fredag den 30. april 2010

Graviditet er jo ikke en sygdom!

Nedenstående indlæg er skrevet (men først nu udgivet) netop som jeg var kommet hjem efter mit hospitalsophold. Jeg var stadig meget dårlig på daværende tidspunkt, så er I ikke til ynk og selvmedlidenhed, så spring bare dette lille kapitel i mit liv over. Jeg havde åbenbart behov for at få det skrevet ned, og finder det også nu selv meget negativt at læse, men de negative oplevelser er jo også en del af det liv vi lever - og heldigvis noget vi bagefter kan se tilbage på og samtidig glæde os over, at vi kom ud på den ande side.


Jeg er nu i min 18. graviditetsuge, kvalmen er næsten væk og opkast forekommer kun hver 2.-3. dag, hvilket jeg med lethed kan leve med, efter det jeg har stået igennem de sidste 12 uger!! Jeg er lykkelig og glæder mig uendeligt til vores 3. lille mirakel ser dagens lys til efteråret.


Jeg er overvældet og meget meget glad for alle de søde og kærlige beskeder, mails og tanker mange af jer skønne blog kvinder har sendt mig! Tusind tusind tak skal I have! Jeg skylder mange mails og kommentarer til alle jer samt til alle mine Lullaby kunder, der forgæves har været forbi shoppen den sidste lange tid.
Selvom jeg ikke har haft overskud til hverken at passe shop, blog eller indbakke, så har jeg i ny og næ været forbi min indbakke og har suget hvert et sødt og bekymret ord til mig, og I skal vide, at jeg virkelig  har sat pris på hver en mail jeg har fået, og inden jeg drager på sommerferie med mand og børn om 10 dage, så vil jeg gøre mit bedste for at skrive en personlig tak til jer alle.


Her har I så min tunge sygeberetning:


Graviditet er jo ikke en sygdom. Jeg HADER virkelig den sætning!! Nej nej bevares det er da ikke en sygdom i sig selv, men bivirkningerne kan jo blive så voldsomme, at de udløser en sygdomstilstand kaldet hyperemesis.
Hvis du ikke gider at læse en lang selvmedlidende smøre om sygdom og dårligdom, så bare stop nu.


Jeg er i skrivende stund i 9. uge, netop udskrevet fra en uges hospitaltsophold, 5 kg. lettere og meget bleg og ligner ærlig talt en hængt kat! Ok, jeg ser MEGET bedre ud nu (og har det også bedre) end da jeg blev indlagt. 
Jeg var i mine to første graviditeter også meget ramt af kvalme og opkast flere gange dagligt. Værst var det fra 8. - 16. graviditetsuge, hvor det derefter aftog men dog kom og gik resten af graviditeten. Derfor var jeg godt klar over hvad klokken havde slået, da jeg i januar testede gravid med vores 3. ønskebarn.


Jeg priste mig lykkelig for, hvor perfekt det var timet. Jeg kunne netop nå på messen i København, få mine sidste ordrer afsted og nå at dysse ned for tempoet inden kvalme og opkast ville sætte ind.
Men sådan skulle det så ikke gå denne gang....


