fredag den 30. oktober 2009

Mere messe...

Dagen idag blev lidt mere indbringende end igår, men stadig ikke noget prangende. Til gengæld hyggede jeg mig i min lille nyindrettede sykrog.
.
Jeg fik syet lidt ordre og disse fine farverige nøglesnore, hvoraf jeg selv hapsede den ene.
.
Der var flere unge mennesker (når jeg siger unge, mener jeg min alder ;o)) idag, og det betød mere interesse. Rygterne vil vide, at der kommer endnu flere besøgende i weekenden - fra mange hjørner af Tyskland, så man kan jo håbe, der kommer nogle hippe kvinder.
.
Jeg var selv lige en tur rundt på messen idag, og det der med at vi går lidt skævt at hinandens stil mig og tyskerne....ja, det går så begge veje!
De er meget glade for jordfarver, ravsmykker og sofapuder i syntetisk safari dyreprint.
Jeg kiggede dog indefor i en stand som havde masser af vintage patchworkstof. Ved første øjekast dog kun det klassiske mormor stof med romantiske blomster, små bamser eller det der grimme lidt 80'er inspirerede mønster som ligner en masse tilfældige blyantstreger. Helst i farver så som kobolt, 80'er grøn, pink og gul sammen.
Men men men - jeg gravede lidt dybere og fandt alt det som tyskerne (nu generaliserer jeg - det er ikke pænt) ikke vil røre med en ildtang. En dejlig lille bunke lækkert retrostof, som røg lige direkte "hjem" i min sykrog og blev omsat til ovenstående nøglesnore.
.
.
Alt i alt endnu en sjov dag på messen. Ja, trods ringe omsætning, så er det faktisk virkelig sjovt at være på messe. Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg gør det. Næste gang vil jeg nok bare vælge et sted med lidt flere retroglade kvinder. F.eks. Danmark eller Berlin. Det kunne være fedt!
Nå, nu vil jeg i seng, for jeg skal være fresh til imorgen. Jeg sender nok ingen update fra messen imorgen, da jeg direkte efter fyraften kører til Frankfurt og ser disse tre fantastiske mænd give den gas på en stor scene!
.
.
Weeeeeeeeeeeeee !!!! Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Jeg har været kæmpe fan i rundt regnet 20 år, men har aldrig set dem live. Jeg købte billetterne i foråret til mig og Bo. Faktisk var det meningen at det skulle have været min morgengave til ham, men på dagen hvor jeg havde købt dem, kommer han (også en kæmpe fan) hjem fra træning og siger: "Har du set at a-ha kommer til Frankfurt til oktober?! Dem skal vi altså se!"
Så var jeg jo nødt til at afsløre at jeg lige havde sikret os de bedste siddepladser - lige foran scenen. Ja, altså dog bagved alle de unge (når jeg nu siger unge, mener jeg dem der stadig magter at stå op til en koncert :-)) mennesker, der skal stå og hoppe nede foran scenen. Er man blevet lidt for magelig, når man bare gerne vil sidde og nyde en god koncert fra behørig afstand af flyvende øl, svedende stive mennesker og albuer i ansigtet?
Bo's fodboldkarriere betyder, at vi aldrig kan planlægge noget langsigtet, da vi slet ikke ved så lang tid i forvejen, hvornår der ligger kampe, træning og andre arrangementer med klubben.
Det handler bare om at satse og så krydse fingre for at der ikke kommer noget i vejen.
Desværre og møj pisse irriterende, så var det en spand kold vand i hovedet da Bo i august fik efterårets kamplan og kunne se, at han netop lørdag d. 31. okt. skulle spille kamp i en by 5 timer herfra. Da de spiller kl. 15.30 kan han på ingen måde nå tilbage hertil og se a-ha med mig!
Jamen, det er bare så ærgeligt for ham...og for mig, som jo allerhelst ville have delt den oplevelse med min dejlige mand!
Nå, men den skuffelse er old news, så vi har lært at leve med den, og istedet har jeg så inviteret en mor til en dreng i Rasmus' børnehave med. Hun er også fan, så hun er værdig til billetten ;o)
Hun udstiller også på messen, så den skal stå på party så snart vi lukker ned kl. 18.
Fik jeg sagt at jeg glæder mig?
Jeg må også lige afslutningsvis tilføje, at Morten Harket KUN er blevet bedre med alderen, så det bliver da en fest med os to jublende tøser. Det kan godt være jeg er blevet for gammel til at stå op til en koncert, men jeg er dælme ikke blevet for gammel til at skråle med og råbe wuuuuhuuuuuu! (og håbe på at han smider trøjen ;-))

torsdag den 29. oktober 2009

Tyskernes dom.....

