliver jo helt stoppet i sin kreativitet - paa en maade, synes jeg. Man bliver halv irriteret over det man skal sy, selvom det burde vaere noget man bare nyder!
    Saa ja, naar mine ordrer (hvis jeg nogensinde laerer at sige nej) er faerdige, saa vil jeg bare sy det JEG vil!
    Jeg venter ogsaa paa manden min, som er i Dublin paa anden ugen.. Pyyyyh ha det er haardt..

    Kram herfra

    SvarSlet
  6. hej ulla,
    selvsamme pladderfilosofi har optaget min hjerne, hjerte og mine nætter. Jeg har tænkt, filofoseret og funderet over livets gang. Det at livet slutter, børnene bare vokser dag for dag og dagene aldrig kommer igen. Gid der var en garanti for, at vi alle måtte opleve livet indtil vi var de 85 år. men nu vi ikke har den garanti, må vi elske, leve og nyde livet med de problemstillinger vi møder. Relationer der skal plejes og værdsættes, børnene der skal elskes , respekteres, opdrages og elskes endnu mere. finde de små ting i livet, som gør livet så lykkeligt og skønt.
    tak for din dejlige pladder- jeg suger den til mig so en svamp i vandet....
    djelig aften med gemalen:)

    SvarSlet
  7. Hold da op hvor rammer det bare en hårdt! Du har simpelthen bare så ret at jeg slet ikke kan komme mig over det! Der er altid så meget man vil, men i stedet laver man det man skal.. Og det er bare så ærgerligt! Tror hellere det må få en ende! I en vis udstrækning ;o) Tak for pladderen :P
    - Julia

    SvarSlet
  8. Et dejligt tankevækkende indlæg..
    Du har så ret - og jeg kan kun nikke genkendende til mange af dine tanker.. Også selvom jeg ikke er 'syerske på bestilling', så har jeg et job, der fylder (for) meget - og mange gange i år har jeg overvejet om det er dét værd..
    Jeg tror det er vigtigt, jævnligt at "gøre værdierne op".. Jeg er selv alt for dårlig til at få det gjort - så tak for sparket i den retning..;)
    KH Anne

    SvarSlet
  9. Dén sad sgu lige i solar plexus, Ulla!

    Jeg synes også hele tiden jeg halser efter det hele for at nå at blive færdig med 'pligt'opgaverne (jeg synes jo at det er sjovt at sy, så det er jo ikke sådan pligt-pligt, men du ved sikkert, hvad jeg mener) for at kunne kaste mig over de lystbetonede. Derfor har jeg faktisk også sat et lille privat (indtil videre) projekt igang for at finde ind til kernen af min frie kreativitet igen.

    Jeg kender også udemærket den der hjertebanken man kan vågne op med midt om natten, hvor man tænker på ordrer, der ligger og venter på færdiggørelse og afsendelse. Det er hæsligt!

    Tak for indblikket i dine tanker. Det føles så rart, at vide, at man ikke er alene om det. Selvom du nu via kedelige omstændigheder nu står med friheden i hånden.

    KRAM
    Lis

    SvarSlet
  10. Hej Ulla

    Ja du er bare god til at ramme lige dér - tak for reminderen....:)

    Uha 9 dage det er også LANG tid,så skal jeg ikke brokke mig over min kærestes uge:) 4 træningsdag+fuldtidsjob - det kan også mærkes..

    Hav en dejlig aften:)
    Og tak for din kommentar på min blog:)
    Hilsner Vicki

    SvarSlet
  11. Tak for dette smukke wake up call. Mens jeg læste dit indlæg, fik jeg en stor klump i halsen af dårlig samvittighed. Synes at jeg lidt for mange gange har sagt "vent lige..." eller "jeg skal først lige..." til mine børn (eller mig selv)
    Om lidt vil jeg gå i seng og jeg glæder mig til i morgen. for netop i morgen er der kun en af og den skal blive god ;O)))))
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
  12. Kæreste Ulla,

    Tak for et skønt og velskrevet indlæg, med en masse refleksioner, som jeg kun kan sige helt og aldeles enig i. Mange af dem har jeg selv gjort, og jeg har i vid ustrækning samme definition af personlig succes, som du nævner. Jeg har det helt fint med at kridte arbejdsskoene intenst i perioder, men når de perioder bare afløser hinanden og pligtopgave følger pligtopgave (også når de er sjove, kreative og selvvalgte), så drukner man bare selv helt i det, og det manglende overskud går udover både en selv og de nærmeste... Men det ved du jo alt om ;).

