onsdag den 11. marts 2009

Hyggedag med mor....

.
Bertram, det lille pus, har fået øjenbetændelse, så han er hjemme med mor idag. Tror vist han synes det er skønt sådan at have mor helt for sig selv. Igår aftes da han skulle i seng, ville han pludselig meget gerne have en smoothie, så det lovede jeg ham, at han måtte få idag. Det var da også det første han sagde, da han vågnede ved siden af mig imorges, så selvfølgelig skulle vi da have smoothies :-)

Vi skulle lige have Bo og Rasmus ud af døren, og så blev der ellers hygget ved morgenbordet. Kun mor og Bertram, som han sagde :-)


Lige nu render den lille nørd rundt med et forstørrelsesglas og kigger på ALT igennem det. "Dor bamse, dor bil, dor grankogle, dor Lynet McQueen......"


Solen skinner udenfor, så vi skal da også en tur ud i den friske forårsluft - jo, det bliver en dejlig dag idag :-)



.
.

tirsdag den 10. marts 2009

Sommervarer på vej......

.
Hermed et lille smugkig på hvad jeg har lavet de seneste uger....

Jeg har nye skjorter færdige til drengene og er i fuld gang med smock buksedragter til pigerne - de kommer i et væld af skønne og luftige stoffer, og er så skønne både med og uden bluse under.

Derudover kommer der deluxe pusleunderlag, café pusleunderlag, sengetøj, veste både til piger og drenge, fløjls spencere samt nye slå-om kjoler.

Jeg har fået de hæklede beanies hjem, og de er super skønne på de små hoveder!

Alle varer bliver lagt ind samtidigt og jeg satser på at det bliver i slutningen af marts. Alle de nye ting er unika, da mit bryllupsplanlæggende samt rejse-aktive forår desværre ikke levner så meget tid til bestillingsvarer ;o)

Jeg har indtil nu kun lavet til og med str. 4 år, men nu kan de 5 årige også iklæde sig Lullaby lækkerier :-)



Kortærmet skjorte med lufballoner


Skjorter til drengene


Skøn vintage ugle applikation


Æbler æbler æbler.....

Smukt vintagestof jeg lige har fået ind ad døren.
Tror det skal blive til skønne sommertoppe.
Opklippede buksedragter.
.
.
Smock buksedragt
.
.

Bryllup trumfer Lullaby

.
Så gik der lige lidt tid......
Jeg har haft et par måneder, som ikke har stået i Lullaby's tegn - men derimod i mit bryllups, og det har været fantastisk at få en masse ting på plads. Nu kan den 13. juni bare komme an ;o)



Jeg glæder mig ubeskiveligt til at sige "ja" til Bo, og dele denne dag med familie og venner.



Rasmus taler også meget om, når mor skal være prinsesse og far skal være konge og ham og Bertram skal være prinser - jamen, hvor sødt er det lige?!



Nu mangler vi bare at tage vejrguderne i ed, men jeg tror på at solen vil skinne ned på os denne juni dag!





.