.....var benhård!
Jeg solgte to strikhuer og en nøglering idag - that's it!
.

Som frygtet er vi for langt nede samt i for konservativ en by til, at de har lært at retro er det nye sorte.
Det gjorde det bestemt heller ikke bedre at de fleste besøgende havde rundet de 60 somre. Noget jeg også havde frygtet (samt hørt rygter om), da Wiesbaden (vores naboby hvor messen afholdes) er en by med en høj gennemsnitsalder. Det er den by i Tyskland med 2. flest millionære - næstefter München. Uheldigvis er det så ikke lige retrotøj til deres børnebørn de vil bruge moneterne på ;o)
Kvinden i min nabostand var en erfaren Europa-messe-udstiller og forsikrede mig om (hvad jeg nok allerede vidste), at havde jeg udstillet på messen i Berlin, Hamborg eller London var mine ting blevet revet væk.
.

Nå, jeg havde intet forventet, og var faktisk bare glad for at min stand trods alt vakte opsigt og skilte sig betydeligt ud.
Mange stoppede da og kiggede indenfor.
Nogle i forundring over alle farverne, nogle i nostalgi over at kunne genkende mønstre fra deres barndom, andre i morskab over hvor "sjovt en idé det var" og så var der selvfølgelig også dem, der rent faktisk syntes det var übercool, men dog ikke helt var klar til at købe noget. De gik hjem med et link til webshoppen.
Nårh ja, så var der selvfølgelig også dem, der bare kiggede meget undrende rundt i standen for derefter at give mig elevatorblikket........ for hvad hulan var det dog for et mennesker, der kunne finde på at udstille så rædselsfulde ting!?
.

Dagens højdepunkt var uden tvivl kvinden, der havde hørt rygter om Lullaby og var kommet til messen KUN for at møde mig og se mine ting. Hun har en lækker lille delvist økologisk børnetøjsbutik i den gamle bydel i Wiesbaden, og var interesseret i at forhandle mine ting. Wupti! Endnu en forhandleraftale på plads. Skønt at få den første lilletå indenfor på det tyske marked. Så må vi se om hun har bedre held med at sælge mine ting :-)
Åh ja, der var også lige den sødeste gamle gamle gamle dame, der bare syntes at alt det jeg havde lavet var noget så fint. Hun blev nostalgisk og tænkte tilbage på sine unge dage, hvor hendes hænder også kunne sy og gjorde det meget. Hende sludrede jeg længe med. Hun var så sød og hjertelig, og inden længe fandt vi ud af, at vi sørme bor lige om hjørnet fra hinanden. Hun kom så lige pludselig med en indskudt bemærkning, om at hun da havde kistevis af gammelt blomstret 70'er stof og frotté derhjemme, og det syntes hun da jeg skulle have. Det var jo synd det bare lå der i gemmerne - det burde nogen da få noget ud af!!!!! ØH, JO TAK meget gerne, fik jeg fremstammet, for jeg troede da næsten ikke mine egne ører. Gad vide hvor mange gamle damer, der sidder på sådanne skatte? Hun sluttede af med at give mig et lille hjerte af sten, som hun sagde ville bringe lykke og beskyttelse. En talisman fra en rar gammel dame - det er da god karma!
Jeg havde da rigeligt med tid til at fotografere........
.
.
.

Jo jo, lidt interesserede var der dog :-)

Patchwork juniortæpper.
.
.
.
Juniorsengetøj.
.
.
.
Den sidste tid på standen idag brugte jeg på at flytte lidt om, og indrette et syhjørne. Imorgen ryger symaskinen med, så jeg kan sidde og sy en masse af de Lullaby ordrer som ligger og venter på at komme under nålen.
En masse af de andre udstillere havde også små arbejdshjørner, så det er åbenbart tilladt at være kreativ på kreativ messen. Herligt :-)

onsdag den 28. oktober 2009

Forberedelser.....

