onsdag den 30. december 2009

Godt nytår!

Det er ved at være nogle uger siden mit sidste indlæg, så jeg vil da lige give et lille livstegn :-)
.
Jeg har travlt med at holde juleferie i Danmark og råhygge med venner og familie. Ren energi for krop og sjæl må jeg sige! Det er blevet til en dejlig juleaften hos min svigerfamilie, hygge med venner i København, Tivoli fyldt med julelys og glögg, shopping på Gammel Kongevej, bioture med drengene, stangstiv bytur med gamle venner fra Århus, masser af sushi, julefrokost, Besserwizzer og hygge en masse i mit århusianske barndomshjem og nu venter nytårsaften i bedstevenindens selskab med alle vores unger, lækkert antipasti bord og en enkelt knaldperle kan det måske ligefrem blive til :-)
.
Om en god uges tid vender jeg atter snuden hjemad mod Tyskland, og jeg kan allerede mærke at det (som altid når jeg forlader fædrelandet) bliver med et vist vemod, for selvom vi har det godt dernede og er gode til at holde kontakt med vores kære via diverse medier, så bliver det altså aldrig det samme som at mærke den varme, tryghed og kærlighed der hersker når vi er hjemme.
.
Én ting savner jeg dog hjemmefra, og det er min symaskine. Jeg savner at være kreativ og har hovedet boblende af idéer og designs jeg skal hjem og afprøve.
.
Eneste kreative islæt til ferien er et stort korsstingsbroderi med ugler, jeg fandt på et loppemarked forrige sommer, men som indtil nu kun har fået ganske få sting. Tanken har hele tiden været, at det skal pryde væggen i drengenes soveværelse, men realistisk set så bliver det nok heller ikke efter denne ferie, jeg kan hjembringe en færdigbroderet uglefamilie :-)
.
Godt nytår til jer alle skal lyde herfra!

10 kommentarer:

  1. Skønt billede med ugler. Jeg er selv en ivrig loppeshopper, og ville også være faldet for det :o)
    Godt nytår.
    Kram Birthe

    SvarSlet
  2. Vilken härlig bild!
    Gott nytt år!
    Kram Sandra

    SvarSlet
  3. Ting tager den tid ting tager. Og ugler lader sig ikke sådan lige hundse med ;).

    Rigtig dejligt nytår til dig og dine.

    Mvh,
    Synne

    SvarSlet
  4. Du og dine ønskes et rigtig godt og lykkebringende årsskifte... :o)
    Knuss

    SvarSlet
  5. Det lyder da til at I rigtig hygger jer i ferien!

    Uglene løber jo ingen vej, der er jo altid den næste ferien..

    Rigtig godt nytår til dig:)

    SvarSlet
  6. Hej Ulla,

    jeg har fået og taget imod en udfordring og skal nu udfordre tre andre ifølge spillets regler.

    Jeg håber, at du vil lege med :)

    Udfordringen er, at du skal fortælle om:
    - 3 afsløringer om interiør
    - 3 ting du har fortrudt, at du ikke købte
    - 3 ting/interiør, du leder efter...

    Når du har taget udfordringen op, må du sende den videre til tre nye personer.

    Mvh. Mirjam

    SvarSlet
  7. Godt nyttår! Og takk for din fargerike, inspirerende blogg!

    SvarSlet
  8. Hej Ulla.
    Hvilket dejligt billede, en lille lækkermus. Vil ønske dig og dine et godt og lykkebringende nytår. Regner med at der i løbet af dagen kommer en
    :O) Dorte

    SvarSlet
  9. Ser dejligt ud! Skønne ugler og herligt projekt!!
    Godt Nytår til dig!

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.