.
Hermed et par billeder af mine nyeste kreationer.
Ja ja - jeg har været en lille flittig bi siden drengene er startet i børnehave igen efter 6 ugers ferie.
Et baby patchwork tæppe med økologisk bomuld på bagsiden. Fantastisk både som hygge/putte tæppe og som sengetæppe. Jeg har ca. klippet en million kvadrater af de skønneste stoffer, så der kommer mere end dette tæppe på shoppen - også i junior størrelse.
Quiltet drengevest i stof med skønne æbler, som engang i 70'erne var et sæt børnesengetøj.

Vesten er vendbar og har på den anden side blødt denim og fin lille ugle applikation.

Ryggen har jeg lavet af et fint vintage viskestykke med landkort i de fineste farver.

Endnu en fin quiltet drengevest - også med skønne vintage æbler.
......og de fineste retro kedler på den anden side - jeg er VILD med dette stof!!

Jeg er igang med mange flere drengeveste - og pigeveste i en kortere udgave......så nu vil jeg smutte til symaskinen og komme i sving :-)
.