onsdag den 28. oktober 2009

♪ Glad igen...ovenpåååå ♫

Tusind tusind tak for jeres søde kommentarer til mit seneste indlæg!! Det bekræfter bare det jeg har erfaret i løbet af de sidste par måneder - at blogland er fyldt med dejlige, positive, kloge kvinder :-)

Det gik MEGET bedre med Bertram igår. Jeg havde taget ja-hatten på og prøvede at være meget positiv. Der gik dog heller ikke mange minutter før jeg kunne se, at der var betydeligt mere roligt end dagen forinden. Mandag var også første dag efter 2 ugers efterårsferie, så børnene skulle nok lige igen finde sig til rette i gruppen, og var derfor mere urolige en vanligt.

Bertram legede fint, så jeg prøvede at sige til ham, at jeg lige gik på toilettet og ville komme tilbage igen. Det gjorde sig så også 10 minutter senere, og der sad han stadig fint og legede og havde slet ikke grædt. Så aftalte jeg med ham, at jeg igen ville gå imens de spiste formiddagsmad og så skulle han komme ud til mig bagefter, og så tog vi hjem. Han var dermed alene derinde i 40 minutter uden nogen som helst problemer.
Pædagogen sagde at hun syntes vi idag bare skulle prøve at han var der alene hele dagen. Dvs. til kl. 12, da det kun er en halvdages plads vi har valgt til ham. Det gik fuldstændig problemfrit og han havde haft en dejlig dag, hvor han tilmed havde søgt et par af de andre børn og leget med dem, så jeg er bare så lettet og glad!!
Og så fik jeg tid til at tage ind på messen, og se min stand for første gang og komme igang med at indrette den - det kan I se resultatet af i næste indlæg :-)

1 kommentar:

  1. Hold da op, hvor er det dejligt for dig - og så dygtig han er til at gå i børnehave :-) Dejlig læsning. Kh. Mette

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.