Dagene optil min københavner tur (hvor jeg kun var i uge 6), mærkede jeg en lille bitte snigende kvalme. Jeg slog det hen og fokuserede fortsat på min lille hyggetur til DK.
Det blev dog svært at slå det hen, eftersom det nærmest blev fordoblet i styrke for hver dag. Min tur var således præget af kvalme døgnet rundt. Jeg sov umådeligt dårligt, vendte og drejede mig, spiste bananer midt om natten og vågnede ikke så udhvilet om morgenerne.
Jeg slæbte mig igennem de 3 dage med minus overskud og kørte i allerhøjeste grad på overdrive.
Jeg havde kun kastet op to gange, men jeg mærkede tydeligt på min krop hvor det her skulle bære hen.
Da jeg søndag morgen sad i taxaen på vej fra Frankfurt banegård til mit hjem i Mainz, havde jeg det som om jeg skulle dø. Jeg havde forklaret chaufføren hvordan landet lå og sad hele turen med en brækpose op foran munden.
Jeg nåede dog hjem uden at besørge i vognen, men måtte styrte direkte ud på toilettet da jeg kom hjem. Min krop kollapsede lige der. Den kunne ikke mere! Jeg var færdig! Havde brugt alt for meget energi de seneste 3 dage og var komplet drænet.
Den følgende uge var jeg overhovedet ikke ude af sengen. Jeg havde kvalme på højeste niveau hele døgnet rundt og kastede op hele tiden. Selv om natten måtte jeg op et par gange for at min krop kunne krænge galde op.
Jeg tror ikke man kan sætte sig ind i hvordan det er at have det så fysisk dårligt, hvis ikke man har prøvet det. Hvor ufatteligt det påvirker psyken. Jeg forsvandt fuldstændig - dykkede ned i et stort sort hul, hvor alt jeg kunne tænke på var min egen dårligdom. Jeg følte INGEN glæde ved min graviditet overhovedet! Havde nærmest ingen kontakt til Bo og drengene. Bo klarede alt herhjemme imens jeg lå i min egen lille depression inde i sengen med lyset slukket.
Fysisk var jeg helt og aldeles faldefærdig. Jeg fik ingen energi. Kæmpede mod en voldsom apetitløshed og madlede. De få ting jeg fik i mig kom op igen, og jeg var komplet dehydreret. Mine tænder var ru af mavesyre og min hals smertede noget så frygteligt. Min krop gjorde ondt, når den krampede og gav sig de mange gange jeg kastede op. Jeg havde svært ved bare at gå de få skridt ud på badeværelset uden at føle at jeg skulle besvime.


Jeg havde en eftermiddag, hvor Bo var igang med at lave aftensmad, fået slæbt mig ud i køkkenet.
Jeg var helt nede at skrabe bunden den dag! Jeg forbandede graviditetet, var grædefærdig over at jeg savnede mine børn, og følte jeg svigtede dem og at mine bånd til dem blev svagere for hver dag. Jeg ville ikke havde det sådan. Ville ikke IKKE kunne være noget for nogen, og sagde til Bo at jeg ville have en abort. Jeg mente det i det øjeblik jeg sagde det. Jeg havde intet perspektiv og kunne på ingen måde se lyset og lykken for enden af tunnelen. Bo sagde bare promte, at det kunne der sgu ikke være tale om. Han forsikrede mig om, at ungerne ikke led nogen nød, at det jo kun var midlertidigt og at det ville ende i ren lykke.
Jeg synes bare han var en uforstående og urimelig idiot, der jo ikke kunne se og mærke hvor skidt jeg havde det, men jeg kom dog alligevel ud af min midlertidige sindsyge og tog abortplanerne i mig igen.


Dagen efter skulle vi til lægen, og jeg måtte slæbe mig selv i det første bad i 5 dage. Jeg var så afkræftet at jeg måtte tage mig sammen i et kvarter før jeg kunne rejse mig og række ud efter sæben nede i fodenden af badekaret. Jeg overvejede om jeg skulle vente den halve time til Bo kom hjem fra træning, så han kunne række det til mig.
Hos lægen kunne jeg ikke engang sidde oprejst i venteværelset og måtte ud og kaste op to gange på det kvarter vi ventede inden vi kom ind.
Jeg var ikke mentalt til stede ved konsultationen, men sad bare og stirrede ned i gulvet imens Bo førte ordet. Lægen kunne godt se at den var helt gal, og sagde at jeg skulle indlægges. Dér brød jeg sammen og græd bare. Jeg tror bare jeg var lettet over, at der var et andet menneske der tog over og gjorde noget for at jeg skulle få det bedre.


