tirsdag den 13. juli 2010

Børnefødselsdag i haven

For en uge siden holdt vi Rasmus' 6-års fødselsdag for hans børnehavevenner (og lillebror selvfølgelig). Skøn dag med skønt vejr, skønne unger og skøn mad. Tænk at min lille mus er 6 år! En rigtig dreng er han....vild med fodbold, vild med riddere, god humor og verdens bedste storebror!
Lige nu sidder jeg på et hotelværelse ved Bodensøen i Sydtyskland. Bo har 10 dages ferie inden fodboldsæsonen går igang efter VM, og de bliver selvfølgelig udnyttet til fulde. Lørdag pakkede vi bilen og drønede til Tysklands største forlystelsespark nær grænsen til Frankring og Schweiz - Europapark. Et Disneyland-lignende slaraffenland som er delt op i de forskellige lande i Europa med dertilhørende tema. Her startede ferien helt i børnenes ånd med to overnatninger og 3 dage i parken, hvilket vi nemt kunne bruge. Igår kørte vi så trætte og forlystelsesmættede videre mod Lindau Insel, hvor ferien skal stå lidt mere i de voksnes tegn med skøn natur, slentreture i charmerende gamle brostensgader, ren afslapning, solbadning og afkølning. Vi er ligesom Danmark ramt af en noget heftig varme med højdepunkter på 39-40 grader, så idag ser vi frem til vand, vand og mere vand, når vi her efter morgenmaden tager til søens bred og flader ud.

5 kommentarer:

  1. Det ser bare rigtig hyggeligt ud, Ulla..:)
    Og hvor dejligt til jer med ferie - I må nyde det..
    KH Anne

    SvarSlet
  2. Øjj det ser da bare ud til jeres drenge har haft den bedste fødselsdag med alle deres venner ;) Og lækker børnemad er det bedste ;) Nyd jeres ferie.. ;)

    SvarSlet
  3. Hei og god formiddag i Tyskland!
    Så koselige barenbursdagsbilder. Den bollemannen var jo bare helt helt herlig! Så fint med sunne fruktspyd og fine canapeer også.
    Det er så trivelig med slike sommerbursdager og jeg er ritkig glad for min ene sønn er sommerbarn.
    Ha glade fine dager med ferie i Tyskland, Ulla!
    Klem fra Kaspara og Norge

    SvarSlet
  4. Hej Ulla... Hvor ser det bare dejligt ud... Og tillykke med graviditeten, det har jeg slet ikke fået sagt, men bedre sent end aldrig! Håber meget I nyder den dejlige ferie. Og tillykke med sønnens fødselsdag, jeg blir helt sulten af de billeder..
    Kig ind..
    KH herfra..

    SvarSlet
  5. Anne, tak tak - du kan tro vi har nydt ferien! Nu er vi hjemme igen med lidt mere energi på kontoen, og en masse dejlig sommer stadig foran os.

    Frk. Evigglad, ja det var en rigtig skøn fødselsdag og ferien er blevet nydt til fulde! :-)

    Kaspera, ja er den ikke bare fin den bollemand!? Jeg synes altså også selv han blev så kær, og min søn var meget glad for den og spiste hele hovedet :-)
    Vi har haft en dejlig dejlig ferie og er nu glade hjemvendte til en solfyldt have og tomatplanter med næsten røde tomater på.

    Wunderbart, tusind tak skal du have :-) Super fin ny blog du har fået. Jeg har straks meldt mig som fast læser.

    Kh Ulla.

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.