    Glæder mig i øvrigt til at se især bukserne, når de kommer på shoppen...

    KH Helle

    SvarSlet
  13. Uhhh altså, os kvinder. Hvor kán vi dog stable det op foran os i helt urealistiske højder!

    Skrev netop i går formiddags om forventninger og ambitioner. Bare vinklet på blogindlæg. Men det er jo to sider af samme sag.

    Godt du har fundet tilbage til DIG Ulla. Det glæder mig rigtig meget at høre.

    Knus,
    Synne

    SvarSlet
  14. Tak for et rigtig dejligt indlæg !

    SvarSlet
  15. Et helt fantastisk indlæg, sødeste Ulla - direkte i hjertekulen.

    Det er længe siden jeg stoppede med at sy på bestilling; i takt med 'masseproduceringen' (nok så meget sagt, men når man synes at mere end 3 identiske stykker tøj er masseproduktion, så ja) dalede mit engagement og min lyst til at sy....og jeg nåede derhen, hvor jeg begyndte at finde på overspringshandlinger for at undgå tid foran Pfaff'en.

    Det er nogle lækre ting, du har fået kreeret - jeg glæder mit til at se mere...

    Kram

    SvarSlet
  16. Hej Ulla
    Jeg kan se af de andre kommentarer, at din "pladderfilosofi" rammer mange.
    Den rammer også her - jeg har selv tænkt i de baner mange gange.
    I mit tilfælde er det bare mit almindelige fuldtidsarbejde, der "dræner" og er en skal-ting, som jeg desværre ikke rigtigt kan slippe ud af. (Husleje er man jo nødt til at betale...)
    Prøver i stedet at fylde sjove, kreative ting ind i fritiden - og samtidig nå alt det jeg også skal klare hjemme, uden at få stress ;)
    Jeg har så efterhånden lært at give slip i forhold til (egne?) forventninger i forhold til f.eks. oprydning, tøjvask, rengøring og madlavning i perioder og leve med lidt (til tider meget) rod.
    Hvis jeg rydder op hele tiden roder der jo alligevel sekunder efter...
    Et par timers INTENSIV indsats på den front en gang imellem og så er den klaret - og det giver lidt ekstra luft til det sjove.

    Det er dejligt, når man kan gøre ting af lyst, fremfor af pligt - og ens lystbetonede hobby må da i hvert fald aldrig blive til en pligt.

    God weekend sammen med HELE familien.

    KH Karina

    SvarSlet
  17. Du har helt ret i at det er de tidspunkter i livet hvor man er tvunget til at stoppe sit trummerum, at man finder ud af hvad der virkeligt betyder noget.
    Så er opgaven bare at kunne bibeholde det - også når dagene bliver grå, rengøringen venter, ungerne skriger og tiden til dig selv er lille.
    Men er det ikke sådan for os alle!

    SvarSlet
  18. Godt sagt! Kunne, som alle de andre, ikke være mere enig.

    Men handler det ikke rigtig meget om de forventninger vi kvinder har i forhold til os selv? Vi har svært ved at sige stop, slappe af, se os omkring og - selv om vi godt ved det - huske på hvad der er vigtigt.

    Skønt at du har gjort det, det er vi sikkert mange, der kunne lære noget af :-)

    God weekend.

    SvarSlet
  19. Tak for dit dejlige indlæg Ulla! Du har så ganske ret!
    Og skøøøønne kreationer du har lavet - som altid!

    Kram hefra

    SvarSlet
  20. Hejsa :-)

    Vil høre om du vil bytte link? Jeg linker allerede til dig :-)

    Hilsen
    Henriette
    http://www.solsikkens-sang.dk/

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.