Idag har jeg været ude i Rhein Main Halle (hvor messen skal foregå) for første gang. Da jeg kom derud manglede der intet mindre end en hel væg i min stand!?! Heldigvis er én af tyskernes gode egenskaber, at de er super effektive, så efter 5 minutter stod der tre mænd og bankede en væg op.
.
Så småt gået igang med børnemøbler og tæpper......


Alle vægene skal prydes med lækkert retrotapet. Lidt en udfordring, da alt hvad man sætter på væggene skal kunne fjernes igen og efterlade væggen i samme stand. Goddag projekt "sæt tapet op med tape".

.

Den ene af tre sider af standen er færdig.

....og så skulle der hentes børn, så det var alt hvad jeg nåede.
Nu har vi netop spist aftensmad, ungerne er lagt i seng og barnepigen er kommet. Nu drøner Bo og jeg afsted og får standen helt færdig og klar til imorgen kl. 10.00, hvor det går løs!

Sættekasser til messen

Jeg har lavet tre sættekasser til messen. Malet, tapetseret og så mangler de bare en gang lak (som de skal have her til aften). Jeg har haft gang i vintage tapeter og skønt papir fra Rie Elise Larsen og Blafre Design.

.
.
.
Og her er så resultatet......
.
.
.
.
.
.
.
.

♪ Glad igen...ovenpåååå ♫

Tusind tusind tak for jeres søde kommentarer til mit seneste indlæg!! Det bekræfter bare det jeg har erfaret i løbet af de sidste par måneder - at blogland er fyldt med dejlige, positive, kloge kvinder :-)

Det gik MEGET bedre med Bertram igår. Jeg havde taget ja-hatten på og prøvede at være meget positiv. Der gik dog heller ikke mange minutter før jeg kunne se, at der var betydeligt mere roligt end dagen forinden. Mandag var også første dag efter 2 ugers efterårsferie, så børnene skulle nok lige igen finde sig til rette i gruppen, og var derfor mere urolige en vanligt.

Bertram legede fint, så jeg prøvede at sige til ham, at jeg lige gik på toilettet og ville komme tilbage igen. Det gjorde sig så også 10 minutter senere, og der sad han stadig fint og legede og havde slet ikke grædt. Så aftalte jeg med ham, at jeg igen ville gå imens de spiste formiddagsmad og så skulle han komme ud til mig bagefter, og så tog vi hjem. Han var dermed alene derinde i 40 minutter uden nogen som helst problemer.
Pædagogen sagde at hun syntes vi idag bare skulle prøve at han var der alene hele dagen. Dvs. til kl. 12, da det kun er en halvdages plads vi har valgt til ham. Det gik fuldstændig problemfrit og han havde haft en dejlig dag, hvor han tilmed havde søgt et par af de andre børn og leget med dem, så jeg er bare så lettet og glad!!
Og så fik jeg tid til at tage ind på messen, og se min stand for første gang og komme igang med at indrette den - det kan I se resultatet af i næste indlæg :-)

