onsdag den 2. september 2009

Når efteråret kommer....

.
HVAD i alverden er det?? Hvad skuer mit øje derude på vejen lige foran mit hus? Blade!!! Visne brune blade!!
Nej nej nej - det er helt forkert! Vi har 31 grader og høj sol og varmen og solen ligner og føles ikke som noget der er på retur.
Bladene der langsomt daler fra de kæmpe store birketræer ude på vores vej fortæller dog en anden historie.....
Vi skriver september, og om jeg vil det eller ej, så er sommeren på retræte. Jeg er og bliver et sommer og sol menneske, så denne tid på året rammer mig altid lidt på humøret. Jeg stortrives med lys, varme og sol på min krop. Jeg elsker når næsen er lidt rød og grillen kalder på store bøffer og sprøde slagterpølser. Grønne salater og røde solmodnede bær - jeg ELSKER det!!
Derfor priser jeg mig da også lykkelig for at at være bosiddende i et af Tysklands varmeste og mest solrige områder, hvor vi trods alt har sommer 6 mdr. om året. Vi ligger dejligt beskyttet af bjergene og klimaet her er helt enestående - et faktum som de mange verdensberømte vindyrkere her i Rheinhessen nyder godt af.
.
Hvis jeg bare lader som om jeg ikke har set bladene på fortorvet, så kommer efteråret nok ikke..... jeg håber og tror dog på, at der stadig går en måneds tid før vi skal hoppe ud af klipklapperne og trække i de lunere trøjer.
.
Et sted hvor efteråret dog er sat ind hos mig, er på mit børnetøjs-shopperi. Tænk at man skal spekulere i vinterstøvler og flyverdragter så tidligt! Tja, men man er jo nødt til det, hvis man vil have noget at vælge imellem - inden længe er både Angulus støvler og diverse flyverdragter jo revet væk fra hylderne. Hvilket vanvid ;o)
Ak, jeg skal ikke holde mig for god til at være med i ræset, og begge drenges vintergarderober er dog også allerede udviddet med diverse lune sager. Rasmus kunne til min store overraskelse (og ærgrelse) passe både støvler og vinterjakke fra sidste år. Flyverdragten er han dog vokset ud af, men selvom jeg forsøgte med alle mulige gode argumenter (undlod selvfølgelig mors shoppetrang), så vil knægten altså ikke i en flyverdragt i år! Havde ellers lige udset mig en fin knaldblå én fra Mini A Ture.... ;-)
.
Bertram har heldigvis ikke en mening (om tøj vel at mærke) endnu, så han får den fine Småfolk flyverdragt og et par arve Angulus'er fra Rasmus, som er så fine og 70'er brune, at jeg slet ikke ønsker at købe nye til ham.
Ja ja, jeg ved godt at man ikke må lade sko gå i arv, men til mit forsvar så er de for fede til at smide ud..... nårh ja, og Rasmus går meget korrekt og uskævt i sine sko :-)


Og tjek så lige denne über skønne strik sag!! Fandt den på Blabla Kids' amerikanske webshop og måtte da bare eje den til Bertram. Jeg har fået den hjem og den er endnu mere lækker i virkeligheden!




Lad os dog stadig håbe at der går laaaang tid før den skal i brug!
.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.