Pga. Bo's fodbold og fordi vi ikke har familie hernede, der kan træde til, måtte jeg vente to dage før det kunne lade sig gøre, at jeg kunne indlægges. Bo havde en kamp og skulle være væk i to dage. Dog endte det alligevel med at vores gode tyske venner hernede tog begge drenge til overnatning hele weekenden, og jeg lå alene hjemme og fortsatte min eleninghed. På dagen hvor jeg skulle indlægges var det så slemt i min hals at jeg kastede blod op pga. sår i spiserøret forårsaget af alt den mavesyre, der passerede mellem 5 og 10 gange dagligt.
Jeg var grydeklar, om man så må sige, til den indlæggelse.
Jeg fik på hospitalet infussioner med væske, vitaminer, kvalmestillende medicin (som dog ikke virkede) og glucose dagligt, og kunne mærke at jeg dag for dag fik det bedre. Jeg kunne endda gå en lille tur udenfor hospitalet efter 4 dage. Jeg var dog grov depri af at ligge på hospitalet og glo ud i luften og stadig have kvalme døgnet rundt, så to dage før min behandling efter planen skulle slutte bad jeg om at blive udskrevet. Jeg ville bare hjem til min mand og ikke mindst mine børn, som jeg savnede noget så frygteligt.
Overlægen var vist lidt fornærmet ovet at jeg ignorerede hans anbefalinger, men jeg argumenterede med at maden på sygehuset var så dårlig, at jeg stort set ikke spiste noget og at jeg ville få mere mad indebords hjemme hos mig selv. Efter at have skrevet under på at det var på eget ansvar jeg lod mig udskrive gik turen hjemad. Bo og Bertram hentede mig - solen skinnede, vinden var lun og termometeret viste 14 grader.
For første gang i mange dage følte jeg glæde og sad hele turen hjem med vinduet rullet ned og mærkede den lune forårsluft og solen skinne på mit ansigtet.


Nu har jeg været hjemme i 4 dage og har det meget meget bedre. Mine forældre kom for 3 dage siden og jeg må sige, at der nok ikke findes bedre kombination end en mor/sygelejerke-efterlønner!!
Dog er der nok desværre lang vej til en Ulla i fuld hopla - suk!

42 kommentarer:

  1. Kæreste Ulla, sikke en historie!
    hvor er du sej!
    Og har savnet dig.

    SvarSlet
  2. Jeg troede at det var løgn, da jeg så på blogrollén at der var indlæg fra dig.. hold op jeg har tænkt så meget på dig kære Ulla.. men for søren et graviditetsforløb.. det er strengt at skulle gå noget så dejligt i møde på sådan en måde.. Øv hvor jeg tænker på dig.. og jo tak - du er så meget savnet.. kram fra C

    SvarSlet
  3. Puha, sikke en hård omgang! Godt at det går fremad for dig, og stort tillykke med graviditeten :)

    "graviditet er ikke en sygdom", nej. Men føj, hvor kan man være hårdt ramt. Selv fik jeg grusom bækkenløsning allerede fra uge 15. Av!

    Håber du kan nyde de sidste måneder, og ha en rigtigt dejlig ferie!

    SvarSlet
  4. Åhhh Ulla... du har sgu da været på en smuttur i helvede hva!! Hvorfor er det lige at sådan et lille menneske som dig skal døje så frygteligt med greviditetskvalme... Det havde da været bedre hvis du havde vejet et halv ton...
    Det lyder virkelig som om du har haft det frygteligt!! Er glad for at høre at du er kommet ud på den anden side og nu kan nyde den lille voksende mave!
    Det er dejligt at have dig tilbage her på Bloggen!

    Stort kram herfra Camilla

    SvarSlet
  5. Åh, sødeste Ulla - tænk sig at det skal være så hårdt for nogle at være gravid...(det gør jo tiden efter barnet fødsel som a piece of cake :-) - og teenageårene....no problem ;-)

    Håber I går mod lysere tidere nu...

    kram,
    Trine

    SvarSlet
  6. Dejligt at høre fra dig og at der ikke er noget meget galt hjemme hos jer. Jeg har også tænkt på hvordan det mon gik. Selvom jeg selvfølgelig er klar over at det du er igennem må føles absolut rædselsfuldt. Jeg håber at du snart får det bedre og kan nyde din graviditet i de sidste måneder.

    STORT tillykke med det!

    Og ja, sætningen "Graviditet er ikke en sygdom" er så nedsættende. Det kan jo være så forskelligt - og de mennesker som siger sådan har jo ikke oplevet, hvordan det også kan være.

