lørdag den 26. september 2009

Dragen flyver ikke

Idag var vi til børnehavens årlige dragefest. En dag hvor alle mødes på markerne ved siden af børnehaven og hvor der flyves med drage, laves snobrød og synges sange. Altid en dejlig begivenhed! Dog er det lidt svært at få en drage i vejret med en vind på sølle 4 km/t, som går under kategori 1 ("næsten stille") på Beaufort skalaen. Med andre ord møj f****ng svært og svedplamagefremkaldende at flyve drage! Til gengæld havde vi 23 grader og skyfri himmel, og man kan jo ikke få i både pose og sæk :-)

Drengene havde glædet sig og morede sig da også kosteligt da undertegnede sammen med deres farfar forsøgte at få bæstet i luften. Så så man lige mig i ballerinaer (ja, flot at finde det fornuftige fodtøj frem!) på en knoldet jordmark i fuld fart med en dragesnor i hånden og en svigerfar halsende efter fabrilsk forsøgende at kaste dragen op i en lille vind og holde den i luften i mere end 10 sekunder.....ja, alt imens jeg skulle løbe slalom imellem alle de andre tosser, der førsøgte at få deres drager til at makke ret. Et virvar af kampsvedende forældre, dragesnore og grinende børn ;o)
Efter 20 minutter og sammenlagt 17 sekunders drage i luften gav jeg op og satte mig tilrette med picknic-kurven istedet! Svigerfar, der forinden havde proklameret at han i sine unge dage var den top habile drageflyver, fortsatte stædigt og fik da også lidt mere luft under dragebassen. Dog ikke helt nok til at bevise påstanden ;-)

Rasmus, den lille stakkel blev pludselig syg og måtte lægge sig og hvile på tæppet. Jeg kan virkelig undres over hvor hurtig sådan en sygdom kan slå ned! Det ene øjeblik spænende rundt bland drager, snobrød og børn og lige pludselig - splat! Helt færdig!


.
.
.
.
.


..






.....

.
.
Bålet slukkes og vi drager hjemad med en træt men glad Bertram og en syg og lidt sølle Rasmus. Vi var inde ad døren kl. 18.35 og kl. 18.45 sov de begge to. Lad os håbe en lang nats søvn kan trylle feberen væk.

fredag den 25. september 2009

Bertram 3 år!

Dejlig fødselsdag for min store 3-årige Bertram idag. Solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen....selvfølgelig! ;-) Den har stået på morgengave-perleplader fra storebror, fødselsdag i vuggestuen samt lagkage herhjemme med besøg af Farmor og Farfar.

.

Kigger forelsket på Farmor :-)


.

.Dejlige gaver fra Faster, Onkel, Kusine og Fætter hjemme i Danmark.







Bertram jubler over at have fået pustet de 3 lys ud.
.

torsdag den 24. september 2009

Hamstring

Jeg er ved at flytte lidt om herhjemme. Jeg inddrager mere af huset og laver et større syværelse. Det startede med, at drengene havde et inderligt ønske om at dele værelse, så i april flyttede Rasmus ind til Bertram. Vi beholdte dog Rasmus' værelse, så han stadig havde et sted hvor han kunne gå hen når han ville lege alene i fred for sin lillebror. Det viste sig dog hurtigt at værelset skulle blive totalt forsømt.
Rasmus har ikke rigtigt brugt det, så derfor har jeg nu taget beslutningen om at flytte vores soveværelse derind og bygge systue i vores soveværelse - som egentlig er en 48 kvadratmeter stor vinkelstue, hvor drengene dog har haft halvdelen til legerum. Drengene beholder stadig ca. 12 af kvadratmeterne (det er jo så hyggeligt at have dem omkring mig, når jeg sidder og syr) og resten bliver mit nye syværelse. Stort og lyst og med plads til det hele! Det gamle syrum bliver påklædningsværelse/hyggerum.
Jeg skal nok vise billeder når det hele er færdigt :-)
Imellemtiden kan I få dette billede, som er resultatet af to dansk(svensk)-slik-og-lækkeri-savnende mennesker i Ikeas madshop.

mandag den 21. september 2009

Billedspam fra en dejlig søndag

Dejlig søndag i Zoo med efterfølgende restaurant besøg med top lækker mad og skøn udsigt.


.
Uhm, iskaffe :-)

.
.
.
Rasmus på kamelridetur


"Hvor mange år er du"?

Elsker trampolinbilleder!

