søndag den 26. oktober 2008

Vintertid

.
Så blev det vintertid......




Rasmus havde sin kammerat Leo på besøg igår og når sådan to lømler skal sove i samme værelse, så bliver klokken snildt 21 før roen falder på og søvnen overmander de trætte øjne. Det blev ikke bedre af, at Leo var ved at omkomme af grin over min danske godnatsang. Det er jo ikke lige det, der er meningen med en stille godnatsang - tværtimod - men han syntes åbenbart at dansk er et meget fjollet sprog ;o)
Efter der var sagt godnat blev der imellem dyner og puder visket og tisket og fnist, og et par gange også listet ud af værelset, men pludselig.....stilhed!

Kl. 6.45 imorges (gammel tid), hørte jeg så, at de puslede rundt derinde, og da jeg kom ind til dem, sad de ligeså sødt i hver deres seng og "læste" en bog. Jamen, hvor overkære og artige kan to drenge se ud?!
Deres små stemmer havde dog vækket Bertram, som stod inde i sin tremmeseng og råbte på Moaaar!
Af psykologiske årsager, ventede jeg til klokken var 8.30 med at skrue urene den time tilbage. Det virker knapt så voldsomt på den måde :-)

Imorgen venter den hårde morgen - for vores drenge har et indre ur....og det tager lidt længere tid end 1 time, at få omstillet det til vintertid. Mon klokken sniger sig over 6 imorgen inden vi hører dem? Jeg tror det ikke!
.

2 kommentarer:

  1. Åhh hvor skøn en lille fortælling du har skrevet! Jeg kan levende se de to drillepinde for mig... Fuld af numre og narrestreger (-: Og lille bror stå og gale ved siden af... Haha
    Ja vi frygter også lidt den time tidligere vi nu skal til at stå op. Ida har de sidste mange dage vågnet før 6... Men igår var Chris og jeg ude og spise så farmor kom og overnattede. Hun sov så inde hos Ida og ved ikke hvad hun havde gjort ved hende, men hun sov til klokken 8...vintertid!!! Tror jeg betaler hende for at sove hos hende et par gange om ugen (-:

    Hvor er det forøvrigt et fantastisk smukt billede du har taget af efteråret i Tyskland! Fuld af stemning!

    Kan i sove rigtig godt og længe (-:

    Knus herfra Camilla

    SvarSlet
  2. Ej hvor er det dejligt at kunne følge med i jeres hverdags små episoder:O) Sidder her med det største smil og glade tanker efter den levende beretning om Rasmus og han ven - TAK:O)
    Kram fra Anja

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.