mandag den 26. oktober 2009

Hård start


Uha, man bliver en træt lille én af at starte i børnehave! Bertram gik omkuld kl. 16 inde i vores seng og nu her kl. snart 20 har jeg netop taget dette billede af ham - stadig helt væk og i drømmeland. Tror skisme han har tænkt sig at sove til imorgen tidlig - min lille basse!
.
Jeg synes det var hårdt idag, hvis jeg nu skal være helt ærlig. Faktisk var jeg ved at tude på et tidspunkt under formiddagsmaden henne i børnehaven :-/
Jamen, det var fordi Bertram var ked af det og ikke ville spise (og det vil han ellers ALTid) og så blev jeg helt overrumplet af tanker om, at han da også er alt for lille til at skulle gå i børnehave, at han bare vil være ked af det hver dag de næste 3 år og at han bare vil blive helt forvirret indeni. Jeg syntes lige pludselig det hele var nyt og væmmeligt og SLET ikke ligeså godt som i vuggestuegruppen. Der var larm og store voldsomme drenge - og faktisk også en stor voldsom pige, som blev ved med at komme hen til mig og stille sig helt ind i min privatsfære og fortælle at hendes mor altså havde de samme strømpebukser som jeg havde.
.
Jeg syntes bare det var helt forkert det hele. Der er stor forskel på Bertrams nye gruppe og så den gruppe Rasmus er i. Mere larm, mange flere drenge (14 ud af 21) og nogle andre pædagoger, som gør tingene på en anden måde end dem på Rasmus' stue.
Pædagogerne er smadder søde og meget omsorgsfulde, men jeg var overrasket over lydniveauet og over hvordan børnene behandlede hinanden. Hele tre gange så jeg en af de store drenge være tæt på at tryne min lille Bertram mus - kun standset af at han lige skulle se om jeg kiggede - og det gjorde jeg! Åh nej, tænkte jeg! Hvad sker der når jeg ikke længere er med herhenne?? Så får min lille trold bare at mærke hvor i heirakiet han skal indfinde sig?
.
Efter to timer sagde vi, som aftalt, farvel og tog hjem. Jeg var en skuffet og ked mor :-(
Jeg fortalte det til Bo og jeg var helt hurtig til at konkludere, at vi havde lavet en fejl og ikke ladet ham komme i Rasmus' gruppe, som vi også kunne have valgt. Så ville han jo være der til at passe på ham.......så kom jeg i tanke om, at det jo netop var derfor vi ikke syntes han skulle derind. Fordi så ville Rasmus bruge alle sine kræfter på konstant at gå og våge over sin lillebror (som han har en stor beskyttertrang overfor) og det kan jo godt være anstrengende for en 5-årig. Desuden mente vi det ville være bedst hvis de ikke var sammen 24 timer i døgnet.
.
Ja, helt ude i de negative tanker kan I nok høre, jeg var :-)
Jeg ved ikke lige hvor det kom fra, for jeg havde slet ikke den indstilling til det inden idag. Jeg var meget positiv stemt og fortrøstningsfuld, men blev så lige ramt af tungsind, skal jeg da love for!
.
Jeg har alle dage haft en ømt punkt for Bertram. Han er meget morglad og jeg har meget svært ved at blive sur på eller streng overfor ham - selv hvis han laver ballade, den lille lømmel. Han kan altid charme mig og jeg synes altid bare han er så lille, bedårende og uskyldig. Måske synes jeg også han er så lille, fordi han var så længe om at få sprog. Han er jo tosproget og så går der lige lidt længere tid, før de føler sig sikre nok til at forsøge sig med ord. Han var 1½ år, da det første ord "Far" - eller rettere "Bar" - blev sagt, og derfra gik det meget langsomt men stødt fremad. Han mestrer stadig ikke det tyske, men forstår dog alt.
Da Rasmus startede i børnehave, kan jeg huske, at jeg syntes, han var sådan en stor dreng der kunne klare det hele samt både snakke dansk og tysk. Bertram er og bliver jo bare lillebror, og vil blive set på med de øjne! Et relativt faktum som aldrig ændrer sig!
.
Nå, tilbage til negativ-mor efter første dag med dreng i børnehave.
Da vi kom hjem ringede jeg straks til min mor (som jeg altid gør når noget går mig på), og efter en lang snak med hende blev jeg mindet om, at Bertram for det første slet ikke er en dreng der lader sig kue - det præller ret meget af på ham, hvis større drenge forsøger at tryne ham. Han er jo lillebror og vandt til at skulle bruge de spidse albuer til at komme ind i kampen med. En temmelig robust knægt, vil nogen nok mene :-)
For det andet er han overraskende god til at lukke larm ude, og når jeg lige blev tvunget til at tænke de to timer igennem igen (uden mit overfølsomme moderfilter), så kunne jeg da egentlig godt se, at han bare sad og legede henne i ridderhjørnet uden rigtig at ænse de andre børns uroligheder. Lidt betuttet under sanglegene og ved spisetid, men dog nok helt normalt for en første dag i børnehaven......når man kommer fra en gruppe med 9 børn, hvor man er den ældste til en gruppe med 21 børn som den yngste.
.
"Ok, nu tager vi det lige helt roligt" har jeg så sagt til mig selv, og imorgen forsøger vi så igen - og denne gang med tårekanalerne slået fra og måske et lidt blødere filter for øjnene!
Det er vist mig - og ikke Bertram - der ikke er så omstillingsparat :-)
.
Et lidt rodet indlæg fra en lidt rodet mor blev det til.

