mandag den 26. oktober 2009

Hård start


Uha, man bliver en træt lille én af at starte i børnehave! Bertram gik omkuld kl. 16 inde i vores seng og nu her kl. snart 20 har jeg netop taget dette billede af ham - stadig helt væk og i drømmeland. Tror skisme han har tænkt sig at sove til imorgen tidlig - min lille basse!
.
Jeg synes det var hårdt idag, hvis jeg nu skal være helt ærlig. Faktisk var jeg ved at tude på et tidspunkt under formiddagsmaden henne i børnehaven :-/
Jamen, det var fordi Bertram var ked af det og ikke ville spise (og det vil han ellers ALTid) og så blev jeg helt overrumplet af tanker om, at han da også er alt for lille til at skulle gå i børnehave, at han bare vil være ked af det hver dag de næste 3 år og at han bare vil blive helt forvirret indeni. Jeg syntes lige pludselig det hele var nyt og væmmeligt og SLET ikke ligeså godt som i vuggestuegruppen. Der var larm og store voldsomme drenge - og faktisk også en stor voldsom pige, som blev ved med at komme hen til mig og stille sig helt ind i min privatsfære og fortælle at hendes mor altså havde de samme strømpebukser som jeg havde.
.
Jeg syntes bare det var helt forkert det hele. Der er stor forskel på Bertrams nye gruppe og så den gruppe Rasmus er i. Mere larm, mange flere drenge (14 ud af 21) og nogle andre pædagoger, som gør tingene på en anden måde end dem på Rasmus' stue.
Pædagogerne er smadder søde og meget omsorgsfulde, men jeg var overrasket over lydniveauet og over hvordan børnene behandlede hinanden. Hele tre gange så jeg en af de store drenge være tæt på at tryne min lille Bertram mus - kun standset af at han lige skulle se om jeg kiggede - og det gjorde jeg! Åh nej, tænkte jeg! Hvad sker der når jeg ikke længere er med herhenne?? Så får min lille trold bare at mærke hvor i heirakiet han skal indfinde sig?
.
Efter to timer sagde vi, som aftalt, farvel og tog hjem. Jeg var en skuffet og ked mor :-(
Jeg fortalte det til Bo og jeg var helt hurtig til at konkludere, at vi havde lavet en fejl og ikke ladet ham komme i Rasmus' gruppe, som vi også kunne have valgt. Så ville han jo være der til at passe på ham.......så kom jeg i tanke om, at det jo netop var derfor vi ikke syntes han skulle derind. Fordi så ville Rasmus bruge alle sine kræfter på konstant at gå og våge over sin lillebror (som han har en stor beskyttertrang overfor) og det kan jo godt være anstrengende for en 5-årig. Desuden mente vi det ville være bedst hvis de ikke var sammen 24 timer i døgnet.
.
Ja, helt ude i de negative tanker kan I nok høre, jeg var :-)
Jeg ved ikke lige hvor det kom fra, for jeg havde slet ikke den indstilling til det inden idag. Jeg var meget positiv stemt og fortrøstningsfuld, men blev så lige ramt af tungsind, skal jeg da love for!
.
Jeg har alle dage haft en ømt punkt for Bertram. Han er meget morglad og jeg har meget svært ved at blive sur på eller streng overfor ham - selv hvis han laver ballade, den lille lømmel. Han kan altid charme mig og jeg synes altid bare han er så lille, bedårende og uskyldig. Måske synes jeg også han er så lille, fordi han var så længe om at få sprog. Han er jo tosproget og så går der lige lidt længere tid, før de føler sig sikre nok til at forsøge sig med ord. Han var 1½ år, da det første ord "Far" - eller rettere "Bar" - blev sagt, og derfra gik det meget langsomt men stødt fremad. Han mestrer stadig ikke det tyske, men forstår dog alt.
Da Rasmus startede i børnehave, kan jeg huske, at jeg syntes, han var sådan en stor dreng der kunne klare det hele samt både snakke dansk og tysk. Bertram er og bliver jo bare lillebror, og vil blive set på med de øjne! Et relativt faktum som aldrig ændrer sig!
.
Nå, tilbage til negativ-mor efter første dag med dreng i børnehave.
Da vi kom hjem ringede jeg straks til min mor (som jeg altid gør når noget går mig på), og efter en lang snak med hende blev jeg mindet om, at Bertram for det første slet ikke er en dreng der lader sig kue - det præller ret meget af på ham, hvis større drenge forsøger at tryne ham. Han er jo lillebror og vandt til at skulle bruge de spidse albuer til at komme ind i kampen med. En temmelig robust knægt, vil nogen nok mene :-)
For det andet er han overraskende god til at lukke larm ude, og når jeg lige blev tvunget til at tænke de to timer igennem igen (uden mit overfølsomme moderfilter), så kunne jeg da egentlig godt se, at han bare sad og legede henne i ridderhjørnet uden rigtig at ænse de andre børns uroligheder. Lidt betuttet under sanglegene og ved spisetid, men dog nok helt normalt for en første dag i børnehaven......når man kommer fra en gruppe med 9 børn, hvor man er den ældste til en gruppe med 21 børn som den yngste.
.
"Ok, nu tager vi det lige helt roligt" har jeg så sagt til mig selv, og imorgen forsøger vi så igen - og denne gang med tårekanalerne slået fra og måske et lidt blødere filter for øjnene!
Det er vist mig - og ikke Bertram - der ikke er så omstillingsparat :-)
.
Et lidt rodet indlæg fra en lidt rodet mor blev det til.