.
..
Teknisk elendigt, underbelyst og grynet billede, men motivet gør det jo uvurderligt!
.
.
Musik på fars Ipod imens der ventes på maden.
.
Så kom forretten: Variationer af bluefin tun med peberrodscreme - HIMMELSK!
.

Min lille feinschmecker af en ældstesøn, skulle selvfølgelig have det samme som mor.

.
Helt anderledes og mere simpelt ser det ud med ham her ;o)

.


Skøn dag!



lørdag den 19. september 2009

Kys og boller ;-)

Jamen, jeg er jo nødt til lige at vise mit bagværk frem - øh, er marengs egentlig et bagværk?
Nå, men det er i hvert fald et værk, så :-) Vores marengskys blev så lækre! Jeg kan varmt anbefale at prøve det. Det er pærelet - eneste minus er, at der går 2½ time fra man går i gang til man sidder med de færdige kys i en skål. Puha, en tålmodighedstest for en dreng på 5 år, der går og glor ind i en ovn i 2 timer!
.
Kyssene var i ovnen i 2 timer på 100 grader - laaaang ventetid!
Ja, så gik der lige tv køkkenet i den,og kyssene havde lige et mellemstop i denne fine skål - kun for kameraets skyld :-)

Derefter røg de over i dette praktiske glas.
Men først skulle drengene selvfølgelig lige have det de havde ventet på i 2½ time! Uj, de blev nydt til fulde!
Gulerodsbollerne blev også rigtig gode - jeg undrer mig bare over, hvorfor mit bagværk aldrig kommer til at ligne det i opskriften, selvom jeg gør præcis som der står?
Nårh ja, og så var der lige køkkenet bagefter!! Jeg hører til den type der ikke rydder op imens jeg laver mad. Jeg prøver virkelig på det, men det glipper altid, men så var det jo godt, at jeg havde så god tid før ovnuret ringede :)

Bagedag og barnevognsophæng

For et par dage siden syede jeg en fin lille babuskadukke med ophæng. Jeg havde tænkt den som barnevogsophæng, men den kan selvfølgelig også bruges andre steder. F.eks. på autostolen, over vuggen eller bare som pynt på børneværelset. Jeg har syet et lille mærke samt to snore i, som baby kan pille ved og nusse med.

Det der med små snore og dimser som babyer kan pille ved, fattede jeg slet ikke før vi fik Bertram. Det har aldrig sagt Rasmus noget, men jeg skal da lige love for at Bertram var (og stadig er!) en rigtig nussefreak. Snorene på Voksiposen, ørerne på diverse små kaninbamser, hjørnerne på stofbleer og dynebetræk, snorene på Småfolk hagesmække (som i øvrigt fungerer som hans nusseklude - han skal ALTID have en Småfolk hagesmæk med i seng - den er ligeså vigtig som sutten!), ja han kan finde nussepotentiale i mange ting!
.
Det er faktisk så udtalt, at hvis jeg har et par bukser på med snørre i livet, eller hvis Bo har en hættetrøje på med snørre i, så er det så sikkert som ammen i kirken, at vi lige pludeselig har en Bertram hængende i dem, og han giver ikke bare sådan lige slip. Det kræver én eller anden form for afledningsmanøvre :)
.
Derfor er det selvfølgelig med tanker på min egen lille trolds store snore-kærlighed, at jeg har ladet Babuska få sådan to i rumpetten. Både mærke og snore er selvfølgelig syet fast med dobbeltstikninger, så de ikke er i fare for at falde af. Jeg vil lave flere af disse og lægge dem på shoppen. Skal også lige have fundet på en mere drenget version ;o)
.
.
Bo er afsted til kamp idag - det er han i øvrigt hver lørdag. Hele holdet skal altid på hotel dagen inden kampene (for at kunne koncentrere sig og fokusere uden forstyrrende elementer fra børn og koner !), så hver fredag og lørdag er jeg alene med drengene. Idag tror jeg vi skal bage gulerodsboller og lave marengskys. Kyssene har jeg ikke prøvet før, så det skal blive spændende at se hvordan det går.
.
.
.
Lige nu leger de to drenge ude i haven i den dejlige (omend lidt efterårskølige) formiddagssol. Efteråret er ved at fa fat hernede i Sydtyskland. Vi har stadig over 20 grader om dagen, men forskellen ligger i nattetemperaturen, som er nede omkring de 12-13 grader, og så går der altså lige nogle timer før solen får varmet landet op.
Rasmus elsker at være med til at bage, så jeg har lovet at hente ham ind, når vi skal igang..
.
Jeg nuppede lige dette billede af dem oppe fra terrassen på vores første sal.

Rigtig god lørdag til jer alle :-)