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  7. For fanden da en omgang!!
    Føler virkelig med dig!!
    Jeg HADERHADERHADER også sætningen "graviditet er ingen sygdom"!!! Min far (og hvad ved han egentlig også om at være gravid??) sagde den sætning een gang under min graviditet, og så fik han en meget grundig overhaling!! Fy!
    Nej, man er jo ikke syg, men man kan ha det så dårligt, at man ikke kan fungere normalt. Jeg havde kvalme i 5 måneder!! Slet ikke så slemt som dig (din stakkel!!), men slem nok til, at jeg tilbragte et utal af dage på sofaen og synes at min graviditet var noget lortepis!! Jeg kunne slet ikke glæde mig over det nye, lille menneske der gemte sig i mig. Heldigvis sluttede kvalmen og de sidste 4 måneder var skønne!!! Jeg kunne ha fortsat min graviditet i mange flere måneder...men på den anden side, så skulle jeg undvære min søde baby.
    Jeg er så misundelig på de der kvinder, der bare har det skønt under hele deres graviditet! Det må være skønt!
    Hvor dejligt at det går fremad for dig. Pøj pøj med det hele! Og tillykke med det lille kvalmefremkaldende mirakel :-)

    SvarSlet
  8. Åh, hvor var det dog godt at høre lidt fra dig igen! Selv om jeg ikke har kommenteret noget siden dit sidste indlæg, har jeg tænkt på dig mange gange:)

    Hvor var det godt at læse at det var gode nyheder der gjorde at du har været væk fra blogverden! Men puha, sikke dog nogle måneder du har været igennem! Dejlig at du nu har det bedre, jeg håber du vil nyde ræsten af din graviditet:)

    SvarSlet
  9. Kære Ulla,

    SÅ dejligt at høre fra dig igen, og fantastisk, du nu har det bedre igen og kan tænke positivt om dine lykkelige omstændigheder!

    Sikke en omgang du og I har været igennem derhjemme - så drøjt for en lille familie, og især måske mest for dig... Har i mindre grad selv oplevet alle de følelser under min 2 graviditet, hvor jeg også kastede op flere gange dagligt og ingen kræfter eller energi havde til hverken mand, børn, hus eller andet... Så ja, jeg kender alt til at ønske det ufødte barn hen hvor pebret gror. Jeg græd og græd, fordi jeg var så ked af at være gravid...

    Så ja, du ER sej, og du har været SÅ savnet her i Blogland.

    Kh Helle

    SvarSlet
  10. puha sikke en omgang du har været igennem og hvor er det da bare uretfærdigt at nogle skal igennem sådan et graviditetsforløb - har hørt det for nogle er sådan ved hver graviditet - var det også sådan for dine tidligere?
    Og TILLYKKE med dit kommende barn!

    SvarSlet
  11. Sikke dejligt at høre fra dig igen og at dit fravær trods alt "kun" skyldes noget, der snart ender i "ren lykke", som din mand også så klogt har sagt. Håber du er igennem det værste og at du får en dejlig, kvalmefri og mavestruttende sommer :-)

    SvarSlet
  12. Føj for en omgang! At graviditet ikke er en sygdom hører man kun fra mænd og kvinder der ikke har været gravide!!
    Alle vi andre ved jo godt at det ikke altid er lige sjovt, men dit forløb sætter godt nok ens egen milde kvalme og bækkenløsning i perspektiv...
    Godt at du er kommet ud på den anden side og har mor til at hygge om dig. Og så trænger du vist også til den sommerferie.

    SvarSlet
  13. Hvor har du været meget igennem...
    godt at høre at du har det bedre. Kan godt forstå du er glad for at dine forældre er kommet for at aflaste og tage sig af. Der er intet som en mors kærlighed og omsorg. Håber resten af din graviditet blir meget, meget bedre.
    Kh Birthe

    SvarSlet
  14. Så godt det er å se at du er tilbake! :) Det er jammen ikke bare gøy å være gravid (ja, det kan jo rett og slett være heeeelt skrekkelig), men gevinsten ved det hele er så uendelig stor!! Håper du går lettere dager i møte, og at energien kommer tilbake.

