søndag den 25. oktober 2009

Orange

Jeg er blevet tagget af Tine i den farveleg der lige nu går på omgang herinde i blogland. Hurra for det, for det er da en skæg leg!
Jeg skulle finde 7 ting i farven orange i mit hjem.
Jeg syntes ikke lige umiddelbart det var den farve jeg havde mest af, men så gik jeg igang med at lede og blev da helt overrasket - og ret bidt af det ;o)
Det blev faktisk til hele 10 billeder af orange ting.
Nu ved jeg jo ikke om legen også går ud på at man skal begrænse sig til de 7 billeder...? I så fald er jeg dumpet, for lige det der med at begrænse sig......beklager - det er en egenskab jeg ikke rigtigt har i mit repertoire :-)

Her er mine 10 billeder:

Selvfølgelig kunne jeg finde lidt orange sager i syrummet.
Lidt melamin, Helbak prikker og en Robex skål..
Drengenes retro Voksi, som efterhånden er godt brugt men stadig virker magnetisk på Bertram i de sene eftermiddagstimer, hvor trætheden rammer. Den er så god at tumle i og har nogle skønne nussesnore.
Akvarel tegningen som Rasmus har lavet i børnehaven pynter dejligt i soveværelset.
Blomstret salatskål og økologisk gulerodssaft.
.
Øko selvbruner fra Lavera.

Min elskede termokande og lækker efterårste fra Fauchon Paris

Når man har to drenge og en fodboldspiller-mand, så er der selvfølgelig en fodbold at finde i haven :-)

Jeg elsker papkufferter og det er vist blevet til lidt af en samling - her i den orange udgave.

Herhjemme er det mig der er handywoman og min skruemaskine er sjældent gemt langt væk.

Julen nærmer sig med hastige skridt, så jeg synes det er på sin plads at sende en RØD pil videre til Miri, Rakel og Stine. Jeg håber I vil lege med :-)

Tak for udfordingen, Tine! Det var et dejligt afbræk midt i alt messe-stressen.
Nu vil jeg fortsætte ved symaskinen. Rasmus er i biografen med en kammerat og dennes tre søskende og far (totalt overskudfar at tage i bio med 5 unger!), og Bertram og Bo leger i stuen.
Det er sidste dag idag med syning for fuld skrue.
Imorgen starter Bertram i børnehave og selvom hans nye stue ligger lige ved siden af vuggestue-stuen (er ikke sikker på det er et ord der findes?!) og pædagogerne så småt har kørt ham ind de seneste uger, så vil han nok alligevel gerne have mor eller far ved sin side de første par dage. Jeg er spændt på hvordan han kommer til at tage skiftet. Han er MEGET knyttet til pædagogen i vuggestue gruppen, så han kommer nok til at smutte derind nogle gange i løbet af den første tid.....men det har de sagt han også gerne må! De er bare SÅ fantastiske de pædagoger - jeg bliver helt varm indeni, når jeg tænker på hvor gode hænder mine børn er i - det er da noget der kan gøre en mor glad!
Tirsdag eftermiddag skal jeg ud i messehallen og se min stand for første gang, og begynde at indrette den og gøre den indbydende. Det går onsdagen nok også med og torsdag kl. 10.00 går det så løs!
I skal virkelig have en stor tak alle jer der har skrevet søde og opmuntrende ord om messen! Jeg håber det kommer til at gå så godt som I tror på, men jeg har dog stadig mine tvivl...
Det er jo tyskere vi har med at gøre her ;o) Nu må vi se - det skal i hvert fald nok blive en oplevelse!
Dejligt at så mange vil være med i min giveaway og skrive så dejlige kommentarer! Det gør mig bare rigtig glad og giver overskud! Tusind tak og god søndag.

12 kommentarer:

  1. Rødt ! Hjælp ! Du skulle vide at jeg troede jeg ville ha svært med orange..det havde jeg så ikke alligevel. Men rødt ! Jeg modtager din udfordring !
    Det er et skift at gå fra vuggestue til børnehave. Men da de ligger i sammen hus og side omside- kommer det nok til at gå, ret så fredeligt.
    Men nyt er det jo, for både ham og jer :-)

    SvarSlet
  2. He he - dejligt med en rigtig udfordring ;o) Jeg tror på du nok skal finde 7 røde ting. Om ikke andet så kan du jo finde kassen med julepynt frem :-)

    Ja, jeg er sikker på det nok skal gå med den børnehave. Han har allerede en legekammerat på den stue, så lidt trygt er der da for ham og ellers er omgivelserne jo de samme.

    SvarSlet
  3. Du tar altså så fiiiine bilder! Alt ser fint ut!!

    Lykke til med barnehagetilvenningen. Det er jo minst like spennende for mor som for barnet... ;) -men det er utroolig deilig å føle at barnet er i gode hender, når man selv ikke kan være til stede til enhver tid! (-og det kan man jo ikke!)

    SvarSlet
  4. Ja jeg siger det samme som Miri... Røøødt?? Jeg HAR nu lavet indlægget og det blev rigtigt rødt og fint, men det er åbenbart ikke det jeg har mest af.. Svær men skæg udfordring.. Tak for det... :)
    kh Rakel.

    SvarSlet
  5. ...og hvilke fine røde billeder, Rakel! Dejligt at du ville lege med :-)
    Kh Ulla.

    SvarSlet
  6. Hej Ulla
    Held og lykke med Bertram - skønt at han allerede kender "huset", så er skiftet til børnehave nok ikke så svær, men bestemt dejligt at have mor eller far med her i starten :-) Masser af held og lykke på messen - gad så godt at besøge din stand dernede, så husk nu kamera, så vi alligevel kan følge lidt med :-) Kh. Mette

    SvarSlet
  7. Mette, mange tak skal du have. Jeg er også ret fortrøstningsfuld ifht. Bertrams børnehavestart. Største problem bliver nok en rørstrømsk mor, der synes tiden går aaalt for hurtig ;o)
    Du kan tro jeg skal nok huske kameraet til messen!
    Kh Ulla.

    SvarSlet
  8. Skønne orange ting Ulla! Tænkte nok at du havde masser af dem. :-)

    Glæder mig helt vildt til at læse og se billeder fra messen. Pøj pøj med det, det kan kun gå godt med dine smukke kreationer.

    Og held og lykke med Bertram's skift.

    Kh. Tine

    SvarSlet
  9. Jeg tror ikke tante grøn strikker på bestilling.
    Jeg skulle hilse fra Sebastian. Han begyndte straks at fortælle om jeres bryllup, som vist havde været forrygende. Jeg kunne jo kun sige..."jeg har set billeder"..."alså på Ullas blog".
    Sagde også at jeres fædre kendte hinanden. MIn og hans far var rigtig gode venner....verden er lille bitte.

    SvarSlet
  10. Jamen, tak for hilsnen :-) Ja, utroligt hvordan man gang på gang bliver mindet om den lille verden, der forbinder folk på kryds og tværs.
    Sebastian har helt ret - det var et forrygende bryllup. En meget speciel dag, som altid vil stå lys og klar for mig.

    SvarSlet
  11. heihei..
    for en herlig termos :)
    orange er en slik flott farge, den dominerer uten tvil hjemme hos meg :)

    ha en fin dag videre..

    hilsen skattejeger`n

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.