torsdag den 17. september 2009

"Skal Bertram repareres nu"?

Vi var på skadestuen med Bertram igår, for at få kigget på hans ben og fundet en grund til hvorfor han ikke kan gå rigtigt på det.

Hernede er det sådan at skadestue og vagtlæge nærmest er slået sammen - nødklinik hedder det direkte oversat, og da vores egen børnelæge har lukket om onsdagen måtte vi tage hen på hospitalets nødklinik istedet.
For drengene var det et hit, da der var et noget større venteværelse/legerum og tilmed var ventetiden også noget længere end hos deres normale læge, så der var god tid at lege i :-)
Da vi endelig blev hentet af en læge kom Rasmus med ovenstående guldbemærkning - "Skal Bertram repareres nu"? Fantastisk som børn kan udtrykke sig!
Lægen mente at smerterne i benet stammede fra en infektion (forkølelse) som Bertram havde i sidste uge, som åbenbart også kan angribe leddene. Vi skal bare vente og se tiden an og så skulle det gerne forsvinde af sig selv. Indtil da er Bertram hjemme og hygger med mor :-)
.
Rasmus tegner i venteværelset - her har han tegnet Bertram der græder fordi han har ondt i benet.



Jeg nåede heldigvis at få grillet auberginen og forberedt alle de andre ting til sushien inden vi tog på hospitalet, hvilket viste sig at være godt, for vi var først hjemme igen kl. 18.30.

Stakkels Rasmus - han havde glædet sig sådan til sushi, men da drengene plejer at komme i seng kl. 19.30 var der slet ikke tid til at jeg kunne nå at lave det, så de også kunne få noget med, hvilket ellers var meningen.
For at dulme skuffelsen foreslog vi på vej hjem, at vi kørte forbi McDonalds og købte Happy Meals til dem - VUPTI! Så forsvandt sorgen over sushien sjovt nok som dug for solen, og drengene kom mætte og glade i seng til tiden ;o)

Både vegatar og fiske sushi blev vellykket og nydt med største vebehag! Ej, hvor jeg altså bare elsker det!! Både at lave det og spise det ;o)

Alt er klargjort..... og nu til det sjove!

Her en maki rulle med chilitun (hakket rå tun med chilimayo), agurk og sprøde sukkerærter.

Nam nam nam !!

Mit figen/raddichio eksperiment blev ret vellykket, hvis jeg selv (og min mand og gæster - men hvem tæller?) skal sige det ;o)

Maki med reje, sukkerærter, purløg, rød perberfrugt og avocado.

4 kommentarer:

  1. Uuuhhjjjj- hvor ser det flot og lækkert ud!! :-)

    SvarSlet
  2. UHM. Sushi - jeg har en mand der ikke tør prøve det.. Ahhhrrr altså..

    Puha sikke noget med forkølelse i benet.. det lyder egentlig sandsynligt nok, når det nu siges sådan.. det gør jo ond i led og andet, når man har influenza... - Det lyder som om, at han har været til en mekaniker - repareres??! Det er sjovt som de vrider i sproget.. Dejligt at jeg fandt dig idag.. glæder mig meget til pakke med posten..

    SvarSlet
  3. Tak Stine! Ja, det er jo det der er så lækkert ved sushi - at det ser så flot og indbydende ud. Tror aldrig jeg bliver trær af det :)

    SvarSlet
  4. Christina, jeg har omvendt mange sushi-forskrækkede mennesker - jeg er fra Jylland, og der findes mange af dem :-) Så det KAN altså lade sig gøre.
    Ja, det er nemlig nok lidt al'a når man har ondt i hele kroppen under influenza. Der er jeg også lige ved at tude, så kan da godt forstå det lille pus har beklaget sig. Det er heldigvis blevet meget idag, så nu er den forkølelse vist snart helt ude af kroppen.
    Din pakke ryger afsted imorgen og jeg håber du bliver glad for både stof og kjole.

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.