    Ta godt vare på hverandre! :)
    -og gratulerer så masse med den gode nyheten!

    SvarSlet
  15. Åh, hvor har jeg ondt af dig - det er SÅ slemt at have kvalme!
    Lyder som om du aner lys for enden af tunnelen, håber det er snart, så du kan nyde din graviditet.

    SvarSlet
  16. Hej
    Dejligt at høre livstegn fra dig igen.
    Rigtig hjertelig tillykke med graviditeten.
    Håber resten af tiden bliver bedre.

    God ferie til jer om 10 dage.

    Mange kærlige hilsner fra Dianna

    SvarSlet
  17. Åhh Ulla, hvor er jeg glad for at se dette indlæg! Du har været savnet her i blogland! Jeg har ofte været forbi for at tjekke efter livstegn, men dog ikke fået skrevet til dig... Tanker er der dog sendt masser af.

    STORT tillykke med graviditeten! Hvor er det fantastisk at du venter Jeres 3. mirakel, men sikke da en frygtelig omgang I er igennem... Det er dejligt at du er i bedring, og helt sikkert skønt at dine forældre er kommet.

    Jeg ønsker Jer en rigtig god ferie, og håber at du når at blive mere frisk til den.

    Kærlig hilsen og knus,

    Tine

    SvarSlet
  18. Pyha, sikke en historie. Og nej selvom man måske har prøvet noget, der minder om det i et max to døgn, kan man ikke vide helt hvad du har gennemgået. Der foregår jo også så meget indeni. Håber det værste er fortid og at du får mulighed for at nyde din graviditet lidt.
    Håber også du får tid at blogge lidt.
    Kh Rikke

    SvarSlet
  19. Stort grattis!! Förstod inte allt, men jag är själv i v 15 med vårat tredje barn och har mått PYTON, jag fick Legrigan utskrivet som har hjälpt väldigt bra!
    Lycka till!

    SvarSlet
  20. Juhuuuuu Ulla,
    du bist zurück- ihh hvor dejligt at høre, at du er på benene igen.
    Trods dine mange opkastninger og en tid der må have været helt og aldeles uudholdbar, vil jeg ønske dig STORT tillykke med jeres 3 mirakelbarn. Hvor er det dog skønt.
    Du Arme, so lange und soooo ganz unfassbar viele stunden hast du eine Bekanntschaft mit dem Klo gehabt-øv. Bin mir aber sicher, dass deine lieben Kinder dich noch immer ganz doll lieben, und wissen, dass deren Mutter für sie da ist:)
    Schön dass es dir besser geht. Wünsche DIr schöne Tage mit Ruhe, Besserung und eine grössere Leine...sei nicht so streng zu DIr selbst-du bist noch immer ein wundervoller Mensch:)
    Kh kirsten

    SvarSlet
  21. Kære Ulla

    Hvis du vidste, hvor mange kærlige tanker, der er sendt i din retning! Hvor er det godt, at du er ved at vende tilbage til dig selv. Og hvis jeg forstår alle dine ugenævnelser korrekt, så er du halvvejs? (hvis det på nogen måde er en trøst!)

    Til trods for,at det lyder urimeligt hårdt med sådan en udmagrende graviditet, så vil jeg alligevel ønske dig et stort tillykke med, at I nu (snart!) skal være 5 i jeres lille familie.

    Jeg ønsker dig og din familie det allerbedste og så må vi jo vente i spænding på den anden side af skærmen, til du er klar igen:)

    Kærligst,
    Lis

    SvarSlet
  22. Pyyh Ulla, sikke en omgang!!

    Rigtig hjertelig tillykke med at I skal have barn nr. 3 - det bliver jo så skønt, og fra nu af får du det kun bedre.

