lørdag den 26. september 2009

Dragen flyver ikke

Idag var vi til børnehavens årlige dragefest. En dag hvor alle mødes på markerne ved siden af børnehaven og hvor der flyves med drage, laves snobrød og synges sange. Altid en dejlig begivenhed! Dog er det lidt svært at få en drage i vejret med en vind på sølle 4 km/t, som går under kategori 1 ("næsten stille") på Beaufort skalaen. Med andre ord møj f****ng svært og svedplamagefremkaldende at flyve drage! Til gengæld havde vi 23 grader og skyfri himmel, og man kan jo ikke få i både pose og sæk :-)

Drengene havde glædet sig og morede sig da også kosteligt da undertegnede sammen med deres farfar forsøgte at få bæstet i luften. Så så man lige mig i ballerinaer (ja, flot at finde det fornuftige fodtøj frem!) på en knoldet jordmark i fuld fart med en dragesnor i hånden og en svigerfar halsende efter fabrilsk forsøgende at kaste dragen op i en lille vind og holde den i luften i mere end 10 sekunder.....ja, alt imens jeg skulle løbe slalom imellem alle de andre tosser, der førsøgte at få deres drager til at makke ret. Et virvar af kampsvedende forældre, dragesnore og grinende børn ;o)
Efter 20 minutter og sammenlagt 17 sekunders drage i luften gav jeg op og satte mig tilrette med picknic-kurven istedet! Svigerfar, der forinden havde proklameret at han i sine unge dage var den top habile drageflyver, fortsatte stædigt og fik da også lidt mere luft under dragebassen. Dog ikke helt nok til at bevise påstanden ;-)

Rasmus, den lille stakkel blev pludselig syg og måtte lægge sig og hvile på tæppet. Jeg kan virkelig undres over hvor hurtig sådan en sygdom kan slå ned! Det ene øjeblik spænende rundt bland drager, snobrød og børn og lige pludselig - splat! Helt færdig!


.
.
.
.
.


..






.....

.
.
Bålet slukkes og vi drager hjemad med en træt men glad Bertram og en syg og lidt sølle Rasmus. Vi var inde ad døren kl. 18.35 og kl. 18.45 sov de begge to. Lad os håbe en lang nats søvn kan trylle feberen væk.

2 kommentarer:

  1. Øj hvor ser det dejligt og nede på jorden ud... På trods at lidt sygdom og dovne drager, så ser det ud som om ,at det var en kanon dag.. det bør vi også lave noget mere i vores børnehaver herhjemme... kanont!

    SvarSlet
  2. Godmorgen :-)
    Jamen, jeg elsker de arrangementer vores børnehave laver. Virkelig en dejlig måde at styrke fællesskabet på.

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.