søndag den 17. januar 2010

Opskrift på Parathas med ærtefyld

Et par stykker af jer har spurgt efter opskriften på Paratha'erne med ærtefyld fra mit forrige indlæg, så nu får I den lige her:

Fyld:
300 g. kogte ærter
1 løg
1 fed hvidløg
Knap 3/4 tsk. stødt kardemomme
Knap 1 tsk. stødt ingefær

Dej:
300 g hvedemel
3/4 tsk. salt
4 spsk. vindruekerneolie
ca. 1½ dl varmt vand

Fyld: Blend alle ingredienserne til fyldet godt sammen.
Varm lidt olie op på en slipletpande og sautér fyldet godt ved middel varme indtil det virker "tørt". Stil fyldet til side.

Dej: Bland mel og salt sammen og arbejd olien ind i massen. Tilsæt så meget vand at der kan æltes en fast dej. Ælt dejen til den er fast og smidig.
Del dejen i 20-22 boller og rul 2 boller tyndt ud (ca. 2 mm). Smør en god spsk. fyld på det ene brød men lad ½ cm. kant være tilbage. Læg det andet brød ovenpå og pres kanterne godt sammen. Tryk forsigtigt brødet helt fladt med hænderne. Lav resten af brødene på samme måde.

Varm en slipletpande op uden fedtstof til middelvarme. Steg så mange brød der kan være på panden ad gangen, til de får lysebrune pletter på begge sider (ca. 1 min på hver side).
Varm lidt olie på panden og steg nu brødene 2-3 minutter på hver side eller til de er gennemstegte.

Brødene smager himmelsk og mine børn er vilde med dem.
God fornøjelse og god søndag :-)

13 kommentarer:

  1. Uhm, lige hvad vores søndag kan rumme i dag med huset fyldt af teens.Dejlig søndag til dig og dine;0)

    SvarSlet
  2. Mange tak - det må snart prøves :-)

    SvarSlet
  3. Mums det ser godt nok lækkert ud!

    SvarSlet
  4. Hi, hi, kan godt se det jeg fik mikset sammen igår aftes ikke lige helt ligner den opskrift du viser her. Men jer er frisk på anden omgang af parathas med ærtefyld.

    SvarSlet
  5. Mums, lyder lækkert - det må prøves af.

    Hvorfor vindruekerneolie fremfor fx majs, rasp eller olivenolie, hvis jeg må spørge? :-)

    Der er i øvrigt en award til dig på min blog, hvis du er til den slags...

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  6. Hej Ulla.
    de skal voisr prøves en dag. Det lyder rigtig lækkert. Fortsat god dag.
    Dorte :O)

    SvarSlet
  7. Helle, det skal bare være en mere eller midre smagsneutral olie og ikke olivenolie, som vil smage for meget igennem.
    Jeg bruger også nogengange solsikkeolie, hvis jeg ikke har vindruekerne. Det kommer sig ikke så nøje.
    Jeg vil da straks kigge ind på din blog :-)
    Kh Ulla.

    SvarSlet
  8. Uhm, det må vi prøve. Tak.

    SvarSlet
  9. De bliver en del af menuen imorgen - lyder så lækkert...

    SvarSlet
  10. Kæreste Ulla

    Kunne man også få opskriften på sambal oelek cremen??? Lige noget for gemalen...

    SvarSlet
  11. Camilla, ja den er også rigtig god!! Og den har jeg betalt mig fra hos vores lokale græker :-)
    Jeg er ret overbevist om at det bare er feta og sambal oelek paste rørt sammen. Måske med lidt græsk yoghurt også, for at gøre den ekstra cremet.
    Sådan ville jeg i hvert fald selv forsøge mig frem.
    Kh Ulla.

    SvarSlet
  12. Det vil jeg prøve...glæder mig allerede. Jeg har reklameret lidt for dine Parathas på min blog idag - og selvfølgelig linket videre til dig...:-))

    Hav en dejlig dag - Camilla

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.