tirsdag den 1. september 2009

Bertram på vej mod de 3 år......

.
Min lille Bertram mus fylder skisme 3 år om 3 ugers tid!! Tiden går på en gang både hurtigt og langsomt. Lige umiddelbart kan jeg slet ikke forstå at min lille baby - familiens lillebror - allerede er så stor at han skal til at starte i børnehave. Han snakker dagen lang og fortæller skønne skønne historier fra sin livlige fantasi om aber og mus, der skal i tivoli og til træning (ligesom far :-))
Tysk snakker han sørme også nu - dog stadig med en del danske ord puttet ind :-)
.
På den anden side synes jeg jo også det er evigheder siden vi kom hjem med ham fra hospitalet i Mönchengladbach kl. 4 om natten, og han bare dér pludelig var en del af vores familie. Dagen inden havde vi været i Phantasia Land med Rasmus. En rigtig dejlig søndag med solskin og karusselture. Det var 10 dage før termin, men alligevel kan jeg huske, at vi sagde til hinanden: Tænk, det kan være at dette bliver sidste dag Rasmus er enebarn. Og det blev det!
Nu synes jeg jo bare altid at Bertram har været her. Jeg tror Rasmus har en svag erindring om tiden inden Bertram kom. Han var trods alt kun godt 2 år, men han har i hvert fald minder fra tiden inden, som han nogen gange snakker om. (F.eks. da han som knap 2 årig fik hul i hovedet og ambulancen kom med babu og det hele - DET husker han tydeligt!) Minderne handler dog aldrig om, at Bertram ikke var der, så gad vide om han rent faktisk føler, at han altid har været der? Ja, det er jo svært at vide, men glade for hinanden og bevidste om at de er brødre - DET er de i hvert fald. Mine elskede to drenge, som gør mit liv så meningsfyldt og lykkeligt!
.
Bertram er en dreng - ingen tvivl om det. Ok, det er ikke helt rigtigt, for hernede i Tyskland tror ALLE at han er en pige. Der bliver altid sagt: Pas lige på pigen - pigen skal lige forbi - ja, pigen har en bamse - det er pigens tur først. ALTID!
Men hernede i Tyskland har drenge jo også kort hår og går i blåt! Den kasse passer vi næppe ind i :-)
Anyways - han er en dreng. Stor og bred over skuldrene uden angst for noget som helst. En vildbasse, der har en fast tro på at han kan klare alt. Han kan også meget, men ind imellem går det jo også galt og puha, hvor har han taget nogle styrt! Dem havde jeg ikke overlevet, hvis han havde været barn nr. ét! Godt vi fik forsigtigper først og vildbasse bagefter - så er man ligesom godt inde i rollen som mor, og er ikke længere så ængstelig.
Han har dog også sine bløde sider - mange af dem faktisk. Han elsker at lege med bamser og dukker. Elsker rollelegene! De skal nusses om, have mad, sove, trøstes osv. Fantastisk at se, og indrømmet! - jeg dyrker det også lidt :-)
De skal jo nok blive til rigtige vilde drenge, der leger krig og spiller fodbold dagen lang, så hvorfor ikke dyrke de bløde sider lidt imens de stadig er uskyldigt uvidende om hvad der hører sig til piger og drenge.
.
Til hans fødselsdag har jeg derfor købt en lidt utraditionel drengegave - nemlig en dukkeseng. Den fine "Juno" dukkeseng fra Small Stuff i en lækker chokoladebrun farve. Jeg har selvfølgelig syet en fin lille retrodyne og så er min farmors - drengenes 91-årige oldemors - gamle strikkede gæstehåndklæde kommet i som et lille hyggetæppe. Jeg er sikker på han nok skal få mange timer til at gå med at putte alle sine bamser og dukke Max i denne fine seng :-)



.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.