    Jeg har ofte tænkt på dig - og er rigtig glad for at du er "tilbage" :-))

    KH Tina

    SvarSlet
  23. Kære Ulla
    Jeg har ikke selv en blog, men følger troligt med på din, som er så skøn og dejlig at læse. Jeg må sige, at jeg har været helt vildt bekymret for, hvad der var sket med dig, og er så glad for at høre, at du nu er tilbage og i bedring. Og et stort tillykke med graviditeten. Det bliver spændende med en lille ny prins eller prinsesse i familien.
    Godt at du er okay igen.
    Vh Mette

    SvarSlet
  24. Ihh, hvor dejligt at høre nyt fra dig!
    Hold da op, sikke en masse du har været igennem. Det er godt at det nu går bedre, og at du igen kar lidt humør og kan deltage i familielivet og begynde at lægge planer for fremtiden med den lille ny. Rigtig dejligt at høre!
    Knus og tanker.

    SvarSlet
  25. Okay..og jeg vidste så slet ikke du var gravid eller hvor i verden du blev af. Jeg har vist misset et par indlæg der.Sikke en historie, Ulla. Jeg forbander nu også sætningen som du skriver, for jeg har bestemt ikke har de nemmeste graviditeter og efterfødsel (Max) var heller ikke nem, så jeg føler med dig og håber du snart bliver dig selv igen. kram og tanker far Rikke

    SvarSlet
  26. Først et stort tillykke med at du snart kan sige velkommen til jeres ønskebarn nr. 3.
    Men holdt da op en drøj tur du er igennem for at nå der til. Du er sej Ulla...både fordi du holder ud, men også fordi du er så hudløst ærlig.

    Kh Shina

    SvarSlet
  27. Kære Ulla
    Hvor var det godt at se, at der endelig lå et indlæg fra dig. Jeg har været forbi jævnligt for at kigge :) Hold da kæft hvor er du sej! Sikke en omgang, kom lige til at tænke på Danser Med Drenges sang der hedder "Nu kan det kun gå fremad..." :) Håber du kan nyde den sidste tid - og ikke have dårlig samvittighed overfor dine drenge :) Held og lykke til jer alle - og tillykke forresten :)
    Knus fra Mette

    SvarSlet
  28. 1000 tak for alle jeres søde kommentarer! De varmer rigtig meget, kan I tro!

    SvarSlet
  29. Kære Ulla!
    Åh, hvor godt at høre, at du allerede er halvvejs. For pyh, sikke en omgang!!
    Og 1000 gange tillykke med graviditeten. Da du skrev tidligere, at der snart var noget nyt på vej eller noget i den stil, var jeg overbevist om, at du måtte hentyde til en graviditet..;)
    Ved I, hvilket køn det bliver?
    Super mange gange held og lykke!
    Kh Signe

    SvarSlet
  30. Off for en opplevelse! Jeg er glad for å høre at du er bedre nå, håper du får en flott graviditet videre, jeg har sjekket bloggen din ofte, uviten og hva som har rammet deg, Lykke til videre! ;) Gleder meg til å følge bloggen videre når du er tilbake for fullt ;) Lykke til! klem Norge!

    SvarSlet
  31. Stort TILLYKKE med din graviditet:)

    Og sikke en historie - Sad helt med tårer i øjene, da jeg læste din historie. Det er godt nok en sej omgang, men godt du/I kom igennem det. DET er sejt.

    Jeg hsr fulgt dig fra sidelinjen i lang tid og har også handlet hos dig. Det var på tide jeg selv kom på og har nu oprettet en blog og vil sige du er utrolig inspirende og en super sej kvinde.

    Håber du får det bedre fra nu, så du/familien kan nyde graviditeten og hinanden.
    Mange hilsner Vicki

    SvarSlet
  32. Pu-ha for en historie.
    Jeg får næsten lyst til at slå, når jeg hører den der med "graviditet er ikke en sygdom".
    Under min første graviditet var jeg SYGELIGT træt i de uger, hvor andre har kvalme. Kunne næsten ikke slæbe mig selv rundt og sov så snart jeg kom hjem fra arbejde...
    Min søster var derimod igennem noget, der minder om din kvalmende historie (smil!)
    Hun endte med at få en lille blodprop pga. dehydrering - u-ha, for en forskrækkelse, som heldigvis ikke havde nogle uheldige konsekvenser.
    Så graviditet kan vel sammenlignes med en form for sygdom. Det er i hvert fald en belastning af kroppen, som ligger langt ud over "normal"-tilstanden.