13 kommentarer:

  1. Åh Ulla, det stikker i hjertet. Jeg forstår dig så godt. Det er ikke nemt.. Håber at dagen i morgen går bedre, og at han snart føler sig på hjemmebane blandt de store.
    Kh Stine.

    SvarSlet
  2. Kære Stine.
    Mange tak skal du ha'. Du kan tro jeg håber det samme!
    Kh Ulla.

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Ååh, jeg skjønner deg så innmari godt! Jeg er selv mor til ei jente som ikke syns det var lett å skifte gruppe for ett år siden. Jeg er også pedagog i barnehage, og kan se med barnehagebrillene på... ;) Jeg syns du beskriver gutten din som en stødig type som ikke lar seg pirke på nesen (var det veeeldig norsk?), og barnehagen hørtes jo ganske typisk ut.

    Du skal se at han etterhvert finner sin plass i gruppen og markerer seg. Både han og de andre trenger litt tid på å bli kjent, vite hverandres grenser og slikt, så gi det bare en sjanse! :) Forresten vil han veeldig fort merke det dersom du er utrygg, og det vil han kanskje speile...

    Uff, håper jeg ikke gjør deg mer nervøs eller noe, for alt jeg egentlig prøver å si er at med en god gutt og gode pedagoger i barnehagen så går nok dette heeelt fint! -jeg gleder meg til å høre fortsettelsen! :)

    Håper dere sover godt hele natten!
    -og lykke til med morgendagen!

    SvarSlet
  5. hej ulla,
    sørme om jeg ikke kender den følelse af et kæmpe dilemma man står i. det er allerværst når det er den mindste...for nøj hvor er den lille bare lille endnu og burde egentlig stadig være under mors beskyttervinger. kan sååå godt følge dig. men som du selv skriver til sidst, så er det nok bare os mødre der ikke er klar endnu---og vi bliver det nok aldrig (ved den mindste). jeg er sikker på at det hele går meget meget bedre i morgen. se lyst, se solen og se din lille dejlige mand vokse med de nye udfordringer, lege og eventyr han møder.
    kh kirsten

    SvarSlet
  6. Uh, jeg kan godt huske, hvordan det er at sende sit lille kid afsted fra en gruppe, hvor de er de sejeste til det hele og så over i en gruppe, hvor de skal hjælpes igennem det meste.
    Jeg er sikker på, at du har helt ret i dine betragtninger mht. barn nummer to- de er som regel lidt mere robuste, fordi de er vant til at råbe højt for at blive set og hørt.

    Jeg er sikker på, at din lille mus har et hav af gode dage tilgode i børnehaven. Og du har et stolt moderhjerte i vente over din lille seje purk:)

    SvarSlet
  7. Hold op, hvor er I søde! Jeres kommentarer, kloge ord, forståelse og opmuntring betyder rigtig rigtig meget for mig! Jeg bliver helt rørt nu - nu må det altså stoppe det tuderi :-)

    G u r o, du gør mig ikke mere nervøs - det er dejligt at få en pædagogs perspektiv og erfaring at høre. Tusind tak for det! Du har helt ret i at han vil kunne mærke min utryghed, og faktisk var det også meningen at det var faderen der skulle ordne dette projekt, men ak ak.....gutten græd og VILLE have sin mor med imorges, og som jeg skrev i indlægget, så har jeg svært ved at sige nej til ham. Jeg tager mig sammen imorgen og tror på at min søn er klar til de udfordringer børnehaven giver!