søndag den 25. oktober 2009

Orange

Jeg er blevet tagget af Tine i den farveleg der lige nu går på omgang herinde i blogland. Hurra for det, for det er da en skæg leg!
Jeg skulle finde 7 ting i farven orange i mit hjem.
Jeg syntes ikke lige umiddelbart det var den farve jeg havde mest af, men så gik jeg igang med at lede og blev da helt overrasket - og ret bidt af det ;o)
Det blev faktisk til hele 10 billeder af orange ting.
Nu ved jeg jo ikke om legen også går ud på at man skal begrænse sig til de 7 billeder...? I så fald er jeg dumpet, for lige det der med at begrænse sig......beklager - det er en egenskab jeg ikke rigtigt har i mit repertoire :-)

Her er mine 10 billeder:

Selvfølgelig kunne jeg finde lidt orange sager i syrummet.
Lidt melamin, Helbak prikker og en Robex skål..
Drengenes retro Voksi, som efterhånden er godt brugt men stadig virker magnetisk på Bertram i de sene eftermiddagstimer, hvor trætheden rammer. Den er så god at tumle i og har nogle skønne nussesnore.
Akvarel tegningen som Rasmus har lavet i børnehaven pynter dejligt i soveværelset.
Blomstret salatskål og økologisk gulerodssaft.
.
Øko selvbruner fra Lavera.

Min elskede termokande og lækker efterårste fra Fauchon Paris

Når man har to drenge og en fodboldspiller-mand, så er der selvfølgelig en fodbold at finde i haven :-)

Jeg elsker papkufferter og det er vist blevet til lidt af en samling - her i den orange udgave.

Herhjemme er det mig der er handywoman og min skruemaskine er sjældent gemt langt væk.

Julen nærmer sig med hastige skridt, så jeg synes det er på sin plads at sende en RØD pil videre til Miri, Rakel og Stine. Jeg håber I vil lege med :-)

Tak for udfordingen, Tine! Det var et dejligt afbræk midt i alt messe-stressen.
Nu vil jeg fortsætte ved symaskinen. Rasmus er i biografen med en kammerat og dennes tre søskende og far (totalt overskudfar at tage i bio med 5 unger!), og Bertram og Bo leger i stuen.
Det er sidste dag idag med syning for fuld skrue.
Imorgen starter Bertram i børnehave og selvom hans nye stue ligger lige ved siden af vuggestue-stuen (er ikke sikker på det er et ord der findes?!) og pædagogerne så småt har kørt ham ind de seneste uger, så vil han nok alligevel gerne have mor eller far ved sin side de første par dage. Jeg er spændt på hvordan han kommer til at tage skiftet. Han er MEGET knyttet til pædagogen i vuggestue gruppen, så han kommer nok til at smutte derind nogle gange i løbet af den første tid.....men det har de sagt han også gerne må! De er bare SÅ fantastiske de pædagoger - jeg bliver helt varm indeni, når jeg tænker på hvor gode hænder mine børn er i - det er da noget der kan gøre en mor glad!
Tirsdag eftermiddag skal jeg ud i messehallen og se min stand for første gang, og begynde at indrette den og gøre den indbydende. Det går onsdagen nok også med og torsdag kl. 10.00 går det så løs!
I skal virkelig have en stor tak alle jer der har skrevet søde og opmuntrende ord om messen! Jeg håber det kommer til at gå så godt som I tror på, men jeg har dog stadig mine tvivl...
Det er jo tyskere vi har med at gøre her ;o) Nu må vi se - det skal i hvert fald nok blive en oplevelse!
Dejligt at så mange vil være med i min giveaway og skrive så dejlige kommentarer! Det gør mig bare rigtig glad og giver overskud! Tusind tak og god søndag.