    Godt det går bedre for dig og resten af familien. Jeg håber du får en skøn graviditet igennem den sidste halvdel af ventetiden. Det har du ligesom fortjent ;)

    SvarSlet
  33. Hej Ulla

    Jeg er ny på din blog, og har længe ventet på du kom tilbage... Men hold da op for en omgang. Stort tillykke med med graviditeten. Håber det kommer til at gå letter fremover.

    SvarSlet
  34. Åh for søren, hvor lyder det bare forfærdeligt. Stakkels dig, jeg kan godt forstå, at du har været nede i et sort hul.
    Dejligt at høre nyt fra dig, og tillykke med den kommende familieforøgelse - selvom det ikke er ren lykke lige nu :)
    Og ja, du har været savnet her i blogland :knus:

    SvarSlet
  35. Kære Ulla,
    Først og fremmest tillykke med graviditeten og velkommen til overfladen. Puha en start på 3. ønskebarn. Det lyder helt forfærdeligt og kan godt forstå, hvorfor du har været helt nede og vende på bunden. Jeg håber, du får det bedre med tiden og når at nyde graviditeten.
    Kh navnesøsteren

    SvarSlet
  36. Hej Ulla Puha hvilken omgang du har været igennem! Har været helt bekymret for dig så dejlig at høre at du nu er i bedring, og et stort tillykke med det 3 ønskebarn håber du kan begynde at nyde din gaviditet alt det bedste fremover:-) A

    SvarSlet
  37. Hej Ulla.
    Du laver de skønneste ting i de fedeste stoffer...
    Mht graviditeten føler jeg virkelig med dig. Jeg har været gravid 2 gange og været lige så syg som dig og indlagt begge gange. Det er intet mindre end forfærdeligt, og man har intet sted hvor man kan finde ro eller lindring. Jeg har tænkt de samme tanker som dig, og også overvejet abort bare for at overleve... Åh, hvor har jeg ondt af dig. Dejligt at du er i bedring og får lov til at opleve gode stunder... Held og lykke til dig og din familie :o)

    SvarSlet
  38. Føj for en omgang - din stakkel - hvorfor skal det være så skidt før det bliver godt ?
    Et stort tillykke med graviditeten! Ha' en helt fantastisk ferie med din familie!

    SvarSlet
  39. Kære Ulla
    Jeg fik helt tårer i øjnene af dit indlæg. Begge mine graviditeter har været rigtig hårde, og jeg har også tit tænkt, at det her skulle have været en abort og at jeg forsømte mit "store" barn... mange tanker som jeg tydeligt genkender og desværre også en masse selvynk som jeg også husker tydeligt.. Men egentlig er det jo ikke ynk. Det var jo hårdt, og det var det helt sikkert også for dig. Når man er der hvor alting ser sort ud, så er det bare så svært at fjerne de skyklapper. Hvor er det godt, du er kommet ud på den anden side, og at din mand er så GOD! Det var min ikke, og jeg stod meget alene... så det var rigtig hårdt.
    Velkommen tilbage, jeg har savnet dine spændende, inspirerende indlæg.

    mvh Mette

    SvarSlet
  40. Kære Ulla
    Sikken en oplevelse. Jeg har tænkt meget på dig, og været meget bekymret for dig. Men er glad for at det nu er lidt bedre. For jeg må indrømme at jeg har savnet dine indlæg.

    SvarSlet
  41. Kære Ulla

    Hvor er det dejligt at høre fra jer igen.. og pyh kan læse mig til at det har været nogen hårde tider.. Men håber nu at der er mere lys forenden og ikke mindst et stort tillykke med det 3 skud på stammen til efteråret..

    Jeg ønsker jer det bedste og håber i får en dejlig sommer..

    Kh Maria

    SvarSlet
  42. Din stakkel. Jeg har hørt om "den form for graviditet", og du skal da bare ynkes max! Det er jo helt forfærdeligt at have det så elendigt - og at du må indlægges for ikke at gå helt til. Stakkels dig!

    Sender al min medlidenhed, ynk og opmuntring din vej! :-)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.