    I øvrigt er jeg vild med norsk, så fortsæt bare de sjove vendinger ;o)

    Kirsten, ja er det ikke utroligt at man bare bliver ved med at synes den lille er så lille. Hvornår mon det stopper? :-)

    Lis, åh ja, Bertram har bare ikke været til at skyde igennem de sidste måneder fordi det lige pludselig gik op for ham at han var den STØRSTE i vuggestuen. Nøj hvor har han nydt det og de privilegier det har ført med sig - f.eks. at han ikke behøvede at have hagesmæk på når de spiste - uh, hvor lækkert!
    Og nu er han bare tilbage og er den allermindste - ligesom herhjemme.

    Nå, jeg har suget hvert et positivt ord fra jer i mig og er klar til morgendagens udfordring.

    Tak igen! I er sgu bare så søde!
    ....og gutten sover endnu :-)

    SvarSlet
  8. Hej Ulla
    Føler virkelig med dig - kender den følelse alt for godt! Vi har "kun" Emil i børnehave men jeg synes han har haft en meget rodet børnehaveperiode. Vi er lige flyttet fra Odense til Kolding, så Emil var også pludselig den nye dreng i børnehave på 4½ år. Jeg havde præcis de samme følelser som dig selvom han var så stor. Jeg havde også virkelig dyb krise, og tænkte han aldrig nogensinde ville få nye venner mm. - og hvad sker der? Emil ser det hele lidt an - godt nok over nogle uger (sådan er han)og pludselig en dag kommer han glad hjem og fortæller i timevis om børnehaven og det rører jo et moderhjerte :-) Giv det tid for jer begge, du er jo også begyndt i børnehave. Held og lykke. Kh. Mette

    SvarSlet
  9. Hej Ulla

    Pyha, sikke en start for moren!

    Jeg gyser helt ved tanken om, at der kun er godt et halvt år til min lille store pige skal starte i børnehave... Jeg kan alt for godt forestille mig at føle præcis som du gør lige nu.

    Jeg vil hermed ønske dig og betram en god 2 dag i børnehaven Håber, det bliver en god oplevelse.

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  10. Åh Ulla, du viser vist bare den bløde side af en moderrolle... Beskyttertrangen, omsorgen, kærligheden - ganske naturligt!
    Og så er det jeg tænker "kvinder tænker bare rigtig rigtig meget, vender og drejer alting og gerne mere end én gang..."
    Jeg husker som var det igår, at Ida startede i børnehaven. Det første jeg oplevede var en (snot) unge der trampede på Idas fingre, da hun var på vej op af stigen i legetårnet så hun faldt ned!! Der var følelserne lige ved at løbe af med mig og jeg havde mest af alt lyst til at vappe den store pige en på gummerne (: Ringe trøst lige nu, men hun elsker sin børnehave og leger endda med pigen der lige skulle pisse sit teritorium af!
    Tror bare du skal tage det positivt, at du har alle antenner åbne. Det viser bare hvilken opmærksom mor du er!

    Pøj pøj med dagen i dag! Inden længe er børnehaven Bertrams legeplads, hvor han de næste tre år kommer til at opleve en hel masse fantastisk!

    Kram herfra Camilla

    SvarSlet
  11. Hej Ulla!
    Har videregivet en udfording til dig, du kan se mere om det på min blog under indlægget, der hedder hyggekrog - håber du vil være med :-)
    Håber Bertrams dga (og din) er gået bedre idag ;-)
    De bedste hilsner,
    Louise

    SvarSlet
  12. Vores dagplejemor sagde altid at det var hårdest for forældrene ;-)

    Jeg vil lige reklamere for min give away
    http://malkebotten-britta.blogspot.com/2009/10/give-away.html

    SvarSlet
  13. For søren Ulla, hvor jeg dog godt kan sætte mig ind i dine tanker. Men ind i mellem bliver man overrasket over, hvilken drejning det hele kan tage. Og hvor robust og på "hjemmebane" de små nu alligevel er.
    Vores Ida er normalt meget tryghedssøgende. Men hendes start i dp har været så god. Hun ænser ikke længere, at vi går.. Hun startede d. 1. oktober...

    Jeg glæder mig til at høre nærmere på fredag..

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.