tirsdag den 30. juni 2009

The Big Apple

.

Nu skal det jo ikke kun handle om shopping i New York, for byen er andet og meget mere end det!!

Min bedste veninde Ann og jeg havde glædet os som sindsyge til vores rejse - ingen børn og mænd - bare os to og The City! Og så skulle vi mødes med vores gode ven Peter derovre. Peter som samtidig med os havde booket rejse dertil, så vi alle kunne hygge, opleve og slå os løs. Peter har i tidernes morgen boet i byen, så vi havde jo tilmed fordelen af en guide til alle de gode steder!

Da flyet kl. 9 om morgenen letter fra Frankfurt har vi sommerfugle i maven og snakker løs om alle de ting vi skal opleve derovre. Vi får sovet lidt, set lidt film, spist lidt snacks og læst en røvfuld blade og diverse rejsebøger om New York. Når man har børn og hverdagen normalt er fyldt med laven mad, skiften ble, spillen spil, læsen højt, vasken tøj, vasken børn mm., så er det egentlig utroligt så helt igennem fantastisk en 8 timers flyrejse kan være. At sidde på sin flade popo og bare chille uden at blive afbrudt og uden at have dårlig samvittighed over at man jo lige har noget vasketøj der skal ned fra snoren, er da for fedt!
Vi føler os faktisk så frie og ansvarsløse at vi en times tid inden landing synes at vi da lige skal have et glas vin....og et til....og en drink, hvilket resulterer i utallige grineanfald og i det hele taget teenage agtig opførsel i JFK lufthavn ;o)
Stadig lidt tipsy kører vi med bus igennem Queens på vej mod Manhattan. Da vi er kommet så tæt på at vi kan se Empire State Building er vi simpelthen ved at hvine af bare begejstring. NØØØØJ, IIIIHHH, EEEEJJ, er stort set alt vi kan få fremstammet indtil vi standser på 42nd street, tager vores kufferter og går de 4 gader hen til vores hotel på 46nd street.

Vi skynder os op med bagagen og er lynhurtigt tilbage i de livlige, farverige, osende, larmende, menneskefyldte gader. Vejret er intet mindre end perfekt. 25 grader og skyfri himmel. Vi står på times Square og det er en underlig følelse....på en måde har man været der før i utallige film, men samtidig er det noget helt nyt - noget man aldrig har set lignende.

De næste 8 dage oplever og ser vi mere end vi normalt gør på et helt år. New Yorkerne er venlige, gæstfrie og åbne. Jeg er positivt overrasket og synes lige pludselig at vi kolde nordboere har noget at lære. Folk snakker med hinanden på gaderne, i butikkerne, i undergrunden - alle steder falder man i snak med folk. De spørger interesseret, kommenterer din påklædning, dine solbrændte skuldre, smiler, giver plads og ikke mindst er de utrolig hjælpsomme.
Jeg kunne blive ved med at skrive om alle de sjove, vidunderlige, overraskende, utrolige og smukke ting vi oplevede, men så bliver dette indlæg meget langt :-)
Vi brugte meget tid på bare at GÅ! Vi gik og gik og iagtog byen, sugede både sol og stemning til os, og som et andet orienteringsløb fandt vi det ene kendte sted og seværdighed efter den anden. Jeg må heller ikke glemme at nævne maden! Nam nam, hvor er der bare lækker lækker mad i New York! Vi prøvede alt lige fra Burger på en rigtig amerikansk diner til Sushi på en fancy japansk restaurant. Begge dele lige anbefalelsesværdigt....arh, sushien var bedst ;o)

Billeder siger som bekendt mere end ord, så her er lige en stribe...














.

Manolo Blahnik og NY souvenirs

.
Ja, jeg kan jo starte med et billede af min lille yndligs New York souvenir - købt i China Town i en lille bitte biks fyldt til randen med, hvad der for nogen er, bras og ragelse - men for mig er små skatte...... I heart NY T-shirts, frihedsgudinder i massevis, nøgleringe, kufferter, kopi solbriller, ghetto guld og snow globes - eller snekugler om man vil. Jeg har en svaghed for usmagelige souvenirs, må jeg indrømme.... Der går ligesom lidt sport i at få dem placeret et sted i hjemmet, hvor de gør sig godt :-) Især snekugler kan jeg slet ikke stå for. Der er bare noget fortryllende, smukt og barndomsminde-fremkaldende over sneen der langsomt og magisk hvirvler rundt i kuglen og stille daler ned på bunden igen. En snekugle kan man ikke have stående på en hylde langt væk fra nysgerrige barnefingre - det er for ondt! Så den står fint på vores spisebord i køkkenet og er blevet rystet og vendt utallige gange - og hvad man ikke kan se på billedet, er at stilken faktisk er knækket af (men limet på igen), men sådan går det jo med ting, sager og bras man slæber med hjem fra rejser og placerer i hjertet af hjemmet :-))
Der røg flere souvenirs i kufferten - en frihedsgudinde, en I heart NY t-shirt og et par krus blev det også til.


Jeg shoppede MEGET andet end snekugler og frihedsgudinder i New York! Byen er jo et shoppemekka uden lige. Man kan jo få ALT! Jeg havde én kuffert med derover og to med hjem. Tøj, børnetøj, legetøj, køkkengrej, kosmetik, smykker og sko - uha ja, SKO! Ikke i flertal men i ental - ja, jeg købte kun ét par sko, MEN....jeg valgte creme de la creme udgaven, og det er mit bedste køb til dato! En vaskeægte Sex and the City sko - selvfølgelig et par guld Manolo Blahniks - skoen jeg har drømt om lige siden jeg så Carrie miste et par til det famøse babyshower, hvor alle gæsterne skulle tage deres sko af.



De er steget lidt i pris siden, kan jeg afsløre (av av!!) - men hva faen, det er jo også mine bryllupssko - selvom de dog fik snigpremiere på min polterabend (og måtte en tur til skomager bagefter - nå, det er glemt nu) ;o) Jeg vil bruge dem til hver en mulig lejlighed, og jeg skiller mig ALDRIG af med dem! Drømmer allerede nu om samme sko i andre farver!
.

Blogdoven

.
Min søde veninde Camilla skrev for kort tid siden på sin blog (som jeg i øvrigt nyder at læse!), at hun var lidt blog-doven for tiden. Hmm, jo jo - det blev "kun" til 10 indlæg i juni op imod 21 og 17 i april og maj, så ok, lidt ned ad bakke er det gået, men doven??! Jeg mangler så i den grad ord for hvad jeg har været de sidste par måneder. Jeg må i den sammenligning siges at have været ualmindelig-slap-og-lud-blogdoven!! ;o)
Det er sørme ikke fordi der ikke er har været noget at skrive om! Tvært imod er det nok fordi, der har været så mange begivenheder de sidste par måneder, at bloggen er blevet syltet lidt.

Nå, men det er da ikke noget der ikke kan rådes bod på, for nu er jeg hjemme i Tyskland igen efter 1 måned i dejlige Danmark. Roen har sænket sig, ungerne er i institution og manden til træning. Jeg vil ustyrligt gerne skrive om alt det der er sket, og jeg har ca. 10 blogindlæg figurerende i mit hoved, så bered jer på en sand kriblekrable- og billedstorm.

Hvor var det jeg kom fra.....? Jo, NEW YORK!......
.